Næste:
Næste:

Podcasts til regn og rusk

En podcast er det perfekte selskab, både på gåturen og hjemme. Hvis du har svært ved at navigere i podcast-junglen, er her fem tips til, hvilke podcasts du kan begynde med - samt en smart måde at finde endnu mere at lytte til.


Lyt til podcasts gratis på Spotify

De uhyggelige

True Crime-trenden fortsætter, og de mange mørke og stormfulde timer, efteråret byder på, kunne bruges i selskab med Camilla og Kristine - de to værter i den ugentlige samtalepodcast ’Mørkeland’. Her skiftes de to værter til at fortælle en som oftest dansk kriminalhistorie. Formålet er ifølge de to selvproklamerede kriminørder altid at forsøge at forstå, hvad der får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse.

Og er de mere end 100 afsnit af ’Mørkeland’ ikke nok til at dække din true crime lyttelyst, så kast dig over en anden super populær krimipodcast ’True Story’. Her præsenterer værten Martin Hylander gennemarbejdede, danske kriminalfortællinger i flere afsnit med stort fokus på historiefortælling.

Til nyhedshundene

’Her Går Det Godt’ er en yderst selektiv og ofte morsom gennemgang af verdens tilstand med Esben Bjerre og Peter Falktoft ved roret. Her kan du også få ærlige analyser, anbefalinger af film og trailers samt bagværk.

’Genstart – DR’s nyhedspodcast’ giver dig indblik i én aktuel historie. Hver dag tager vært Knud Brix et grundigt kig på en af tidens største og vigtigste nyhedshistorier og giver dig svar på alle de spørgsmål, du ikke vidste, du havde.

Til de sladdervorne

’Det vi taler om’ kalder sig selv for Danmarks bedste sladdermagasin. Her graver et altid livligt panel, mere eller mindre håndfast styret af den kulørte og bramfrie Ditte Okman, i ugens skandaler, kulørte stof, politiske fadæser og alt derimellem. Her tages sladder alvorligt, og der graves dybt og kigges ind bag kulisserne.

Med Spotify Premium kan du lytte til dine foretrukne podcasts offline