Når Alzheimers og andre demenssygdomme rammer, er det en tragedie for den enkelte og de pårørende – og for samfundet er det en udfordring, der blot bliver større og større over de næste mange år. Allerede nu formodes knap 90.000 danskere at være ramt af Alzheimers eller anden demenssygdom og ca. hver femte dansker over 18 år er i familie med, ven eller kollega til en person, der har en demenssygdom, lyder det fra Alzheimerforeningen.

Men det tal vil stige meget markant, fortæller Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen. Han deltager i paneldebat på konferencen ”Demens i Danmark – er sundhedsvæsenet klar?” den 11. oktober i Fællessalen på Christiansborg, hvor profiler inden for demens -og Alzheimerområdet og bl.a. sundhedsminister Magnus Heunicke kommer med input til, hvordan vi som samfund skal klare den store udfordring, hvilket vil kunne bidrage til drøftelserne om en fornyet demenshandlingsplan.

»Gældende for alle sygdomme er der en øget risiko for at få dem, jo ældre man bliver. Så når gennemsnitsalderen stiger, vil der også være flere, der får en demenssygdom«, siger Nis Peter Nissen.

»Dertil kommer, at vi over de kommende år vil se de store generationer fra efterkrigstiden blive ældre. Der er tale om de største årgange overhovedet, så alene det demografiske træk vil øge andelen af demenssygdomme markant«, tilføjer han.

Ifølge Alzheimerforeningen vil vi på kommunalt plan i den næste valgperiode se en stigning på op til 22 pct. i antallet af borgere med en demenssygdom – afhængig af hvordan befolkningen er sammensat. Og ved midten af dette århundrede, vil vi nå næsten en fordobling på landsplan, hvis ikke effektiv behandling udvikles og gøres tilgængelig.

»Stigningen kommer til at påvirke, hvordan det danske sundhedsvæsen – både i regioner og kommuner skal håndtere behandling, støtte og hjælp – til dem der har sygdommen, men også til alle dem der er berørt af den – de pårørende«, siger Nis Peter Nissen.

En af de dyreste sygdomme

Alzheimers og andre demenssygdomme er nogle af de dyreste sygdomme for samfundet, fastslår han. Markant dyrere end hjertesygdomme og kræftsygdomme.

»Som det er nu, har 80 pct. af alle beboere på et plejehjem en demenssygdom – eller udfordringer svarende til en person med demens. Og det danske samfund bruger flere penge på at drage omsorg og behandle beboere på plejehjem, end vi samlet set bruger på at indlægge og behandle alle, der har rundet 70 år på samtlige hospitaler i Danmark«, siger Nis Peter Nissen.

De samlede omkostninger for indlæggelse af ældre over 70 år for alle andre sygdomme tilsammen løber op i ca. 16 mia. kr. om året, mens der bruges 18 mia. kr. til plejehjem, lyder det fra Alzheimerforeningen.

»Og når vi så står over for denne meget markante stigning i antallet af demensramte, står vi med en opgave, der vil vokse de fleste kommuner over hovedet. Det stiller store krav til det sundhedsvæsen, vi har«, siger Nis Peter Nissen.

Han peger på Randers Kommune som konkret eksempel. Her skal man om ti år finde næsten 100 mio. kr. mere om året alene til at dække omkostningerne til det stigende antal mennesker med en demenssygdom, der forventes at flytte på plejehjem, fortæller Nis Peter Nissen.

Udfordringen rammer os alle

»Udfordringen kommer til at ramme os alle, fordi vi kommer til at skulle finde flere og flere penge til at behandle, pleje og drage omsorg for både de personer, der har demenssygdommen, men også de afledte effekter i forhold til stress og evt. nedsat arbejdsevne for de pårørende – inden den syge eventuelt kommer på plejehjem«, siger Nis Peter Nissen.

Demenssygdomme medfører en markant dårligere livskvalitet for de ramte, fortæller han og gør samtidig de pågældende mere udsat for andre sygdomme. Det hænger sammen med, at demenssygdomme fører til en lavere egenomsorg, hvilket kommer til udtryk i, at den syge ikke er lige så god til at opdage begyndende symptomer på andre sygdomme. Det er kun med til at forværre livskvaliteten og presset på samfundsøkonomien, lyder det fra Nis Peter Nissen.

Han ser den nuværende situation som en brændende platform, hvor det er alfa omega, at udfordringen bliver grebet rettidigt an, og man tager hånd om både de samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser.

»Det kræver en demenspakke, hvor man går ind samlet og stiller nogle tilbud op, som både handler om behandling til patienten, men også handler om støtte til pårørende. Nøgleordene er tidlig opsporing af demens, hurtig indsats efter diagnose og bedre behandling og støtte til demenspatienter og pårørende så man kan sætte ind, før sygdommen har taget alt for meget fat«, siger Nis Peter Nissen, der peger på, at man med fordel kan betragte sygehusvæsenet som ét. Ikke se på sygehuse, kommune og stat hver for sig i forhold til behandlingen – men som et hele.

»Hvis man sætter patienten i centrum – og indretter demenshandlingsplanen og indsatserne i forhold til det – får man nogle andre muligheder for at gå ind og behandle og støtte op om patienten og de pårørende. Vi har muligheden for at lave den rettidige indsats nu«, lyder det.

Ny medicin giver håb

På medicinfronten har det i mange år været lidt af en ørkenvandring, hvor der ikke har været noget ny medicin, der er kommet gennem nåleøjet i forhold til at blive godkendt. Men nu ser det lysere ud.

»Masser af projekter har måttet opgives, fordi de ikke har vist de resultater, som man havde håbet på, og det har været trist som patient og pårørende at opleve. I de senere år er det billede vendt lidt. Der er blevet godkendt et lægemiddel i USA og flere medicinalselskaber har forsøg i fase 3 med lovende resultater fra fase 1 og 2. Så der begynder at være lys for enden af tunnelen«, siger Nis Peter Nissen.

Det gennemgående for de igangværende forsøg og den godkendte medicin i USA er, at man starter behandlingen meget tidligt i sygdomsforløbet, så der endnu ikke er nået at ske så omfattende skader på hjernen.

»De kommende behandlinger sætter store krav til den tidlige opsporing og tæt opfølgning af patienterne. Det kan vi kun støtte op om, men det sætter krav til nytænkning i sundhedsvæsenet«, siger Nis Peter Nissen, der håber på, at vi med tiden vil se en udvikling som inden for HIV – hvor patienter kan leve godt med sygdommen i mange år.