Næste:
Næste:

Kommende sundhedsreform skal gøre op med gamle tankegange

Det danske sundhedsvæsen kan blive optimeret for den enkelte patient, men det kræver mere samarbejde på tværs og mere deling af sundhedsdata mellem praktiserende læger, kommuner og regioner. Samtidig viste Corona-pandemien, hvor effektivt sundhedsudfordringer kan løses, når stater og industrien arbejder tæt sammen.

Det danske sundhedsvæsen skal i fremtiden styrkes markant. Det er regeringens plan, når den kommende sundhedsaftale skal falde på plads politisk. Styrkelsen skal blandt andet findes i oprettelsen af 21 sundhedsklynger, der skal skabe bedre løsninger for særligt de mange flere ældre og flere kroniske patienter. Samtidig skal klyngerne sikre et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen.

Med de 21 klynger, der bliver centreret omkring landets akuthospitaler, bliver det nære sundhedsvæsen opprioriteret. Og det er på tide, mener mange sundhedsfaglige eksperter, for mens regionale og kommunale behandlingstilbud er blevet løftet de senere år, gør manglende sammenhængskræft mellem sektorerne det overordnede sundhedssystem ineffektivt. I sidste ende rammer det patienterne. Det mener også Julie Brooker, der er dansk landechef hos medicinalvirksomheden Janssen.

»Vi kan ikke ændre hele sundhedsvæsenet i morgen, men vi er nødt til at starte et sted. Nu er tiden inde«

Brooker håber først og fremmest på, at den store aftale bliver et endelig vendepunkt for sundhedsvæsenet, hvor samarbejdet mellem sektorerne på trods af løftende indsatser stadig halter. Netop sammenhængen på tværs bliver et af de store temaer, når Janssen er vært ved en sundhedspolitisk åbningsdebat d. 28. september op til Folketingets åbning.

Tiden er inde til konkrete projekter

»Jeg tror mange af os, der arbejder for at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse, peger på mange af de samme løsninger. Det er jo ikke nyt, at vi og andre peger på et bedre sammenhængende sundhedsvæsen som et stort skridt fremad. Men jeg synes, det nu er tid til, at politikerne udpeger nogle specifikke sygdomsområder og så kommer med nogle konkrete løsningsforslag. Vi kan ikke ændre hele sundhedsvæsenet i morgen, men vi er nødt til at starte et sted. Nu er tiden inde«, fortæller Brooker.

Julie Brooker er dansk landechef hos medicinalvirksomheden Janssen. Hun ser et samarbejde mellem staten og medicinalindustrien som afgørende for at skabe et sundhedssystem i verdensklasse. Foto: Janssen-Cilag A/S.

Ifølge Janssens landechef kunne man for eksempel starte med løsninger indenfor kræftområdet, kroniske patienter eller psykiatriområdet, der i næsten et år har ventet på at få udrullet sidste års såkaldte 10-års plan for psykiatrien. Blandt de konkrete initiativer, som Julie Brooker efterspørger, er nationale kvalitetsstandarder for eksempelvis psykiske kroniske sygdomme, så patienterne får samme høje kvalitet i hele landet, både på hospitaler og i kommunerne.

Og så er der behov for at styrke samarbejdet mellem sektorerne. I dag er det nemlig uhensigtsmæssigt trægt, når et ungt menneske for eksempel udvikler symptomer på psykisk sygdom. I kommunalt regi er der psykologer og pædagogisk-psykologisk rådgivning, mens egen læge og regionspsykiatrien også er vigtige medspillere. Men på grund af eksempelvis manglende datadeling kommunikerer de tre sektorer ikke effektivt med hinanden og det betyder desværre, at det potentielt tager længere tid for den unge patient at vende tilbage til en normal hverdag.

»Jeg tror på, vi kan noget mere, når vi arbejder sammen. De sundhedsmæssige udfordringer kan vores industri eller de offentlige sundhedsvæsener sjældent løse alene«

Derfor kræver det blandt andet et opgør med måden, som patienterne bliver henvist i dag, fortæller Julie Brooker, som også foreslår, at Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner udvikler nationale, vidensbaserede forløbsprogrammer for eksempelvis depression, så alle patienter oplever samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune, de bor i.

