Næste:
Næste:

Tag på juletur gennem Nordtyskland og lad dig fortrylle af de smukke julemarkeder. Foto: Braunschweig Stadtmarketing GmbH

Her er julemarkederne i Nordtyskland, som du ikke må gå glip af

Hvis UNESCO havde en liste over julemarkeder svarende til deres verdensarvliste, ville Nordtyskland uden tvivl dominere denne.

Når de lyse timer bliver knappe, og vinteren for alvor sænker sig over Nordtyskland, vækkes en magisk tradition til live i næsten hver eneste by – en tradition, der er værd at opleve. De velkendte og berømte ’Weihnachtsmärkte’ (julemarkeder) glimter nemlig som oaser midt i den kolde årstid.

Giv dig selv og dine kære en tidlig julegave ved at besøge et eller flere af de charmerende julemarkeder, hvor tradition, hygge og julestemning smelter sammen på smukkeste vis.

Fantastiske julemarkeder i Bremen, Hamborg og Niedersachsen.

I de to største byer i Nordtyskland - Bremen og Hamborg, samt i delstaten Niedersachsen, finder du en række fantastiske julemarkeder, som hver især er et besøg værd.

Julemarked i Bremen

Bremen er en gammel nordtysk havne- og handelsby med en historie, der strækker sig over 1200 år tilbage i tiden. Beliggende inden for en overskuelig køreafstand fra den danske grænse ligger byen smukt ved bredden af floden Weser og er tæt forbundet med sin ’lillesøster,’ Bremerhaven.

Bremen bliver nærmest magisk omkring juletid, hvor den charmerende tyske by skaber en unik juleoplevelse.

Bremens smukke julemarkeder inviterer til masser af julehygge i den friske vinterluft. Foto: WFB Bremen / Carina Tank.

Hvert år ved julemarkedet i Bremens centrum inviterer utallige boder både turister og lokale til at slå sig ned, snakke og nyde en kop varm gløgg. Lige ved siden af en af Tysklands smukkeste bygninger, rådhuset (som i øvrigt er optaget på UNESCO’s verdensarvliste over bygninger), finder du nemlig en vinterlandsby, der i den grad får julestemningen frem i dig.

I adventstiden samles mange af Bremens indbyggere her for at markere dagens afslutning. Og Bremens julemarked i centrum er, sammen med det berømte Schlachte-Zauber, der kun er få minutters gang derfra, en begivenhed som folk år efter år valfarter til.

Schlachte-Zauber

Schlachte-Zauber er en eventyrlig julebegivenhed. Langs flodbredden finder du smukt dekorerede juleboder, hvor du kan finde alt, hvad dit julehjerte begærer. Med livlig underholdning og masser af musik er dette årlige julemarked kendt for sin charme og helt særlige juleatmosfære.

Alt i alt er Bremen en vidunderlig destination omkring juletid, hvor julemagi fylder gaderne, og hvor du kan opleve den ægte tyske juletradition på sin bedste måde.

Planlæg din julemarkedstur til Bremen her.

Julemarked i Hamborg

Kun et stenkast fra Danmark finder du fortryllende Hamborg, der hver december bliver lyst op af det smukkeste julelys. Foto: mediaserver.hamburg.de/Ingo Boelter.

Nordtysklands største by Hamborg er mange danskeres foretrukne feriedestination. Og ved juletid kan byen bare noget helt særligt.

Det bedste for os danskere er, at Hamborg kun er en times kørsel fra den danske grænse, hvilket gør den til en yndet feriedestination for mange også i julesæsonen.

Der er intet mærkeligt i at Hamborg er en af Tysklands mest elskede byer omkring juletid. Og byen er kendt for sine fantastiske julemarkeder, der spreder glæde og festligheder i hele december måned.

I Hamborg finder du hele 30 julemarkeder alle med deres egen lille islæt.

Et af de mest populære julemarkeder i Hamborg er Blankenese Christmas Market. Dette marked finder sted i den maleriske bydel Blankenese, der ligger ved Elben, og det er et ideelt sted at opleve en charmerende og idyllisk atmosfære. Her er boderne fyldt med julegaver, håndlavede dekorationer og delikate julelækkerier.

Hvis du søger en mere utraditionel julemarkedsoplevelse, bør du besøge Santa Pauli. Dette julemarked er kendt for sin skæve og festlige atmosfære og er placeret i det legendariske St. Pauli-distrikt, der normalt er kendt for sit natteliv og underholdning. Santa Pauli byder på en række alternative juleshows, herunder burlesque-shows, livemusik og en julebod med erotiske varer.

Det er et julemarked med et tvist af overraskelser, og som tiltrækker både lokale og turister, der leder efter en anderledes juleoplevelse.

Uanset om du foretrækker det traditionelle eller det utraditionelle, har Hamborg en julemarkedsoplevelse for enhver smag.

Gå på opdagelse i Hamborgs 30 forskellige julemarkeder her – og se hvilket et der matcher dine interesser.

Julemarkeder i Niedersachsen

I delstaten Niedersachsen – finder du ni fantastiske julemarkeder, der oser af landsbyidyl.

Oplev blandt andet den særlige julestemning på julemarkederne i Wolfenbüttel, Hameln, Celle og Braunschweig. Disse fire markeder stråler, med deres mange bindingsværkshuse, af julehygge.

Celle julemarked regnes som et af Tysklands smukkeste julemarkeder - og derfor kan det ikke undre nogen, at byen er kåret til verdens bedste juleby. Foto: Celle Tourismus und Marketing GmbH/Khai-Nhon Behre.

I hjertet af Wolfenbüttel lyser de dekorerede boder op med lokkende lækkerier og udsøgt kunsthåndværk. Du kan her nyde søde fristelser og varm glühwein mellem skinnende juletræer i hyggelige siddeområder.

I Hameln kan du opleve et af de smukkeste og mest stemningsfulde julemarkeder i det nordlige Tyskland midt i den charmerende, historiske bymidte. De kærligt renoverede bindingsværkshuse og unikke bygninger i Weser-renæssancestil danner den perfekte kulisse for over 50 træboder, der er rigt dekoreret til jul.

Celle julemarked, der åbner dørene ved udgangen af november, regnes som et af Tysklands smukkeste og det er derfor ikke overraskende, at byen i nyere tid er kåret til verdens bedste juleby. Mellem festligt oplyste bindingsværkshuse og smukt dekorerede boder kan du her fordybe dig i en magisk julestemning.

Braunschweigs Julemarked har en historie, der går tilbage til år 1505 og tiltrækker hvert år mange mennesker til Løvebyen. Cirka 130 fint dekorerede boder er spredt omkring St. Blasii-katedralen og Dankwarderode-slottet i atmosfærisk oplyste omgivelser. Og når du nu besøger dette julemarked så glem ikke at smage de mange kulinariske specialiteter fra Braunschweig og det omkringliggende område.

Tag på en juletur gennem Nordtyskland og lad dig fortrylle af disse smukke julemarkeder. Læs mere hos Tysk Turist Information.

Annoncer fra Politiken Advertorial