Næste:
Næste:

Har Sofie regnet rigtigt eller forkert? Det er ikke vigtigt

Vi trænger til et opgør med den traditionelle undervisning i matematik, naturfag og teknik.

Røde streger i matematik-afleveringen. Man skal være en speciel natur for at blive opløftet af det.

-De fleste bliver nok nærmere demotiveret og mister interessen for matematik. Og det går ikke, for vi har brug for unge med lyst til matematik og naturvidenskab, siger professor i matematikkens og naturfagenes didaktik, Claus Michelsen, leder af Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring på Syddansk Universitet.

Konsekvensen af den traditionelle matematikundervisning er, at mange unge ikke får øjnene op for matematikkens og naturfagenes muligheder og betydning for det samfund, vi lever i, mener han.

En personlig smagssag eller et samfundsproblem?

Man kan betragte interessen for natur og teknik som en personlig smagssag, men eftersom vi om få år vil mangle 10.000 mennesker med en uddannelse i natur, teknik og IT, er den manglende interesse også et samfundsproblem.

Både politikere og erhvervsliv er optaget af at finde de manglende 10.000, før det er for sent. Og her spiller uddannelsesinstitutionerne en væsentlig rolle. Det er ude i folkeskolerne, gymnasierne og på universiteterne, at de skal findes og motiveres til en uddannelse, så de kan udvikle samfundet for os alle sammen.

-Jeg ser gerne et opgør med den traditionelle undervisning i matematik, naturfag og teknik. Min drøm er, at naturfagene bliver integreret i den øvrige undervisning. Elevens mål skal ikke være at kunne løse en ligning. Det skal være at opdage, hvorfor og hvordan man opstiller en ligning, og hvad man kan bruge den til, siger Claus Michelsen.

Det deprimerende ved at hænge fast i et regnestykke

Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring arbejder på at udvikle nye undervisningsmetoder i samarbejde med lærere, pædagoger, forskere og professionshøjskolerne UC Lillebælt og UC Syd.

Ville det ikke være bedre, hvis børn og unge lærer at betragte matematik som noget, der gør dem i stand til at kunne beskrive, forstå, analysere og i sidste ende forandre verden?

Claus Michelsen anskuer matematik som en alsidig kompetence, der kan føre til store indsigter og løsninger:

-Sådan føles det bare ikke, når man hænger fast i et regnestykke, og den eneste feedback, man får, er man har gjort det forkert, fordi y ikke er lig med 2. Ville det ikke være bedre, hvis børn og unge lærer at betragte matematik som noget, der gør dem i stand til at kunne beskrive, forstå, analysere og i sidste ende forandre verden?

Uddannelse og efteruddannelse af lærere

Derfor vil Laboratorium for Sammenhængende Læring skabe en ny model for læreruddannelser til både grund- og gymnasieskoler. Det vil også skabe efteruddannelser for pædagoger, grundskolelærere og gymnasielærere. Ideen er at skabe en faglig kobling mellem matematik og naturfagene og at udvikle sammenhængende undervisningsforløb.

-Vi bruger udtrykket at matematisere undervisningen. Fx kan en klasse arbejde med et tema som alkohol eller energi, og der kan matematikken indgå som et sprog til at beskrive, forstå og analysere emnet.

Laboratoriet arbejder pt på at udvikle og teste undervisningsforløb sammen med en række dagtilbud, grundskoler og gymnasier i bl.a. Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejle og Varde kommuner.

8.a puster i slanger og måler krebs

På Vissenbjerg Skole er 8. a i gang med et naturfagsforløb, som er udviklet af deres lærer, Morten Stochkendahl, i samarbejde med projektet Laboratorium for Matematikundervisning, der ledes af Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring. Projektet støttes af region Syddanmarks Uddannelsespulje.