Coronaen viste, hvor effektivt stat og industri kan arbejde sammen

Et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen for de danske patienter kalder på mere direkte samarbejde mellem de forskellige sektorer – det gælder også et samarbejde med medicinalindustrien, mener den danske landechef for Janssen, der hører under den amerikanske medicinalkoncern, Johnson & Johnson.

Corona-pandemien har vist hvor effektivt stat og industri kan arbejde sammen. Medicinalvirksomheden Janssen peger på samarbejdet mellem sektorerne som afgørende i forhold til at løse sundhedsmæssige udfordringer i fremtiden. Foto: Janssen-Cilag A/S.

»Jeg håber ikke, vi glemmer, hvor meget vi har nået sammen under Corona-situationen. Det lykkedes i rekordfart at udvikle millioner af vacciner mod en global pandemi, da stater og medicinalindustrien satte alle sejl til for sammen at bekæmpe den pandemi, som gør så enormt et indhug i vores daglige liv. Samtidig arbejdede industri og myndigheder sammen for at sikre, at forsyningen af medicin ikke gik i stå, og at den kliniske forskning på hospitalerne kunne fortsætte«, siger Brooker.

Corona-pandemien er et godt eksempel på, hvorfor sundhedsvæsenet bør arbejde tæt sammen med medicinalindustrien. Et tættere samarbejde vil, ifølge landechefen, gøre det lettere at udvikle bedre behandlingsløsninger til de sundhedsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor.

»Jeg tror på, vi kan noget mere, når vi arbejder sammen. De sundhedsmæssige udfordringer kan vores industri eller de offentlige sundhedsvæsener sjældent løse alene. Derfor er det nødvendigt for os at samarbejde, identificere problemerne og være mere fokuseret på løsninger fremfor barrierer«.

Et sundhedssystem i verdensklasse kræver datadeling

Danskernes sundhedsdata er et de varme emner i sundhedsdebatten. Der er ganske vandtætte skotter mellem de forskellige sektorer i forhold til datadeling. Det gælder også medicinalindustriens arbejde med at forske og udvikle i innovativ medicin. Sådan skal det også være i fremtiden, så borgerne oplever tryghed og gennemsigtighed, når det gælder brugen af deres sundhedsdata.

Derfor håber de også hos Janssen, at industrien under strenge krav om compliance får bedre adgang til den sundhedsdata, som allerede bliver logget i det offentlige sundhedssystem.

Det er nemlig den bedste måde til at opdage medicinske blinde vinkler, som stadig influerer tusindvis af danskere. Med den data-volume som eksisterer, kan medicinalindustrien nemlig designe bedre behandlinger. Vel at mærke uden at kompromittere datasikkerheden for den enkelte borger.

»Vi ser meget gerne, at en national datadeling – udover nationale kvalitetsstandarder – bliver en del af sundhedsreformen, for det gør, at patienten får en mere optimal behandling. Det håber vi, den kommende sundhedsreform kan rumme«.

Den store volumen af sundhedsdata, der eksisterer i Danmark, kan blive nøglen til at designe bedre behandlinger og skabe et sundhedssystem i verdensklasse. Foto: Janssen-Cilag A/S.

Men det kræver et opgør med måden, hvorpå vi måske tænker medicinalindustrien. Men for Julie Brooker er det vigtigt at understrege, at det altså ikke er den enkelte borgers cpr-nr., der er vigtigt i denne sammenhæng. Det er alene volumen af relevant data, fordi man pludselig kan beskrive nogle patienter og sygdomme, som man ellers ikke har adgang til.

»Hvis vi vil have et optimalt fungerende sundhedssystem, så er vi nødt til at gøre op med nogle af de tankegange, som hidtil har spændt ben for sundhedsvæsenet. Hos Janssen vil vi rigtig gerne være med til sammen at udvikle et bedre sundhedsvæsen, hvor datadeling giver bedre behandling til patienterne, hvor vi faktisk får lanceret og lært af nye sundhedsprojekter, så vi skaber et sundhedsvæsen i verdensklasse«, fortæller Julie Brooker.