Flere års abstinenser er ovre! Tusindevis af festivalgæster har allerede danset, sunget og festet sig gennem årets første festivaler. Som oftest foregår de på en tyndslidt mark foran en stor, åben scene, men hvorfor er det egentligt sådan?
O / Day Fest vil skabe nogle kreative universer rundt om musikken, som kommer til at give en helt anden og mere holistisk festivaloplevelse. Foto: Jonas Pryner
Hvis dine festivaldrømme i stedet foregår ved vandet eller i et grønt drivhus, er ventetiden heldigvis snart forbi. O / Day Fest er Københavns nyeste og måske mest interessante skud på den danske festivalstamme. Det bliver musik fra allerøverste hylde, når blandt andre Chinah, Channel Tres, When Saints Go Machine, Namasenda, TSHA, Caribou, Floating Points og The Avalanches gæster O / Day Fest, der åbner op for tre dejlige dagsfester i København.
Det bliver musik fra allerøverste hylde, når blandt andre Chinah, Channel Tres og When Saints Go Machine gæster O / Day Fest. Foto: ÅBEN
»Musikken er selvfølgelig en essentiel del af festivalen«, fortæller Nanna Melchior Arvedsen, der er COO i mikrobryggeriet ÅBEN, der har plantet og næret det nyeste, københavnske festivalfrø. »Men rundt om musikken skaber vi nogle kreative universer, som kommer til at give en helt anden og mere holistisk festivaloplevelse, som man kender det fra nogle af de store festivaler i udlandet. O / Day Fest bliver ikke en festival, hvor alle står og kigger samme vej, men hvor den primært elektroniske musik smelter sammen med omgivelserne og bliver til en sanselig, fælles oplevelse«.
Det har helt fra start været vigtigt, at festivalen ikke kun handlede om musikken, men også inddrog andre visuelle og sanselige indtryk, som skaber en anden og mere holistisk festivaloplevelse.
Nanna Melchior Arvedsen, COO, ÅBEN.
Derfor har arrangørerne allieret sig med unge, kreative kræfter, til at bidrage til opbygningen af universerne på festivalpladsen, hvor drivhuse og et impromptu amfiteater kommer til at danne scenerne for festivalen, der spiller fra d. 11.-13. august på Refshaleøen.
»Det har været en helt vildt sjov og åben proces at skabe O / Day Fest«, fortæller Nanna Melchior Arvedsen. For arrangørerne bag O Day / Fest har det helt fra start været vigtigt, at festivalen ikke kun handlede om musikken, men også inddrog andre visuelle og sanselige indtryk, som skaber en anden og mere holistisk festivaloplevelse.
Hylder alle de passionerede aktører
Det er ikke kun musikken og omgivelserne, der er af højeste kvalitet. Det gælder faktisk alle elementerne, for O / Day Fest – der sælger både partout- og endagsbilletter – er en hyldest til alle de passionerede musikere, designere og producenter, der lever for deres håndværk, fortæller Nanna Melchior Arvedsen.
»Passionen og ambitionerne stammer helt klart fra vores egen baggrund i ølbranchen. Uden de bedste råvarer, skaber vi heller ikke de produkter, vi ønsker at bringe til verdenen. Og sådan har vi også haft det med festivalen; den skal være båret af kvalitet og innovation. Og så skal den bringe folk sammen – og der findes nok ikke noget bedre format end festivalen til lige netop det«.
Uden de bedste råvarer, skaber vi heller ikke de produkter, vi ønsker at bringe til verdenen. Og sådan har vi også haft det med festivalen; den skal være båret af kvalitet og innovation.
Nanna Melchior Arvedsen, COO, ÅBEN.
Derfor bliver gæsterne også forkælet med blandt andet langbordsmiddage, ølsmagninger og workshops med lokale, engagerede ølbryggere, dygtige og innovative producenter fra den danske cocktailscene og restauratører, der kommer til at kæle for de kvalitetsbevidste smagsløg. Ølkataloget tæller blandt andet øl fra Gamma, Mikkeller og selvfølgelig ÅBENs egne øl, mens cocktails blandt andet kommer fra Empirical Spirits og Aeris Cocktails samt naturvin fra VinSuperNatural.
Gæsterne til O / Day Fest kan glæde sig til at blive forkælet med blandt andet langbordsmiddage, ølsmagninger og workshops med lokale, engagerede ølbryggere og dygtige og innovative producenter fra den danske cocktailscene. Foto: ÅBEN
»Vi har haft lyst til at åbne op for en masse lokale samarbejdspartnere, så man som gæst bliver eksponeret for producenter, som tager sine råvarer og produkter virkelig alvorligt. Det har fra start af været ambitionen at skabe en åben festival, hvor det er de mindre producenter der er i fokus og hvor håndværket får lov at fylde«, lyder det fra Nanna Melchior Arvedsen.
Refshaleøen, som skal danne ramme for O / Day Fest, bliver omdannet til et kreativt univers af festligt, elektronisk musik og lokale, mindre producenter. Foto: ÅBEN
Startede med åbenhed
Når O / Day Fest åbner sine universer til august, er det kulminationen på en lang proces, der startede, da Philip Hulgaard åbnede bryggeriet ÅBEN uden for Kolding. Navnet fik bryggeriet, da Hulgaard spurgte bryggerier landet rundt, om han måtte komme på besøg og lære at lave øl. Alle hans forespørgsler blev mødt med enorm åbenhed og mikrobryggerierne åbnede sine døre og gav straks gode råd til bryggeraspiranten. Og netop den åbenhed gennemsyrer i dag bryggeriet, der har fået vokseværk og snart åbner sin næste bar i Kødbyen – Aarhus og Roskilde har allerede sine egen ÅBEN barer.
ÅBEN er derfor et slags forum for vidensudveksling og muligheden for at samle folk. Men netop dette var ikke muligt, da coronaen satte en midlertidig stopper for samværet. Men det ændrede sig heldigvis sidste år. I slipstrømmen af alle de aflyste sommerarrangementer endte ÅBEN med at stable en pop-up bar på benene i løbet af fem dage - som i år blev udnævnt til Årets Bar ved Politikens IBYEN pris.
I løbet af fem dage stablede ÅBEN en pop-up bar på benene i Kødbyen, som i år blev udnævnt til Årets Bar ved Politikens IBYEN pris. Foto: ÅBEN
Vores pop-up bar i Kødbyen gav bare så gode festival vibes. Så jeg tror, vi alle instinktivt vidste, at vi skulle lave en festival senere.
Nanna Melchior Arvedsen, COO, ÅBEN.
»Den energi gav bare så gode festival vibes. Så jeg tror, vi alle instinktivt vidste, at vi skulle lave en festival senere. Det er det perfekte sted at samles og mødes med folk omkring nogle fælles værdier«, fortæller ÅBENs COO, Nanna Melchior Arvedsen. Og nu, et år senere, bliver O / Day Fest endelig til virkelighed, når Refshaleøen omdannes til et kreativt univers af festligt, elektronisk musik og lokale, mindre producenter.
Læs mere om O / Day Fest hos ÅBEN her.