Næste:
Næste:

En dåbsgave for livet

Den første store fest i livet er dåbs- eller navngivningsfesten. Familie og venner samler sig om og fejrer det lille barn, som endnu selv – ganske vist – er for lille til at danne sig minder fra denne særlige dag. Som gæst kan du, ved at forære en personlig gave, give barnet et varigt minde med på vejen.


Kay Bojesens tidløse klassikere er både smukke, finurlige og personlige dåbsgaver. Du kan nøje udvælge den helt rette og nemt give den et personligt twist – med sløjfe på, en blomst i hånden eller bind den fine, enkle rangle i ubehandlet bøg ved din gave.

Et kært og varigt minde
Der findes en tradition for at forære et æbletræ i dåbsgave, som skal plantes og derefter vokse i takt med barnet. Det er både smukt og symbolsk, men det kan være svært at flytte et træ med rundt i livet. Personlige gaver er minder for livet – så vidt de varer ved og kan tages med. Det kan man med en klassiker fra Kay Bojesens ikoniske univers.

Aben: Den ikoniske abe blev skabt, da designeren ville lave en knage til sine børn, men endte i stedet med at lave et stykke verdenskendt dansk design. Aben er lavet i ubehandlet eg- og ahorntræ og findes i flere forskellige størrelser og udgaver.

Aben er en populær lille fyr at forære i dåbsgave, men også store bjørn og lille bjørn er søde gaveideer fra Kay Bojesen, som både kan leges med og pryde på hylden.

Håndværk med tradition
Kay Bojesen kaldte sig helst håndværker frem for designer. Han blev verdensberømt for at skabe finurlige træfigurer med sjæl, humor og glimt i øjet. Mest kendt er måske de livsglade aber, men også andre trædyr er op gennem tiden blevet til klassiske samleobjekter hos både børn og voksne. Hans holdning var, at design skal være rundt, blødt og føles rart at røre ved.Kay Bojesen har skabt de fantasifulde dyr med udgangspunkt i, at ”linjerne skal smile”. I sig selv gør det glad at modtage en gave med en positiv grundtanke.


Kay Bojesen har skabt de fantasifulde dyr med udgangspunkt i, at ”linjerne skal smile”.

Store bjørn og lille bjørn: Kay Bojesens venlige Bjørne med de åbne arme kom til verden i 1952. En klassiker og et par kære venner, der flytter med gennem livet. De findes i eg- og ahorntræ, i både en stor og lille udgave.

”Der skal cirkus i det”…

…Sådan sagde Kay Bojesen. Og ligesom en barndom skal være fyldt med leg, sjov og eventyr, havde han en legende tilgang til design. Figurerne indbyder på hver sin måde til inspiration, fantasi og opfindsomhed, sådan som Kay Bojesens egen far, der snittede træfigurer til ham, ønskede at opmuntre sine børn til. En Kay Bojesen figur i dåbsgave kan være en åbning til fantasi og leg og samtidig være begyndelsen på en livslang samling af klassikere, der kan flytte med fra børneværelset og videre gennem livet.