Trønninge Brugsforening står der med sorte bogstaver på facaden af en klassisk, dansk rødstensbygning, og foran troner en irgrøn BP-benzinstander som et visuelt pejlemærke for tørstige automobiler. Det ligner umiskendeligt et udsnit af en dansk landsby i 1940’erne, og når du træder over Brugsens dørtrin eller går ned ad gaden mod forsamlingshuset og mejeriet, begynder en mental rejse tilbage til dengang, hvor nogle af nutidens hotteste værdier som fællesskab og deleøkonomi opstod og blev udlevet i praksis.

Et besøg i Andelslandsbyen Nyvang mellem Holbæk Fjord og Isefjorden er en håndgribelig og levende måde at få et stykke Danmarkshistorie ind under huden på, og samtidig er det som besøgende svært ikke at komme til at reflektere over fordele og ulemper ved livet og samfundsstrukturen i dag versus i fyrrerne. På landet versus i byerne.

Dengang var slagterier, ægeksport, indkøb af foderstoffer, bagerier, elværker, vaskerier og frysehuse på andel, og andelsbevægelsen var en medvirkende faktor til at få mange landmænd ud af fattigdom og ind i en stime af eksportsucceser. Alt det kan man blive klogere på her i de landlige omgivelser til lyden af hammerslag fra smedjen og duften af pløjemarker og kaffe fra Madam Blå-caféen.

Lev livet med vandondulation

Andelslandsbyen Nyvang byder på to udgaver af dansk byliv i 1940’erne: en landsby med smedje, mejeri og landsbyskole og en købstad à la Nykøbing Sjælland med politigård, konditori og en lille flyveplads med propelfly. Her bruger de besøgende gerne en hel dag på at udforske byerne, der er bygget op, som de kunne have set ud for omkring firs år siden. Det fortæller Benjamin Lamberth, som er marketing- og udviklingschef i Andelslandsbyen.

Oplevelsen bliver gjort spillevende takket stedets ansatte og over 500 frivillige, som igennem sæsonen trækker i kitler og kjoleliv og kærner smør på mejeriet, nørkler med nål og tråd i systuen eller rykker ud med ambulancevognen, hvis en arbejdsom husmand er faldet ned fra taget.

»Det, der gør oplevelsen af Andelslandsbyen speciel, er netop det levende byliv, som hvis man var trådt tilbage i tiden og tog del i de begivenheder, dagen bød på. Man kan købe varer med hjem eller gå ind til frisøren og få en vandondulation. Det er det, der gør oplevelsen sjov«, siger Benjamin Lamberth.

Børn kan prøve at lege med tøndebånd og gå på stylter, og de voksne kan spille kort og tale om det gode, simple liv i gamle dage. Nå ja, hvis man altså ser bort fra historiske omstændigheder som Besættelsen, det mere begrænsede udvalg af fødevarer eller det faktum, at ikke alle mennesker på landet havde indlagt strøm. Men fællesskab, det havde man på godt og på ondt. Det kan man høre om og tage en snak om med familien, imens man går rundt imellem besøgsstederne. Smeden var uundværlig for landmændene, som skulle have skoet hestene og repareret hjulene på deres vogne, og andelsmejeriet var deres fælles projekt, som skulle sikre de bedst mulige vilkår for indtjeningen.

»Man havde brug for hinanden, men andelstanken var ikke et socialt projekt, der handlede om at udligne sociale klasser og tage vare på hinanden«, fortæller Benjamin Lamberth.

»Andelsbevægelsen var en forretningsmodel, der handlede om at stå sammen for at skabe profit«, forklarer han. »Grundtanken var, at man kan lykkes med mere, hvis man går sammen om det, og den grundtanke lever stadig godt i dag, hvor vi ser en masse nye muligheder og løsninger med forskellige former for deleøkonomi. Måske bliver grundtanken i dag desuden forstærket af, at globaliseringen skaber et behov for lokalisering«, siger Benjamin Lamberth.

