Næste:
Næste:

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, som igennem mere end 25 år først og fremmest har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser. Foto: Rytmedoktor.

Tag pulsen – det kan redde din hjerne!

Op imod 4.000 danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af hjerteflimren - på lægesprog kaldet atrieflimren. Mange af disse blodpropper kunne have været undgået, hvis sygdommen var blevet opdaget i tide. Ved at tage din puls vil du selv kunne mærke, at der måske er noget galt, som skal undersøges nærmere.

Hvis din puls er uregelmæssig eller hurtigere end normalt kan det være et tegn på, at du har atrieflimren. Hjertelæge Peter Steen Hansen har lavet en video om, hvordan man tager pulsen på den korrekte måde. Du kan finde videoen her. Det er ret simpelt at tage sin puls, men - især, hvis du er over 50 år - er det vigtigt med jævne mellemrum at tage pulsen for at tjekke, at alt er som det skal være.

Hvorfor kan atrieflimren være farligt?

Hjertelæge Peter Steen Hansen har lavet en blog, der hedder RytmeDoktor. Hvis du selv har atrieflimren - eller er pårørende - kan du finde stort set alt relevant information på bloggen.

Normalt skal pulsen ligge mellem 60 og 100 per minut. Foto: Rytmedoktor.

Når man har atrieflimren, er den elektriske aktivitet i hjertets forkamre (”atrier”) meget hurtig. Det betyder, at forkamrene ikke tømmer sig ordentligt for blod for hvert hjerteslag. Det giver en risiko for, at blodet kan størkne i visse områder af det venstre forkammer. Hvis klumper af størknet blod løsner sig, kan det flyde med blodet ud i kroppen og sætte sig som en blodprop. Desværre oftest i hjernen! En blodprop i hjernen er yderst alvorlig. Det kan være livsfarligt, du kan blive lam i dele af kroppen, du kan miste en stor del af dine kognitive evner, din hukommelse, taleevne, hørelse m.m. Du kan kort sagt risikere at blive en helt anden udgave af dig selv, hvor du ikke kan de ting, som du kunne før og din livskvalitet vil blive væsentligt forringet.

Ud over risikoen for blodpropper i hjernen, kan længere tids ubehandlet atrieflimren gøre, at hjertet bliver for stort og bliver slapt i muskulaturen. Det fører til det, man kalder for ”hjertesvigt”. Igennem mange år har man vidst, at atrieflimren medfører 2-3 gange højere risiko for at dø af andre årsager. Det vil sige, at hvis man for eksempel brækker hoften eller får lungebetændelse, er risikoen for at få et alvorligere forløb større, hvis man samtidigt har atrieflimren. Udover risiko for at få alvorlige komplikationer til atrieflimren er der ny dansk forskning som dokumenterer, at man – alt andet lige – har tre gange større risiko end baggrundsbefolkningen for at falde ud af arbejdsmarkedet indenfor de første 15 måneder, efter man har fået diagnosen.


Symptomer på atrieflimren

Man får som regel ikke ondt i brystet af atrieflimren. Typiske symptomer er, at du lettere bliver forpustet og bliver lettere træt, når du laver noget fysisk. Du kan måske mærke at hjertet slår uregelmæssigt og ”flimrende” og at din puls slår hurtigere end normalt.

Typiske symptomer på atrieflimren er, at du lettere bliver forpustet og træt, når du laver noget fysisk. Du kan desuden måske mærke at hjertet slår uregelmæssigt.

Hvor udbredt er atrieflimren?

Omtrent 150.000 danskere har atrieflimren. Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Da vores gennemsnitslevetid er stigende, er hjerteflimren en kraftigt voksende sygdom med cirka 30.000 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen rammer dog ikke kun de ældste borgere. Der er således en stigende andel af 40-60-årige, som er i risiko for at få atrieflimren. Mellem hver tredje og hver fjerde af os vil - på et tidspunkt i livet - få atrieflimren.

Kan sygdommen behandles?

Der findes forskellige former for behandling af atrieflimren. Man kan effektivt mindske risikoen for blodpropper i hjernen ved at give blodfortyndende medicin. Der findes medicin, som kan hjælpe med til at genoprette og fastholde normal hjerterytme. Og hvis ikke dette er effektivt – eller du har bivirkninger til medicinen - kan du blive opereret i hjertet, hvor de elektriske fejlimpulser, der giver dig hjerteflimmer, fjernes ved varmebehandling eller frysning. Dette indgreb kaldes ablation og er i mange tilfælde en effektiv behandling.

Kan jeg selv gøre noget?

Det er vigtigt med jævne mellemrum at tage pulsen for at tjekke, at alt er som det skal være - særligt hvis du er over 50 år.

Hvis du er overvægtig, er det en god idé at tabe dig: For hvert point dit BMI (”body mass index”) er højere end 27, stiger din risiko for at få atrieflimren med hele 8%. Samtidig betyder overvægt også, at det bliver sværere at behandle atrieflimren med et godt resultat. Til gengæld bliver sandsynligheden for at få en god effekt af behandlingen (medicinsk eller ablation) større, hvis man taber sig.

Forhøjet blodtryk er også en vigtig risikofaktor. Atrieflimren findes 4-5 gange hyppigere blandt personer med forhøjet blodtryk end hos sammenlignelige personer – blot uden blodtryksforhøjelse. Effektiv behandling af forhøjet blodtryk er derfor vigtig.

Det er godt for dig at være fysisk aktiv, selvom du har atrieflimren. Der er flere undersøgelser, der har vist, at fysisk aktivitet kan reducere hyppigheden af atrieflimren. Og kan gøre, at du bedre kan acceptere den atrieflimren, der alligevel måtte komme. Jeg vil anbefaler 30 minutters daglig fysisk aktivitet – og mere gør absolut ingen skade.

RytmeDoktor.dk - en blog om hjerterytmeforstyrrelser

Hjertelæge Peter Steen Hansen har lavet en blog, der hedder RytmeDoktor. Hvis du selv har atrieflimren - eller er pårørende - kan du finde stort set alt relevant information på bloggen. Vi har også netop udgivet en app, der hedder RytmeDoktor App, som kan hjælpe dig med at få styr på din sygdom. Du kan finde den her ved at klikke på AppStore eller Google Play.

Hvis du selv har atrieflimren - eller er pårørende - kan du finde stort set alt relevant information på bloggen RytmeDoktor.

Læs mere om atrieflimren hos Rytmedoktor.