Næste:
Næste:

Claire Randall og Jamie Fraser er tilbage i ny sæson af serien 'Outlander'. Serien får eksklusivt premiere på Viaplay d. 7. marts 2022.

Se ny Outlander-sæson eksklusivt på Viaplay

Den længe ventede sæson 6 af den historiske serie ’Outlander’ får eksklusivt premiere på Viaplay den 7. marts, mens de efterfølgende syv afsnit udgives hver mandag. Og der er meget mere Outlander på Viaplay, hvor du allerede nu kan dykke ned i de forrige fem sæsoner.

Det historiske kærlighedsdrama ’Outlander’ er tilbage med en ny sæson, når Viaplay den 7. marts har eksklusiv dansk premiere på den længe ventede sæson 6.

’Outlander’ har siden første sæson i 2014 både bjergtaget og underholdt millioner af tv-seere verden over med sin dramatiske kærlighedshistorie gennem århundreders historiske begivenheder. Viaplay er eksklusivt hjemsted for den længe ventede sæson 6, mens de forrige fem sæsoner kan streames allerede nu.

Serien er fortællingen om den engelske sygeplejerske Claire Randall, Jamie Fraser og den øvrige perlerække af farverige personer.

Claire Randall (Caitriona Balfe) er seriens dragende hovedperson, og da hun på en ferie i 1945 i det skotske højland går igennem en stencirkel, teleporteres hun tilbage til 1743. Her kidnappes hun af en klan og møder siden den skotske soldat Jamie Fraser (Sam Heughan), som hun forelsker sig i, og som kommer til at præge hendes liv i en helt ny retning.

»Der sker en masse i verden lige nu, så bare dét at kunne være med til at gi’ måske en lille smule distraktion fra virkeligheden, det er fedt«


Tiltrængt distraktion fra virkeligheden

Historien er et forrygende kærlighedsdrama tværs gennem århundreder, hvor persongalleriet både gennemgår store personlige udfordringer samt store verdenshistoriske begivenheder.

»Der sker en masse i verden lige nu, så bare dét at kunne være med til at gi’ måske en lille smule distraktion fra virkeligheden, det er fedt«, siger Sam Heughan, der spiller den mandlige hovedrolle som soldaten Jamie Fraser.

I den 6. sæson skal Claire og Jamie navigere gennem livets udfordringer i kolonitidens Amerika. Men at etablere et hjem i det vilde bagland i North Carolina er på ingen måde let i en periode med dramatiske politiske omvæltninger.

Stream ’Outlander’ her fra 7. marts 2022.

  • Claire bliver testet i den nye sæson

    »Det er en tough sæson for Claire. Hun bliver virkelig testet, og hun udfordres som person til at deale med tingene på en helt ny måde. Det er en spændende sæson«, siger Caitriona Balfe, der spiller Claire Randall.

    Familien Fraser stræber efter at opretholde fred og blomstre i lokalsamfundet, men det bliver mere og mere svært, da dét samfund, der omgiver dem, bliver mere og mere konfliktfyldt.

    Splittelse truer

    Hvis sæson 4 spurgte: ’Hvad er hjemme?’ og sæson 5 spurgte: ’Hvad er du villig til at gøre for at beskytte dit hjem?’, så skildrer sæson 6 de dilemmaer, som opstår, når disharmoni og splittelse truer det hjem, du har skabt.

    »Jamie og Claires forhold er omdrejningspunktet i Outlander, og de er ældre, men noget kommer imellem dem. Og så vil jeg helst ikke afsløre for meget«, fortæller Sam Heughan om den nye sæson.

    Outlander-serien er baseret på Diana Gabaldons internationale bestsellerbøger, og sæson 6 er baseret på den sjette bog i Outlander-serien, A Breath of Snow and Ashes. Outlander-serien består foreløbigt af otte bøger.

    »Jeg er spændt på, at fansene skal se os igen, og jeg tror, at de er virkelig glade for at være tilbage på Fraser Ridge«, siger Sam Heughan.

    ’Outlander’ sæson 6 får eksklusivt premiere på Viaplay den 7. marts, mens de efterfølgende syv afsnit udgives hver mandag. Du kan allerede nu se de første fem sæsoner.

    Stream Outlander på Viaplay her.