Næste:
Næste:

Det batter på miljøkontoen at køre miljøbevidst

Det slår positivt ud på miljøkontoen, hver gang en bilist beslutter sig for at droppe benzin- eller dieselbilen til fordel for de nye køreteknologier. Toyota, der på verdensplan har solgt over 12 millioner hybrid- og plug-in hybridbiler, har regnet ud, at dette salg til dato har reduceret CO2-udledningen med hele 92 millioner tons - svarende til et års CO2-aftryk fra hele Danmarks befolkning.

I dag er de nye bilteknologier så innovative og veludviklede, at langt de fleste, med et kørselsmønster, der ligger inden for normalen, med fordel kan udskifte den traditionelle benzin- eller dieseldrevne bil med enten en hybrid- eller plug-in hybridbil. Især de bilister, der hver dag pendler op til 50 kilometer til og fra arbejde, vil vinde ikke alene privatøkonomisk ved at vælge en hybrid eller plug-in hybridbil, men også give miljøet en hjælpende hånd. Det skyldes, at det meste af strækningen kan klares på batteriet alene og derfor begrænse benzinforbruget. I tillægsgevinst kommer hensynet til vores fælles klima, der ved det fornuftige og miljørigtige hybridvalg vil blive skånet for betragtelige mængder i CO2-udledningen til atmosfæren.

Langt de fleste, med et kørselsmønster, der ligger inden for normalen, kan med fordel udskifte den traditionelle benzin- eller dieseldrevne bil med enten en hybrid- eller plug-in hybridbil.

95 procent genbrug

Toyota har altid været firstmover, når det gælder om at skabe de bedste betingelser for miljøet og rammesætte de miljøhensyn, der skal tages, på både den korte og lange bane, for at sikre en bred og varieret biodiversitet på kloden. Hertil kommer, at Toyota er gået aktivt ind i kampen for at begrænse ressourceforbruget, når det gælder el, vand og varme, men også tæring på jordens naturlige ressourcer i alle forhold, der gælder moderne bilproduktion. Det betyder, at de fremmeste bilmodeller som Toyota Prius og den nye Toyota C-HR er 95 procent genanvendelige.

Toyota har altid taget miljøspørgsmålet og miljødebatten alvorligt. Det sker på mange niveauer, og overalt i organisationen.

- Toyota har altid taget miljøspørgsmålet og miljødebatten alvorligt. Det sker på mange niveauer, og overalt i organisationen. En af vores målsætninger er bl.a., at batterierne, der driver elmotoren i vores hybrid- og plug-in hybridbiler, skal være hundrede procent genanvendelige. Og det er der virkelig god mening i. For det første indeholder batteriet dyrebare metaller hentet op af jordens undergrund, som vi kan genbruge i en ny bil. For det andet skal batterier, som i udgangspunktet er miljøskadelige, behandles med respekt for miljøet. Og den største respekt er altså, at batteriet kan genbruges 100 procent, forklarer Anders Tystrup, der er CSR-ansvarlig hos Toyota Danmark A/S.

Livscyklus i fokus

Det proaktive og ansvarlige miljøarbejde i Toyota blev skudt i gang tilbage i 1992 med Toyota Earth Charter, der rummede seks Guiding Principles for, hvordan miljøhensynet skulle tackles og forvaltes i Toyotas CSR-politik. Det har gennem årene udviklet sig i takt med større viden om den faktuelle miljøudfordring og i tempo med den teknologiske udvikling. I 2015 præsenterede Toyota en ambitiøs 2050 miljøudfordring. I miljøudfordringen hedder det bl.a., at alle nye biler fra Toyota senest i år 2050 skal være CO2-neutrale. Der skal heller ikke være nogen CO2-udledning i bilernes samlede livscyklus fra produktion, over fragt, værksted og vedligehold til skrot. I forlængelse af den ambition fokuserer miljøudfordringen samtidig skarpt på at etablere et bæredygtigt genbrugssamfund, hvor de brugte materialer kan genanvendes igen og igen.

Det er virkelig fedt at arbejde i en virksomhed, som har et så fokuseret, dedikeret og ansvarligt syn på miljø- og klimaudfordringen. Det handler jo i bund og grund om vores fælles fremtid.

- Det er virkelig fedt at arbejde i en virksomhed, som har et så fokuseret, dedikeret og ansvarligt syn på miljø- og klimaudfordringen. Det handler jo i bund og grund om vores fælles fremtid. Og på den konto er det godt at konstatere, at de over 7000 hybridbiler, vi bare i Danmark solgte sidste år, reducerede CO2-udslippet med 5000 tons. I år nærmer det tal sig 6000 tons, fordi vi forventer at øge salget af hybridbiler og plug-in hybridbiler til over 9000 biler. Det svarer til næsten halvdelen af vores salg i Danmark. Hertil kommer, at samtlige Toyotas værksteder er miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden, og det betyder igen, at forbrugeren kan stole på, at alt, der har med bilen at gøre, medvirker til at reducere trykket på klimakontoen, siger Anders Tystrup.

Benzinøkonomisk alternativ

Toyota har netop lanceret Prius Plug-in, der er en videreudvikling af hybridbilernes moder, Prius, som første gang så dagens lys i 1997. Med den nye Prius Plug-in, der er udstyret med et større batteri, som kan lades op med ladestik, kan man med fornuftig og hensigtsmæssig kørsel tilbagelægge helt op til 63 kilometer på ren el. Og gælder det den blandede kørsel, hvor fremdriften sikres af både elmotor og benzinmotor, kan man i gennemsnit komme op at køre hele 83 kilometer på en liter brændstof.

Toyota har netop lanceret Prius Plug-in, der er en videreudvikling af hybridbilernes moder, Prius, som første gang så dagens lys i 1997.

- Der er sket en massiv innovation på de nye miljørigtige bilteknologier, og man får virkelig valuta for pengene, hvis man investerer i den nye Prius Plug-in. Den er egentlig to biler i én. En hurtig og forureningsfri elbil, når der er strøm på batteriet, og en moderne og effektiv hybridbil, der kører på en kombination af el og benzin. Samtidig får man også en sikker bil med bl.a. automatisk nødbremse, der griber ind, hvis man selv er uopmærksom. En anden nyttig funktion er, at bilen hele tiden på pædagogisk vis guider dig til, hvordan du får det maksimale udbytte af hybrid-teknologien. Et udbytte, der både reducerer klimatrykket og strækker privatøkonomien længere, fortæller Anders Tystrup.