Næste:
Næste:

Tekst: Jakob Rohde-Brøndum - Foto: Jacob's Brick Games

Nyt populært brætspil styrker matematisk forståelse

City Blox er et underholdende brætspil, hvor hele familien konkurrerer om at bygge sit eget lille lokalsamfund

 

De mørke vintermåneder er oplagte til indendørshygge, brætspil og varm kakao, men det kan ofte være svært at samle hele familien om et brætspil, som alle synes er spændende. Det danske firma Jacob’s Brick Games har derfor udviklet et underholdende byggespil, som både fanger sønnen på seks, teenagedatteren og forældrene.

City Blox er et nyt familiespil, hvor alle fra 6 år + kan lege byggematador. Man dyster nemlig om at blive den første til at opføre tre byggerier, og den første spiller, som placerer sine byggeklodser korrekt på alle tre byggegrunde, vinder spillet.

”Det er et byggespil for hele familien med klassiske byggeklodser, hvor spillerne dyster om at blive den første til at konstruere tre bygninger på deres tomme byggepladser, et hus, en skole og et supermarked,« forklarer Jacob Berg, som står bag Jacob’s Brick Games, og fortsætter:

”Spillet udmærker sig ved at være lige underholdende og udfordrende uanset alder. Det kombinerer strategi, byggeri, uventede begivenheder og en lille smule held. Spillet er hurtigt at lære, hurtigt at spille, og kan varieres i det uendelige”.

Realistiske forhindringer

City Blox kan umiddelbart lyde som et nemt spil, men en masse indbyggede forhindringer udfordrer alle spillere uanset alder.

Du kan ikke altid vælge den byggeklods, der passer bedst til dit byggeri. Og i byggebranchen ved man aldrig helt, hvad der kan ske. Måske bliver dit byggeri ramt af en vandskade, byggesjusk eller en efterårsstorm, og det kan pludselig vende spillet på hovedet”, fortæller Jacob Berg.

City Blox er Jacob’s Brick Games første brætspil. Det er netop kommet i handlen i Danmark og er også på vej ud på det globale marked. Visionen er at skabe et helt nyt brand af spil, der har byggeklodser som et centralt element i spillet.

”Vores plan er at lave en kategori med flere spil med klodser. Jeg har udviklet spil i fire år og har to spil på vej, og jeg håber, at der i alt kommer seks spil, som vi vil lancere over de næste år,« fortæller Jacob Berg, som er så heldig, at hans kone og to drenge på syv og otte år også elsker brætspil.

”Min kone arbejder frivilligt i firmaet, og mine to drenge har også været med til at udvikle spillet, som startede med byggekort, hvor klodserne skulle placeres på kortet. Børnene blev ved med at hive spillet frem, så der kom hele tiden nye ideer, og til sidst var det endelige brætspil på plads”, siger han.

Flot hæder til City Blox
Spillet blev i oktober præsenteret for den store offentlighed på verdens største brætspilsmesse, Spiel ´19, i Essen i Tyskland. Messen afvikles hvert år over fire dage og tiltrækker mere end 200.000 brætspilsentusiaster, indkøbere og distributører fra hele verden.

Efter messen udråbte den store franske brætspilsdistributør, Atalia-Jeux, City Blox til at være et af de mest spændende og innovative spil, der blev præsenteret på Spiel ´19, og Jacob’s Brick Games ligger nu i forhandlinger med distributører og udgivere i mere end 20 lande i Europa, Asien og Nordamerika om udgivelse af City Blox.

”Vi forventer at få spillet ud i yderligere 20 lande i Europa, Asien og Nordamerika”, fortæller Jacob Berg, som mener at populariteten skyldes, at spillet forener strategi, byggeri og geometri,

”Det gør det til et både underholdende og intelligent spil for alle aldersgrupper. Udfordringen med at placerer byggeklodserne på de rigtige felter fremmer forståelsen for matematik og geometri, og spillet er derfor sjov læring for børn, som måske kæmper med en matematik forståelse. Spillet integrere de klassiske og populære byggeklodser og henvender sig derfor også til børn og voksne, der elsker at bygge med byggeklodser”, siger Jacob Berg.

Flere sværhedsgrader
Som noget unikt kan City Blox spilles i tre forskellige sværhedsgrader, hvilket gør spillet sjovt og udfordrende for både større børn, teenagere og voksne. På niveau 1, som er begynderniveauet, bygger man kun i ét niveau. Her kan selv børn ned til 5 år være med. Men på niveau 2 og 3 skal man som minimum bygge i to etager, og der er særlige krav til, hvordan klodserne skal placeres på grundniveauet for at hver bygning er korrekt.

”Det kræver en mere 3-dimensionel tænkning og tilføjer et helt nyt niveau til spillet, hvor man selv som voksen nemt bliver udfordret”, siger Jacob Berg.

City Blox forhandles i BR, Bilka og udvalgte specialbutikker. Den vejl. udsalgspris er 199,00 kr.

Læs mere om City Blox på https://www.jacobsbrickgames.com/da/

City Blox kan købes her