Næste:
Næste:

Få dine dagligvarer leveret til døren med Motatos - til gavn for både dig og klimaet. Foto: Motatos.

Online-supermarked gør det lettere at handle cirkulært og mindske dit klimaaftryk

Det er faktisk muligt at handle mad- og dagligvarer cirkulært, og spare både på madspildskontoen og det daglige CO2-aftryk - og også spare penge. Læs her hvordan.

Cirkulært forbrug er vejen frem

De fleste af os ved godt, at vores forbrug er en belastning for klimaet, og undersøgelser viser, at størstedelen af danskerne gerne vil gøre en indsats for at være med til at afsætte et mindre klimaaftryk. Et af de stærkeste værktøjer i denne sammenhæng er at handle mere cirkulært, så man undgår at der konstant skal bruges ressourcer og CO2 på at producere nyt. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan handle mad- og forbrugsvarer cirkulært – og det enkle svar er ’ja’! Ved at købe varer, der allerede er produceret, men af den ene eller anden grund er i fare for at havne i skraldespanden i stedet for i indkøbskurven, bremser man efterspørgslen på nye varer og reducerer samtidig unødvendigt spild.

Hos Motatos kan du købe dagligvarer, der normalt ville blive smidt ud - selvom de ikke fejler noget. At handle hos Motatos er derfor til gavn for klimaet. Foto: Motatos.

I Danmark er der et stigende antal fødevarebutikker, der har specialiseret sig i at sælge mad- og dagligvarer, der på denne måde underbygger et cirkulært forbrug i stedet for nyproduktion. Onlinesupermarkedet Motatos.dk er en af dem.

Motatos sælger madvarer og produkter, der normalt ville blive smidt ud – selvom de ikke fejler noget. Vi samarbejder direkte med leverandører i fødevarebranchen, der let kan brænde inde med store varepartier, de ikke kan afsætte og derfor ender med at skulle destruere. Det kan være varer med forkert etiket, sæsonvarer udenfor sæsonen, eller varer med kort holdbarhedsdato, som de ’normale’ supermarkeder ikke vil opkøbe. Fælles for varerne er, at de intet fejler, og at de havner i skraldespanden i stedet for hos forbrugerne er derfor et kæmpe ressourcespild – et spild som Motatos har sat sig for at gøre op med.

Besøg Motatos her og se nuværende tilbud

Madspild og klimaet

Regnestykket bag Motatos er enkelt, men reelt – hvis ikke de mad- og forbrugsvarer, vi forhandler, bliver reddet, går de til spilde og skal produceres fra ny. Det har en enorm klimabelastning. Madspild er en af de største klimasyndere, der findes, og står for ca. 10% af hele klodens drivhusgasudledning. Var madspild et land, ville det kun være USA og Kina, der belastede klimaet mere.

Det er en vigtig klimaindsats at forbruge de varer, vi allerede har produceret. Foto: Motatos.

At bruge de varer, vi allerede har produceret, har langt større positiv effekt på klimaet end f.eks. at undgå importerede madvarer eller mindske brug af plastik.

I gennemsnit sparer hver ordre hos Motatos klimaet for lidt over 9 kg CO2. Det svarer til at kunne oplade din mobil 1100 gange, altså hvad der for mange vil være ca. 3 års opladning.

Motatos – mere om varer og priser

Hos Motatos sælger vi varer online, der af den ene eller anden grund ikke kan afsættes i andre butikker, men det betyder ikke at varerne er gamle eller fejler noget. Nogle af varerne har en kort bedst-før dato, eller den kan være overskredet, og dette er en af vores mærkesager i forhold til at reducere madspild. For selvom en vares bedst-før dato er tæt på eller overskredet en smule, er de som udgangspunkt akkurat lige så fine som andre varer. Af samme årsag er mange producenter begyndt at ændre formulering fra bedst før til ofte god efter, når de angiver dato på varerne.

Varerne kvalitetssikres løbende af Motatos og kun bedst-før varer sælges i butikken, ikke sidste anvendelsesdato varer, da datoen her skal tages for pålydende.

Hos Motatos arbejder vi strategisk sammen med fødevareleverandørerne for at hjælpe med at løse deres overskudsproblem, og derfor kan man som forbruger på mange varer spare 50-90% ift. normal hyldepris. Vi køber overskudsvarerne hjem til spotpris, og kan derved også sælge dem videre til spotpris. Samarbejdet med vores forskellige leverandører betyder også, at udvalget skifter løbende, og det kan derfor være en sjov og spændende oplevelse at gå på opdagelse på motatos.dk og se, hvilke varer man kan redde denne uge - og samtidig glæde sig over, at man er med til at reducere klimaaftrykket på kloden.

Læs mere om Motatos’ mission om at mindske madens klimaaftryk her.