På Ranum Efterskole College handler skolegang om at opleve verden: gennem rejser, mødet med unge fra andre lande og samarbejde om projekter, der gør en forskel. Alt sammen med udgangspunkt i elevernes egne interesser og valg. For når de vender hjem fra en landsby i Nepal, en skole i Namibia eller et hjem i Kina, er de ikke de samme. De har fået erfaringer og perspektiver, der former deres værdier og tænder en lyst til at skabe forandring.
Uddeling af skoleting til over 100 skolebørn på den lokale skole i Matat, Marokko.
»Being able to choose so many different subjects at Ranum lets you take responsibility for your own learning and your own year. This freedom also helps you understand how important it is to take part in decisions — at school and in the world — and to want to make a difference.« – Safina, elev fra Schweiz
Det kalder vi bæredygtig dannelse. En dannelse, hvor ansvarsfølelse, mod og nysgerrighed vokser – og hvor unge rustes til at handle, både for sig selv, for andre og for vores planet.
Et globalt fællesskab i praksis
Ranum Efterskole College rummer i år elever fra hele 26 forskellige lande, som sammen skaber et levende og mangfoldigt fællesskab. Det giver eleverne en enestående chance for at lære om andre kulturer – ikke bare i teorien, men i hverdagen.
10 km vandretur i Atlasbjergenes varme, hvor eleverne gennem praktisk oplevelse lærte om områdets geografi, kultur og bæredygtighed.
Når eleverne rejser ud i verden, er det ikke ferier. I Kina bor de hos lokale familier og oplever landets hurtige udvikling indefra. I Nepal, Sydamerika og Afrika samarbejder de med venskabsskoler om træplantning, rene vandløsninger og bevarelse af truede dyrearter. Det giver ikke bare gode minder – det giver dyb forståelse for nogle af verdens største udfordringer.
»Det er meget forskelligt, hvordan eleverne oplever verden, men i mødet med lokale unge, får de alle spejlet deres egen tilværelse og liv. Det er verdens bedste klasseværelse, når de unge i et fællesskab arbejder sammen om f.eks. at plante skov, nye koralrev eller undervise flygtningebørn i engelsk eller sport.«- Olav Storm, Forstander.
En dybere indsigt i, hvordan afgrøder på Hawaii spiller en central rolle i bæredygtighed og lokal madproduktion.
Når elever for alvor forstår, hvordan verden hænger sammen – så vokser lysten til at tage ansvar. Det handler ikke kun om undervisning, men om erfaring, empati og erkendelse. Derfor giver vi eleverne mulighed for at handle – lokalt og globalt.
Demokrati i øjenhøjde
Safina - elev fra Schweiz.
For me, it’s a great opportunity to express myself and to experience the freedom of choice in everyday school life
Safina, elev fra Schweiz
En af de stærkeste værdier på Ranum er medindflydelse. Her lærer eleverne ikke bare om demokrati – de deltager i det. I begyndelsen af skoleåret vælger eleverne selv deres profilfag, rejsemål og valgfag. De har deres egne demokratiudvalg, sidder med i beslutningsprocesser, og er med til at præge skolens udvikling.
»For me, it’s a great opportunity to express myself and to experience the freedom of choice in everyday school life. I really value that the school isn’t just adult-led – students are involved in making decisions that shape our experience.« – Safina, elev fra Schweiz
Gennem arbejdet med emner som klima, trivsel og social retfærdighed, træner eleverne i praksis at tage stilling, lytte, samarbejde – og handle. Det er med til at styrke deres selvtillid og lyst til at engagere sig aktivt, både nu og i fremtiden.
Oplev det selv – Efterskolernes Dag 28. september
På Ranum Efterskole College ser vi uddannelse som en rejse – en rejse, hvor unge bliver hele mennesker med mod til at tage ansvar og gøre en forskel, både tæt på og langt væk.
Den 28. september 2025 klokken 10-17 slår vi dørene op til Efterskolernes Dag. Her inviterer vi alle interesserede indenfor til at opleve vores unikke fællesskab. Mød eleverne, hør om deres projekter, se værkstederne og få et indblik i hverdagen på en skole, der sætter verden i spil.
Læs mere og se programmet her