Næste:
Næste:

Iværksætter Jesper Buch fortæller eleverne på Niels Brocks iværksætteruddannelse om iværksætteri.

Lær iværksætteri fra den bedste

Niels Brock i København har sammen med iværksætter Jesper Buch etableret et iværksætterakademi, hvor eleverne lærer alt om at omsætte gode ideer til handling og iværksætteri, som skaber værdi for andre.

Iværksætteri er hverken et Rolex på armen eller hurtige biler i Dubai. Det er et arbejde, som kræver en indsats. Der er ingen smuthuller, men derimod et langt sejt træk, som kalder på vilje og engagement. På Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock er iværksætteriet derfor tænkt ind i alle fag. Lige fra idé til kold kanvas.

»Iværksætternes image er nok, at folk bare tager til Dubai og lever det gode liv, men sådan er det ikke i virkeligheden. Her lærer vi, at det kræver en indsats. Man lærer iværksætteri på den rigtige og ordentlige måde. En måde, som handler om at skabe værdi for kunderne«, fortæller David Fischer Rasmussen, som går på 2. årgang på iværksætterakademiet.

Jesper Buch får virkeligheden ind på uddannelsen

Niels Brock har længe haft en iværksætteruddannelse, men da direktør, Anya Eskildsen, på et tidspunkt talte med Jesper Buch om uddannelsen, måtte hun erkende, at uddannelsen ikke indeholdt de elementer, som en iværksætter har brug for. »Med Jesper Buch har vi fået en rigtig praktiker, en ekspert i iværksætteri, til at kigge os efter i sømmene og pege på de steder, hvor vi kan gøre det bedre. Han presser på og udfordrer os, så vi får virkeligheden ind i vores uddannelse. Han fortalte os f.eks. ret hurtigt, at vores uddannelse manglede noget af det mest elementære for en iværksætter. Man kan f.eks. ikke bare springe let hen over salg. Man er simpelthen nødt til at lære kold kanvas«, understreger Anya Eskildsen.

500 opkald til virksomheder

Eleverne på iværksætterakademiet har derfor en uge om året, hvor det handler om kold kanvas-salg. »Det er en uge med hårdt arbejde, men også en uge, hvor der opstår en helt særlig stemning blandt os elever, fordi vi hjælper hinanden«, fortæller David Fischer Rasmussen, elev på Jesper Buchs Iværksætterakademi. Til kold kanvas-uge skal eleverne sælge pakker, hvor virksomhederne bl.a. kan få deres logo i Børsen samt deltage i en fest med Jesper Buch. »Der var virkeligt et stort engagement, og mange mødte ind en time, før de skulle møde, fordi de gerne ville forberede sig grundigt. Jeg tror, at jeg talte med 500 virksomheder på en uge, og vi endte med at sælge 120 pakker á 10.000 kr. stk. Og hvis vi ikke havde solgt noget i et stykke tid, var vi rigtig gode til at sparre med hinanden. Uddannelsen er meget hands on, og så deltager vi i et hav af konkurrencer. F.eks. skal vi på anden årgang til regionsmesterskaberne med vores egen virksomhed«, tilføjer Andreas Thorsager Christensen, som også går på 2. årgang.

Eleverne på Niels Brock får undervisning i iværksætteri.

Iværksætteri i alle fag

På iværksætterakademiet er iværksætteriet skemalagt som et selvstændigt fag, og derudover er det tænkt ind i alle øvrige fag. Eleverne deltager i en masse iværksætterkonkurrencer, har ugentlige mesterlærere på besøg, løser konkrete opgaver for virksomheder og tager på virksomhedsbesøg.

»Der er selvfølgelig fag, hvor det er mere oplagt at tænke iværksætteri ind end andre, men vi har integreret iværksætteri i alle fag, også f.eks. sprogfagene. Vi toner således alle fag og al undervisning med iværksætteri«, fortæller rektor Mads Jacob Nogel Eriksen.

I iværksætteritimerne arbejder eleverne meget med idéudvikling, kreativ idégenerering samt casearbejde, hvor man også øver sig i at pitche. Den casebaserede undervisning betyder bl.a., at eleverne skal arbejde med at etablere en virksomhed ud fra nogle kriterier, hvor de både udarbejder en forretningsplan og skal have nogle klare idéer om, hvordan virksomheden skal udvikle sig.

»Vi arbejder også med case-competitions, hvor eleverne kommer med konkrete løsningsforslag til problemstillinger, som etablerede virksomheder gerne vil have de unges bud på. Vi har i år arbejdet med alt fra København Håndbold, der gerne ville have flere tilskuere til deres kampe, til BOOZT, der ønskede de unges bud på betydning af bæredygtighed versus pris«, tilføjer Mads Jacob Nogel Eriksen.

Det er vigtigt, at man er en god kammerat. Det er en af Jesper Buchs kerneværdier. Han understreger det over for eleverne gang på gang. Så på Iværksætterakademiet står vi sammen, og vi hjælper hinanden.

God kammerat, god trivsel

Ud over alt det praktiske man skal lære som iværksætter, har iværksætterakademiet også fokus på elevernes trivsel og ikke mindst det at være en god kammerat. »Det er vigtigt, at man er en god kammerat. Det er en af Jesper Buchs kerneværdier. Han understreger det over for eleverne gang på gang. Så på Iværksætterakademiet står vi sammen, og vi hjælper hinanden«, siger Mads Jacob Nogel Eriksen.

»Jesper Buch sagde det ret tydeligt ved vores Åbent Hus-arrangement, for det er ikke elitært at gå på Jesper Buchs Iværksætterakademi, men man skal ville det, og man skal være en god kammerat. Der er ikke plads til dårlige kammerater på uddannelsen. Iværksættere er dejligt ambitiøse og det er også fint, men hos os løfter vi i flok og passer på hinanden«, understreger Anya Eskildsen.

Første hold på iværksætteruddannelsen bliver færdige til sommer, og mange har allerede en elevaftale med nogle af de virksomheder, som har besøgt akademiet. »Alle på uddannelsen vil gerne starte sin egen virksomhed inden for forskellige områder. Og dem, der gerne vil læse videre, gør det primært for at blive endnu bedre iværksættere. Vi lærer alle de vigtigste kompetencer inden for iværksætteri. Det får man ingen andre steder i så ung en alder«, siger David Fischer Rasmussen, som selv bliver iværksætterstudent til sommer.

Læs mere om Jesper Buchs iværksætterakademi her

Annoncer fra Politiken Advertorial