Andelstanken opstod i den sidste halvdel af 1800-tallet efter inspiration fra England, og det første andelsmejeri i Danmark, Hjedding Andelsmejeri, blev grundlagt i 1882 i Vestjylland. Når landmændene gik sammen om mejeridriften, stemte de ”efter hoveder og ikke efter høveder,” hvilket vil sige, at alle havde en stemme, uanset hvor mange køer, man havde i sin stald. Et princip, der siden har været med til at forme demokratiet og det foreningsliv, der er karakteristisk for Danmarks kulturhistorie.

Pengespil og modstandsarbejde

Hvor driftig, man er, når det gælder om at få pengene til at yngle på egen hånd uden en andelsforening i ryggen, kan man afprøve ved en af ti særlige begivenheder i løbet af sæsonen. I efterårsferien er der nemlig pengespil på programmet, og som gæst bliver man udfordret til at få en formue på hele 50 øre til at rulle.

I maj måned bliver Nyvang helt planmæssigt besat af 100 tyskere ved en anden event, som involverer en stor gruppe af uniformerede frivillige. Her kan man vælge at gå ind i modstandsarbejdet, men det er også i orden, hvis man foretrækker at fortsætte med dagens gøremål, hvad enten det er at promenere i hovedgaden eller at drikke erstatningskaffe på konditoriet.

Alle dage, besættelse eller ej, er der gang i sysler og hårdt fysisk arbejde i Andelslandsbyen. Slagteren er i gang i slagteriet, og fra butikken kan man købe medisterpølse og hamburgerryg med hjem. Der er tøj, der skal vaskes, og trikotage, der skal tilskæres i systuen. Mejeriet er ikke bare et museum, men et fungerende mejeri, der leverer mælk og smør til traktørstedet og til Brugsen, hvor man også kan købe varer med hjem – fra klipfisk til lakridspiber.

Mærk historien på egen krop

Den hvide kyse sidder lidt tilbage på hovedet og matcher blonderne på det nystrøgede forklæde. Servitricen på caféen Madam Blå rækker tre stykker smørrebrød over disken og vender sig høfligt mod den næste i køen. Skulle det være en kop kaffe med lagkage?

Som gæst i andelslandsbyen får du mulighed for at opleve lugten i bageriet så at sige, og hos Madam Blå er der ikke bare smørrebrød og kaffe med blødt brød til at sende dig ud ad en nostalgisk bane. Her er der også bøger i reolerne, der indbyder til et lidt længere hvil.

Naturligvis kan du downloade en app med kort over byen og informationer om børstenbinderen, proprietærgården, ambulanceflyene og alle de andre steder, men et besøg i Andelslandsbyen lægger ikke op til, at man går rund med hovedet begravet i en skærm, fortæller Benjamin Lamberth.

»Vi er helt bevidst ikke gået den vej med mange virtuelle muligheder. Vi vil hellere være Danmarksmestre i levendegørelse af historien«, siger han.

På Andelslandsbyens hjemmeside er der sort-hvide billeder af alle medarbejdere i ornamenterede guldrammer, og her kan man se marketingchefen siddende med rank ryg og vandkæmmet hår i jakkesæt med en lille butterfly og et gammelt ’filmsapparat’ i hånden.

Besøgende, som skulle blive fristet til at gå lige så meget all in på 1940’er-stilen som personalet, har mulighed for at gøre det. Hvis man sætter en time ekstra af, kan man blive klædt på i tidens trend og have det fine tøj med eller uden kyse og butterfly på under hele besøget.

Hvis det ikke er nok til at mærke livet i andelslandsbyen på egen krop, kan man opgradere oplevelsen med en tur i hestevogn eller med at deltage i en dyst i fore eksempel hesteskokast eller i at bære vand i åg på tid.

Men vær advaret, de ekstra udfoldelser kan givetvis resultere i historisk trætte muskler.