Hun har gjort det til sit livslange projekt at lufte vores beskidte vasketøj, vores skamfulde tanker, grimme og uciviliserede sider. Louise Hindsgavl er kendt for at bore neglen i såret, og det har særligt porcelænsfigurkunsten fået at føle.

Da hun kastede sig over genren for snart 25 år siden, var den på det nærmeste blevet usynlig og dermed irrelevant med sit evindelige fokus på det idylliserede og polerede. Derfor var der ingen vej uden om at tilføre den gamle figurtradition et mørkt lag, som kunne give den et uventet comeback.

»Dengang talte alle om friværdi og pensioner, men vi er nødt til at kunne tale om alt det, der er voldsomt, som gør ondt, som vi undertrykker og er bange for. Den samtale vil jeg gerne kickstarte med min kunst. Den emotionelle smerte er eviggyldig. Mange mennesker føler sig forkerte, men man føler sig straks mindre alene, når andre deler ud af deres kampe. Alt det, man kan gå og skamme sig over, kan vi godt begynde at tale om«, som hun siger.

Netop nu er den internationalt anerkendte kunstner aktuel med soloudstillingen De udvalgte på kunsthåndværksmuseet Holmegaard Værk nær Næstved. Helt eksklusivt er hun blevet lukket ind bag de fine facader på seks sydsjællandske godser og har fået lov til at grave i de adelige familiers fortid.

Som alle andre familier har de også en forhistorie med alt, hvad det indebærer af betændte familierelationer, traditioner og hemmeligheder. De er bare genstand for større mytologisering på grund af deres ophav – nøjagtigt ligesom Kongehuset, mener Louise Hindsgavl.

En farlig kvinde

Særligt historien om Ida Marie Suhr fra Petersgaard Gods ramte kunstneren. Som datter af en uhyre velhavende handelsmand, lå det i kortene, at hun en dag skulle overtage familieforetagendet og drive godset videre. Derfor var Ida Marie et catch tilbage i 1800-tallet, og hun blev da også forlovet med en adelig ung mand. Men kort før brylluppet sker der pludselig dét, der ikke må ske. Af uvisse grunde bryder den unge mand forlovelsen. Det var en skandale dengang, hvor det blev forventet, at en kvinde blev gift og leverede nye arvinger. Og det gav anledning til spekulationer.

Som forklaring på gommens uforståelige handling begyndte et ondskabsfuldt rygte at florere: At Ida Marie skulle være hermafrodit.

»Bagvaskelsen var et forsøg på at holde Ida Marie nede. Hun blev anset som en farlig kvinde i et mandsdomineret samfund, fordi hun var en kompetent kvinde. Sådan er det sommetider stadig, selvom vi uden tvivl er nået længere. Ida Marie var ambitiøs, drev godset forbilledligt og agerede derfor maskulint for sin tid. Men som kvinde kunne du ikke opføre dig jævnbyrdigt med en mand, og hun betalte en høj pris for at gøre, som hun havde lyst til«, forklarer Louise Hindsgavl.

Det betød, at Ida Marie blev ekskluderet fra det gode selskab, aldrig blev gift og ikke fik børn. Derfor er det Ida Maries søsters slægt, der har videreført Petersgaard Gods. Dog fandt hun et frirum blandt kunstnere og fik et nært venskab med skagensmalerne.

Mandens privilegier

Som en hyldest til Ida Marie og hendes kamp for kvinder, ligestilling og retten til at være sig selv har Louise Hindsgavl skabt seks iøjnefaldende porcelænsværker, som er proppet med symbolik. De kan opleves i kunstudstillingen De udvalgte på Holmegaard Værk netop nu.

»Et af værkerne, der knytter sig til Petersgaard Gods, forestiller en skov af mænd, der er én organisme flettet sammen af væv for at vise, at den mandsdominerede verden har været uigennemtrængelig dengang.

Ida Marie kommer nedefra og fælder dem med en økse, og hun er afbilledet som en lille gnaver. Det er der en masse symbolik i. Kvinder bliver ikke regnet for noget, og en gnaver er et byttedyr, der bliver taget af de store rovdyr, derfor tillægges det ingen fare. Men gnaveren er snu, den har udviklet sig, og nu gnaver den sig ind på mændene og deres privilegier«, forklarer Louise Hindsgavl.

At Petersgaard Gods tidligere har tjent stort på at levere træ og bygge kanonbåde til Kronen tilføjer endnu en dimension til kunstværket.

Inspirationen til de spektakulære porcelænsfigurer fandt Louise Hindsgavl i et gipsloft på Petersgaard. Det forestillede en hane med fremadskudt bryst, som hæver sig op over en høne. For Louise Hindsgavl var det et klokkeklart billede på det kønsrollemønster, Ida Marie var oppe imod.

På samme måde har kunstneren taget udgangspunkt i udvalgte objekter på fem andre godser, bl.a. en kandelaber fra Gisselfeld og et skrivebord fra Gavnø Slot, og derudfra skabt en række kunstværker, som berører alt fra komplicerede familierelationer til jagtkultur.

Blinde vinkler

Louise Hindsgavls porcelænsværker, som er skabt med afsæt i historien om godsejeren Ida Marie, er på mange måder en hyldest til en hel generation af kvinder, som har udfordret konventionerne og banet vej for et mere moderne samfund, hvor kvinder har de samme rettigheder som mænd. På papiret i hvert fald.

»Det er imponerende, at man kan overleve sådan en dæmonisering og hårdnakket sladder. Ida Marie har både formået at sætte sit aftryk på godset, men også på de generationer af kvinder, der er fulgt efter hende, så hun har bestemt ikke levet forgæves«, siger Louise Hindsgavl, der mener, at vi kan lære en masse af en kvinde som Ida Marie i dag.

»Man skal ikke lade sig kue af andres kasser, og man skal ikke finde sig i de rammer, man får udstukket. Man skal stikke skråt op, at andre mener, de har ret til at definere én«, som hun siger.

Som kvinde og kunstner har Louise Hindsgavl selv skullet kæmpe for at komme frem i en mandsdomineret verden. Generelt er kvinder underrepræsenteret i kunsten og kulturen, og det skaber blinde vinkler, fortæller hun.

»Det betyder noget, hvem der får legaterne, priserne og hæderen, for så følger udstillingerne og det økonomiske fundament med. Mænd slipper nemmere igennem nåleøjet, mens man bliver dømt hårdere som kvinde. Heldigvis er der en større bevidsthed om den skævvridning nu, end der var for bare 25 år siden«, siger Louise Hindsgavl og slutter af med en vigtig pointe:

»Hvis vi kun ser verden gennem mandens blik, er der nogle historier, vi går glip af. Det er ingen af os tjent med«.

Læs mere om Louise Hindsgavls udstilling De Udvalgte hos Holmegaard Værk.