Næste:
Næste:

Zwilling Fresh & Save vakuumserien er til dig, der vil mindske madspil og gøre hverdagen nemmere. Foto: Zwilling.

Mindre madspild starter i vores eget køkken

Det kan måske være svært at vide, hvor man skal starte, hvis man gerne vil bidrage til mindre madspild, men ifølge madblogger og kogebogsforfatter, Thomas Alcayaga, er planlægning af ugens aftensmad nøgleordet, hvis vi skal mindske vores eget madspild.

Selv om bæredygtighed er højt på dagsordenen, smider vi danskere over 700.000 ton mad ud hvert år. Ifølge Miljøministeriet smider vi hjemme i køkkenet alene 260.000 ton mad ud hvert år. Mad som lige så godt kunne være endt på tallerkenen i stedet for i skraldespanden.

Det skal være enkelt og praktisk at bekæmpe madspild, siger Thomas Alcayaga. Foto: Zwilling.

»Det giver bare ingen mening at smide mad ud. Både i forhold til miljøet, men også i forhold til de mange penge, man kan spare, og det har vel aldrig været mere aktuelt end lige nu«, siger madblogger og kogebogsforfatter, Thomas Alcayaga.

Planlægning af ugens aftensmad er nøgleordet, hvis vi skal mindske vores eget madspild.

Hjælper forbrugerne med at mindske madspild

Ud over at lave mad og skrive kogebøger udvikler han bl.a. opskrifter til firmaer og magasiner, styler og fotograferer mad samt alt muligt andet, der har med mad at gøre.

Thomas Alcayaga udgav i 2015 kogebogen ”Mad med omtanke”, som var en guide til at mindske madspild. Foto: Anders Hald.

Han udgav i 2015 kogebogen ”Mad med omtanke”, som var en guide til at mindske madspild, og han er netop nu aktuel med en ny kogebog, ”Mad På 20 Minutter”, der tager udgangspunkt i at mindske madspild gennem bedre planlægning af ugens retter. Den udkommer 2. november.

»Det handler ikke om at omvende folk og få dem til at ændre noget, som de synes fungerer, men hvis man kan hjælpe forbrugerne videre og bygge på, så kan vi måske sammen mindske madspildet«, påpeger Thomas Alcayaga.

Selv om bæredygtighed er højt på dagsordenen, smider vi danskere over 700.000 ton mad ud hvert år. Foto: Zwilling.

Planlægning er altafgørende

Ifølge madbloggeren laver de fleste danskere de samme 7-10 retter. Frikadeller og pasta kødsovs kører i ring, og mange har noget til overs, men ofte ved de ikke, hvad de skal gøre med resten af grøntsagerne eller den halve roastbeef, som ikke blev spist.

»Det handler om planlægning, planlægning, planlægning og så vide, hvordan man kan få madvarerne til at strække længere«, understreger han.

Vakuumpakning sikrer holdbarheden

Et af de små greb, som man hurtigt kan bruge i husholdningen for at mindske madspild, er vakuumpakning af råvarer og rester. Mikroorganismerne, der fordærver maden, er i vid udstrækning aerobe. Det betyder, at de bruger ilt til at vokse, men ved at vakuumpakke maden forhindrer man organismerne i at vokse, og skimmelsvampe kan heller ikke vokse i en vakuumpakket madvare.

Det skal være enkelt og praktisk at undgå madspild, og ZWILLING Fresh & Save Vakuum opbevaringssystemer er netop uden ledning og meget enkel at bruge med genanvendelige poser.

»Jeg bruger selv ZWILLING Fresh & Save Vakuum system, fordi den er nem og enkel at bruge. De fleste ved godt, at vakuummering forlænger holdbarheden, men vi ved jo også godt, at hvis vi først skal til at finde maskinen frem og finde en stikkontakt, så får vi det ikke gjort. Mange har måske en gang købt en ismaskine, fordi det kunne være lækkert med sin egen hjemmelavede is, men de får den jo ikke brugt og ender alligevel med at spise Ben & Jerrys. Det skal derfor være enkelt og praktisk, og ZWILLING Fresh & Save Vakuum opbevaringssystemer er netop uden ledning og meget enkel at bruge med genanvendelige poser«, fortæller Thomas Alcayaga og nævner flere eksempler fra den daglige madlavning, hvor vakuumering kan hjælpe med at mindske madspildet.

Bevarer holdbarheden og kvaliteten

Vakuumpakning mindsker madspild og sparer tid i en travl hverdag. Foto: Zwilling.

»Hvis man køber 2 kg gulerødder til en gang kylling i karry, så er det oplagt at skrælle dem alle sammen, lægge dem i vand og så ned i en Fresh & Save. Så er de klar til næste dag, hvor man måske har planlagt en wok-ret. Og det kan man jo gøre med mange andre ingredienser, så man både mindsker madspild og sparer tid i en travl hverdag«, siger han og tilføjer, at vakuumpakning også kan bevare kvaliteten på råvarerne.


Med ZWILLING Fresh & Save mindsker man både madspild og sparer tid i en travl hverdag.


»Vi har nok alle sammen prøvet at smide rester af hakket oksekød i en pose med en klemme på og så ind i fryseren. Når vi så har tøet det op, ligger det i en sø af kødsaft, og når vi steger det, bliver det gråt. Det sker, fordi vandmolekyler udvider sig i den iltholdige pose og sprænger cellerne, men hvis man vakuumpakker kødet, inden det bliver smidt i fryseren, så bevarer det friskheden«, siger Thomas Alcayaga.

Læs mere om Zwilling Fresh & Save vakuumserien her eller besøg ZWILLING brand store på Købmagergade 40, Kbh K.