Næste:
Næste:

Skal man finde ledere eller højt specialiserede medarbejdere kan det være en stor fordel af alliere sig med et professionelt rekrutteringsbureau.

Rekruttering: Nogle gange er de traditionelle kanaler ikke nok

At finde den rette medarbejder til en ledig stilling er altid en proces, der kræver tid, omtanke og en lille smule held. Men nogle gange er det også en proces, der kræver professionel hjælp for at finde den helt rigtige kandidat til en virksomhed. I sådanne tilfælde kommer Holmgaard Management ind i billedet.


’Der er stor forskel på de rekrutteringsprocesser, en virksomhed skal igennem, når de søger nye medarbejdere, ledere eller ny direktør . Nogle gange, ved rekruttering af medarbejdere, er et almindeligt jobopslag perfekt til formålet, andre gange, når der skal rekrutteres ledere og direktører, skal der en helt anden ekspertise til. Det mærker vi især, når virksomhederne søger ledere, direktører eller specialister, der kan være ekstremt svære at finde ved et jobopslag,’ siger Lars H. Linnemann, Managing partner ved executive search virksomheden Holmgaard Management.

Her har man mere end 15 års erfaring i at rekruttere ledere og direktører samt specialiserede medarbejdere til især små- og mellemstore virksomheder, men også til kapitalfonde og porteføljevirksomheder, ligesom man samarbejder med en håndfuld af landets store koncerner.

’Vores typiske kunder er SMV’er, der er væksttoget i det danske erhvervsliv, og det er her, fremtidens erhvervsliv bliver skabt. I dette lag er der tusindvis af virksomheder, der har brug for dybt specialiseret arbejdskraft i form af højt kvalificerede ledere og direktører, som kan være meget svære at finde. Med vores erfaring, netværk og kendskab til erhvervslivet kan vi hjælpe dem med at finde en helt rigtige kandidat. For disse virksomheder er det altafgørende, at det er de rigtige mennesker, der driver og leder virksomheden. Er det ikke det, kan det have store konsekvenser og koste dyrt.’

Et oplagt samarbejde

Da den danske droneproducent, Nordic Wing, tidligere i 2021 skulle finde en ny salgschef, vidste de på forhånd, at det ville blive en krævende og potentielt langvarig proces at finde rigtige person. For en salgschef er ikke bare en salgschef; personen er en utrolig vigtig del af virksomheden, og som ansvarlig for salget af virksomhedens produkter, kan valget have afgørende betydning for virksomhedens fremtid.

’Vi vidste, at vi ville samarbejde med Holmgaard Management omkring denne opgave. Med deres netværk og deres kendskab til markedet, vidste vi, at de ville kunne løfte opgaven bedre end vi selv kunne. Et sådant samarbejde er også en opvejning af, hvilke ressourcer og hvor meget tid, vi kan spare internt, og vi var slet ikke i tvivl om, at det var den bedste løsning,’ siger Esben Nielsen, CEO i Nordic Wing.

Han fortæller, at man i Nordic Wing startede med at lave en lille ønskeliste til den ideelle kandidat; personens kompetencer, erfaring og personlighed, og at Holmgaard Management derefter gik i gang med at gennemgå sit netværk for potentielle kandidater, hvilket udmøntede sig i en bruttoliste over potentielle kandidater, der kunne være interessante for Nordic Wing.

’Sammen blev vi enige om, hvilke kandidater der kunne være mest interessante for os, og hvem vi helst ville have. Og så går Lars Linnemann ellers i gang med at kontakte de mest interessante kandidater for at se, om interessen er gensidig. Det hele foregår meget diskret og efter bogen, og det var også utroligt vigtigt for os i Nordic Wing, at Holmgaard har høje etiske standarter, hvad angår deres måde at henvende sig til kandidaterne på. Og i sidste ende fandt vi frem til den rigtige mand, og ansatte Lars som salgschef.’

Et stærkt gensidigt match

Netop de etiske standarder, Esben Nielsen nævner, er én af hjørnestenene i den tilgang, man lægger for dagen i Holmgaard Management. Alle henvendelser til potentielle kandidater sker diskret og med respekt for den virksomhed, disse allerede arbejder i, og som også skal føle, at processen er foregået på en etisk og respektfuld måde.

’Det er derfor, at virksomhederne kommer til os, da vi er et state-of-the-art bureau, der sætter en stor ære i at behandle alle godt. Det er også derfor, at vores kunder kommer tilbage igen og igen, og at vi har et rigtig godt navn i branchen. Dårlige oplevelser med rekrutteringsbureauer rygtes hurtigt, og derfor ville vi gøre det meget svært for os selv, hvis vi gav købt på vores etiske standarder. I vores virksomhed tror vi stærkt på mere diversitet i ledelse og bestyrelser, og vi bestræber os på at have dette indlejret i rekrutteringsprocessen samt at finde de rigtige kandidater, der kan hjælpe kunderne i deres fremtidige vækst,’ siger Lars H. Linnemann.

