Næste:
Næste:

En bryllupsgave for livet

Sommer er årstiden for bryllupper. Lune dage og lyse aftener er den perfekte ramme om en uforglemmelig dag, hvor luften er tæt af amoriner. En bryllupsfest er noget ganske særligt – glade gæster, dejlig mad og masser af traditioner fylder dagen med minder, som brudeparret vil bære med sig gennem livet – ligesom den helt særlige gave. Kay Bojesens tidløse klassikere er en personlig gave til brudeparret, der vil være et smukt minde fra en smuk dag.

En personlig gave med mindeværdi

Har man været inviteret til et bryllup, kender man sikkert også til overvejelser om gaven. Den må gerne være personlig – én som brudeparret også om mange år har stående i sin bolig, som både pryder og bærer på et varmt minde. De ikoniske dyr, biler og gardere fra Kay Bojesen er gaveidéer, der både er personlige og et godt alternativ til kedelige køkkenting fra en ønskeliste. Det umage par Kaninen og Bjørnen symboliserer det smukke i forskellighed, Turtelduerne klæder hinanden side om side, eller den lille charmerende abe i Automobilen er blot eksempler på personlige gaver fra Kay Bojesen, som du selv kan give et personligt twist.

Giv Kaninen slør på og en lille blomst i hånden, bind en fin butterfly på Bjørnen og lad dem følges ad:

Bjørnen: Kay Bojesens venlige Bjørn med de åbne arme kom til verden i 1952. En klassiker og en kær ven, der flytter med gennem livet. Et elsket designikon i eg- og ahorntræ, der findes i både en stor og lille udgave.

Giv Kaninen slør på og en lille blomst i hånden, bind en fin butterfly på Bjørnen og lad dem følges ad

Kaninen: Kay Bojesens Kanin kom til verden i 1957 og er det yngste familiemedlem i rækken af fantasifulde træfigurer. Både hoved og ben kan drejes på den lille Kanin, og den kan indtage forskellige positurer, når den skal stå og pynte. Kaninen er i egetræ og er 16 cm høj.

Bind slør, en sang, et brev eller en blomst efter Automobilen, og lad den lille abe være chauffør:

Automobilen: Kay Bojesen, der var stor bilfan, står bag denne originale Sedan, som han skabte tilbage i 1937. Linjerne har flotte aerodynamiske linjer. Den er ideel til både barnlige sjæle og samlere. Sedan findes i en stor og lille udgave, i ubehandlet eg eller i malet bøg.

Bind slør, en sang, et brev eller en blomst efter Automobilen, og lad den lille abe være chauffør

Mini aben: Kay Bojesen udvider familien, og nu findes den kendte Kay Bojesen-abe, der første gang blev produceret i 1951, også i ministørrelse på 9.5 cm. Aben er fremstillet i plantage teaktræ og i limbatræ, og trods sin størrelse har den lille abe selvfølgelig lige så meget karisma og charme som de ældre Kay Bojesen-aber i søskendeflokken.

Kay Bojesen kaldte sig helst håndværker, frem for designer.

Håndværk med tradition

Ligesom et bryllup er fuld af traditioner, er Kay Bojesens smukke håndværk det også. Kay Bojesen kaldte sig helst håndværker, frem for designer. Han blev verdensberømt for at skabe finurlige træfigurer med sjæl, humor og glimt i øjet. Mest kendt er måske de livsglade aber, men også andre trædyr er op gennem tiden blevet til klassiske

samleobjekter hos både børn og voksne. Hans holdning var, at design skal være rundt, blødt og føles rart at røre ved. Kay Bojesen har skabt de fantasifulde dyr med udgangspunkt i, at ”linjerne skal smile”. I sig selv gør det glad at modtage en gave med en positiv grundtanke.

Det er så yndigt at følges ad…

Kay Bojesens design fremstår i dag som ikoniske symboler på dansk design. Et Kay Bojesen designikon som bryllupsgave kan være begyndelsen på en livslang samling af de mange smukke figurer for brudeparret. Figurerne indbyder på hver sin måde til inspiration og fantasi – samme ingredienser, som findes i opskriften på det, der gør det så yndigt at følges ad…