Avanceret firehjulstræk, imponerende komfort og topsikkerhed.
Det er i korte træk, hvad du kan forvente, når du sætter dig ind i en Nissan Ariya e-4ORCE.
Den japanske bilfabrikant har nemlig skabt en helt ny form for firehjulstræk, som adskiller sig fra det traditionelle firehjulstræk.
Med e-4ORCE har Ariya en elmotor på både forakslen og bagakslen, som tillader bilen at fordele drejningsmomentet mere effektivt. Sammenlagt giver det en bedre trækkraft og en langt mere stabil, smidig og komfortabel køreoplevelse.
Nissan Ariya har en rummelig kabine med infotainmentskærme, som er elegant integreret i instrumentbrættet. Foto: Nissan
Fokus på komfort
Den dobbelte elmotor betyder rent teknisk, at vægtfordelingen i Ariya er virkelig god. Den vippende fornemmelse, du finder i nogle biler, er derfor begrænset.
Firehjulstrækket styrer moment og bremse individuelt på hvert hjul og udvælger undervejs, hvilke der har det bedste vejgreb. På den måde tilpasser e-4ORCE-systemet sig hele tiden til underlaget, terrænet og vejrforholdene, så Ariya kører sikkert og jævnt, uanset om du skal gennem hårnålesving, op ad stejle veje eller ud i en snestorm.
I Nissans e-4ORCE er e’et symbol for en 100 % elektrisk drivlinje, mens 4ORCE betyder både fysisk kraft og energi og firhjulstræk, symboliseret ved 4-tallet. Foto: Nissan
En reduceret opladetid bidrager også til, at Nissans nyeste crossover er en behagelig bil at køre i. Ariya kan lade med 22 kW som standard. Dette er ofte noget, der skal tilkøbes – hvis muligt – på andre elbiler, som ellers lader med 11 kW.
Det betyder, at Ariya kan lade på kortere tid, og alligevel opnå en rækkevidde på op til 515 km. Og standser du undervejs ved en lynlader, kan du på 40 minutter lade helt op til 300 kilometer.
Ikke nok med at Ariya kan hjemmelade med op til 22 kW, så tillader e-4ORCE-systemet også motoren at genindvinde bremseenergien og dermed genoplade batteriet undervejs. Det er med til at sikre rækkevidden.
I designet er Ariya inspireret af sit japanske ophav, hvilket giver sit til helhedsoplevelsen i bilen. I kabinen er belysningen inspireret af den traditionelle japanske papirlanternekunst, Andon, som giver en varm, imødekommende og rolig stemning.
Scorer topkarakter i sikkerhed
Når det kommer til sikkerhed, kan du trygt stole på Ariyas udstyr. Med e-4ORCE-modellerne følger der nemlig en række funktioner, som alle bidrager til en yderst sikker køreoplevelse.
Det omfatter blandt andet kameraer der giver dig et komplet billede af hele bilen på infotainment skærmen inde i bilen, skiltegenkendelse, træthedsregistrering, en blindvinkelsalarm. Ariya har desuden en intelligent vognbaneassistent, som holder dig i egen vejbane, samt en intelligent nødbremse for og bag med fodgænger- og cyklistgenkendelse.
På de to 12,3” indbyggede infotainmentskærme styres blandt andet den trådløse Apple CarPlay og en intelligent navigation, der giver forslag til bedre ruter undervejs.
Nissan ProPILOT-teknologi giver elektronisk assistance til styring, acceleration og opbremsning. Det er særligt praktisk, hvis du holder i kø på motorvejen og oplever mange opbremsninger.
Alt dette har skaffet Ariya en særdeles flot score i de nyeste sikkerhedsbedømmelser fra Euro NCAP på henholdsvis 86 % og 89 % i kategorierne passagerbeskyttelse af voksne og beskyttelse af børn.
Det betyder, at du trygt kan lade Ariya føre dig til din destination uden at bekymre dig om hverken komfort eller sikkerhed.
Ariyas japanske design går igen foran på bilen i mønsteret Kumiko, som er en traditionel japansk teknik, hvor træstykker samles i et smukt geometrisk mønster. Foto: Nissan
Læs mere om den nye Nissan Ariya hos Nissan.