»Et dårligt match mellem en virksomhed og dets direktør, kan få meget store konsekvenser. Lægger man ikke den rette strategi, kan det gå hårdt ud over væksten og i sidste ende virksomhedens økonomi og fremtid. Fejler man på direktør- eller lederniveau, så har man som virksomhed et meget stort problem.«

I denne etik ligger også, at man ved Holmgaard Management er meget fokuserede på, at matchet mellem kandidat og virksomhed er gensidigt. Det er ikke nok, at kandidaten kan alt det, virksomheden er ude efter. Det er ligeså vigtigt, at kandidaten kan se sig selv i virksomhedens kultur, personalegruppe, og i det hele taget føler, at udfordringen er det rigtige skridt i karrieren.

’Et dårligt match mellem en virksomhed og dets direktør, kan få meget store konsekvenser. Lægger man ikke den rette strategi, kan det gå hårdt ud over væksten og i sidste ende virksomhedens økonomi og fremtid. Fejler man på direktør- eller lederniveau, så har man som virksomhed et meget stort problem.’

Strategi og vision er afgørende

I Nordic Wing kan man i meget høj grad nikke genkendende til, at et godt match ikke kun handler om evner og erfaringer, men også er et spørgsmål om menneskelige kompetencer. Den nye salgschef indgår i ledelsesgruppen, og derfor har det også været en klar prioritet, at han delte Nordic Wings vision og mål for fremtiden.

’Det stod hurtigt klart, at vi ville det samme sted hen med Nordic Wing, og havde samme mål for, hvordan vi skulle komme der hen. Den nye salgschef har lagt strategierne for, hvordan salget skal udvikle sig over de kommende år, og har fantastisk erfaring med at gå fra tanke til handling. Nordic Wing har brugt nogle år på at udvikle fantastiske produkter, og derfor er der også et stort ansvar på salgschefens skuldre, for som alle andre virksomheder er vi dybt afhængige af gode salgstal,’ siger Esben Nielsen.

Som producent af droner og ubemandede fly har Nordic Wing været i en udviklingsproces de seneste tre år, og overgår nu fra at være en udviklingsvirksomhed til at være en salgsvirksomhed.

’Vi skal som virksomhed ud og tjene penge nu. Og derfor er timingen med at få en salgschef også perfekt. Vi har fået en super dygtig mand, der kan lægge den helt rigtige salgsstrategi, og har indgående erfaring med også at føre den ud i livet med fremragende resultater. Derfor er det også vigtigt, at vi fandt sådan en mand i første hug. Havde vi ansat den forkerte, kunne det få meget store konsekvenser. Det er jo derfor, man skal alliere sig med de bedste på markedet for at finde den bedste kandidat.’

Større professionalisering

Når en virksomhed kommer til Holmgaard Management med et ønske om at finde en ny leder eller direktør, ligger der tit og ofte et dårligt personligt match til grund for den nye rekrutteringsproces. For at dette ikke skal gentage sig ved den næste kandidat, starter man ved Holmgaard Management altid med at foretage en grundig foranalyse af virksomheden, og matcher denne analyse op mod de potentielle kandidater, der er på markedet.

’Vi ved, at 75% af alle potentielle kandidater til de stillinger, vi arbejder med, allerede er i job. Mange af disse ønsker heller ikke et nyt job lige nu, og vi ønsker heller ikke at flytte en kandidat, blot, fordi det kan lade sig gøre. Det strider direkte imod vores egne værdier. Men netop fordi, at så mange kandidater allerede er i job, er det vigtigt for virksomheder, der rekrutterer, at samarbejde med professionelle executive searchvirksomheder og headhunters, fordi den rette kandidat vil tit og ofte ikke svare på et jobopslag,” siger Lars H. Linnemann.

Argumenterne for at samarbejde med en executive search virksomhed er da også mange, når man ser på de resultater, mange virksomheder får ud af et sådan samarbejde.

”Man skyder lidt i tågen, når man rekruttere efter ledere, direktører og specialister gennem traditionelle kanaler. Samtidig kan vi se, at nogle virksomheder, vi samarbejder med, øger deres salg og deres generelle performance markant, efter at have ansat de kandidater, de har fundet gennem os. Og jeg er helt sikker på, at jo større professionalisering, vi ser af danske virksomheder, jo flere vil benytte sig af professionelle rekrutteringsbureauer som os.”