De indsamler gasser fra et træ, puster i en gummislange og løfter rundt på en ferskvandskrebs. De datalogger, måler hjerterytmer og overvåger temperaturer. De opstiller hypoteser og modeller, analyserer data og søger efter perspektiv i deres resultater.

Der er mange videnskabelige metoder og fagudtryk at holde styr på for de fire grupper, der i dag arbejder med fotosyntese og respiration hos bakterier, krebs og mennesker.

Undersøgelsens frydefulde væsen

- Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer at bruge de rigtige metoder, og at de kan skrive en formel. Men det er måske endnu vigtigere at lære dem at gå undersøgende til en opgave. Den undersøgende tilgang er med til at motivere dem og kan dermed bidrage til, at flere unge måske vil overveje at tage en naturfaglig eller teknisk uddannelse, mener Morten.

Morten Stochkendahl har været lærer i 14 år, og han havde ikke været mange år i faget, før han opdagede, at den undersøgende metode gør en forskel i undervisningen.

Dermed er han på linje med de uddannelsesforskere, der i disse år anbefaler lærere at løfte blikket fra hæfterne med ligninger og formler og lade det søge ud i naturen og ud i livet – derud, hvor så meget venter på at blive opdaget og undersøgt.

Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer at bruge de rigtige metoder, og at de kan skrive en formel. Men det er måske endnu vigtigere at lære dem at gå undersøgende til en opgave.


At stille spørgsmål til verden

For Morten er det ikke et mål i sig selv, at eleverne mestrer kemiske formler og fysiske læresætninger. Det vigtige er ikke at kunne replicere lærerens forsøg, men at erfare, at man kan stille spørgsmål til verden omkring sig, og at man kan finde svar på sine spørgsmål. Det er denne indstilling, han tilrettelægger sin undervisning efter.

Dagens grupper får hver et emne, som de skal undersøge. De skal opstille en hypotese, de skal indsamle data, der gør dem i stand til at vurdere, om hypotesen holder, og de skal fundere over, hvad resultaterne kan have af betydning.

Undervejs dukker der udfordringer op, som skal løses, og det er op til eleverne at komme med løsningsforslag, når tingene ikke skrider frem, som de havde forestillet sig.

De ligeglade teenagere?

Morten oplever ikke sine elever som ligeglade eller uinteresserede i naturfag – heller ikke, når de går ud af barndomsårene og ind i teenageårene, der er notoriske kendt for at sætte interessen for naturvidenskab på vågeblus.

-Det er lidt en myte, at naturfagslærere ikke kan trænge igennem til store børn og unge. Jeg oplever, at de faktisk er interesserede. Men der er udfordringer. Den helt store udfordring er, at der ikke naturligt findes en sammenhæng mellem naturvidenskaben og deres hverdag. Uden for skolen er de ikke i berøring med naturvidenskab, så der er ikke noget at sige til, at det kan føles meget fjernt for dem, siger han.

Derfor er det vigtigt, at der er en overførselsværdi mellem det, de lærer i naturfagslokalerne og den almindelige hverdag, pointerer han: At de lærer nogle principper eller sammenhænge, som de kan overføre til livet uden for undervisningslokalet.

Vær ikke bange for at sige ordet

I dag er ingen undtagelse. Igen i dag bruger Morten en del af sin tid på at introducere videnskabelige udtryk. Det gælder om at knytte den naturvidenskabelige verdens sprog og kompetencer til de unges egen verden.

-I skal ikke være bange for at bruge ordet. Respiration. Det hedder det, når man forbruger ilt, siger han til en gruppe elever, der er ved at undersøge fotosyntese, og som er nået frem til, at vi indånder det, der kommer fra planter.

Når man kun hører ordet respiration i skolens naturfagstimer, er der ikke noget at sige til, at det er et klodset og unaturligt ord at tage i sin mund.

-Men hvis vi vil have flere unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, skal vi have bygget bro mellem naturfagslokalet og deres hverdag, og det kan ordene være med til, lyder opfordringen fra Morten Stochkendahl.