Næste:
Næste:

Byens storslåede rådhus, der er bygget i den arkitektonisk stil fra Weser-renæssancen og Grev Roland-statuen der altid står og stirrer frem over byens historiske markedsplads. Foto: Michael Abid.

Derfor er Tysklands hyggeligste by besøget værd, når kulden indfinder sig

Maleriske bydele, kunstudstillinger, glühwein, store malere og familiedrevne hoteller. I de kolde efterår- og vintermåneder er Bremen eventyrlig, fortryllende og hele besøget værd.

I en hjemlig lænestol på en hyggelig café nyder I en varm kop te og betragter byen derude. Så er det på med frakkerne igen. Nu står den på slentretur gennem det maleriske Schnoor-distrikt med sine smukke butiksvinduer. Måske er det her, at I forkæler jer selv med en af byens delikatesser, chokolade, inden den lidt senere står på gourmetmiddag. Hvis I har været i god tid hjemmefra, har I måske booket bord på en af byens Michelin-restauranter. Mætte af mad og indtryk slutter I aftenen i en varm seng på det smukke, rustikke og familiedrevne hotel, I har lejet jer ind på over den lange weekend.

Det kunne meget vel være sådan, at en typisk feriedag i nordtyske Bremen kunne se ud, hvis I vælger at besøge den gamle handelsby nogle dage i løbet af efteråret eller vinteren.

Warhol, videnskab og solnedgang

Bremen er Tysklands 11. største by. Den er europæisk centrum for luft- og rumfart, bilindustri og videnskab, sidstnævnte i form af Exzellenz-universitet, fire højskoler og godt og vel 50 forskningsinstitutter. Men den nordtyske by er også så meget mere end rumfart, biler og forskning; Den er nemlig også én af de mest charmerende byer i Tyskland, særligt nu hvor dagene bliver kortere og kortere.

Maleriske historiske bydele, hyggelige caféer og små familiedrevne hoteller er med til at underbygge den eventyrlige charme, der er Bremen. Foto: WFB/Carina Tank.

1.200 års tradition og kosmopolitisme har sat sit præg på den gamle nordtyske by ved Weserfloden. Det ses blandt andet i byens storslåede rådhus, der er bygget i den arkitektonisk stil fra Weser-renæssancen og Grev Roland-statuen der altid står og stirrer frem over byens historiske markedsplads.

Maleriske historiske bydele, hyggelige caféer og små familiedrevne hoteller er med til at underbygge den eventyrlige charme, der er Bremen. For selvom støvregn, køligere temperaturer og tåge kan forekomme om efteråret og vinteren, så gør det ikke noget. Tværtimod bliver det bare en endnu bedre anledning til at besøge nogle af byens mange kulturelle tilbud.

Overveje eksempelvis et besøg på det anerkendte Kunsthalle Bremen, hvor man fra 26. november kan opleve særudstillingen ’Sunset. Ein Hoch auf die sinkende Sonne’. Omkring 120 malerier, tegninger, fotografier, videoer og installationer af nogle af historiens største kunstnere, heriblandt Caspar David Friedrich, William Turner, Claude Monet, Emil Nolde og Andy Warhol. Kunstnere, der med patos har malet og illustreret solnedgangen, drømmene, uroen og apokalyptikken.

Middelaldermarked og folkefest

Brug for varmen? Fra 21. november til 23. december vil der på Bremens julemarked være varm kakao eller gløgg. Julemarkedet finder I omkring Bremen Rådhus, som sammen med statuen ’Bremen Roland’ er et af UNESCOs verdensarvssted.

Fra 21. november til 23. december vil der på Bremens julemarked være varm kakao eller gløgg. Foto: WFB/Carina Tank.

Kun få skridt derfra byder middelalder-folkefesten ’Schlachte-Zauber’ sine gæster velkommen i en maritim markedsstemning langs Weserfloden. I disse dage er middelaldermarkedet med sine mange fine boder, kunsthåndværk og mad fra svundne dage uden tvivl også et besøg værd. Her blander røgen fra de åbne pejse sig med duften af varme kastanjer og friskgrillet vildtkød.

Keramikere, metal- og træhåndværkere fremviser deres kunst, som er til salg. Så snart tusmørket begynder, bader utallige lys ’die Schlachte’ og gangene mellem gæstfrie værtshuse og juleboder i en magisk lysende Weser-blå.

Se, hvad du kan opleve i Bremen her.