Næste:
Næste:
Nicole Wolter
Foto: Nicole Wolter

Sommerferie i Danmark: Mols Bjerge byder på noget af Danmarks skønneste natur

Mageløse udsigter, farverige sommerfugle, solrige overdrev og vilde heste. Det er noget af det, du kan opleve i Nationalpark Mols Bjerge, og med et ophold på Fuglsøcentret er du sikret det hele fra første parket. Fuglsøcentret ligger nemlig i nationalparken, der byder på noget af Danmarks skønneste natur.


Du behøver ikke rejse langt væk i sommerferien for at få store naturoplevelser. Nationalpark Mols Bjerge byder med sit unikke istidslandskab og vilde natur på oplevelser, der kan få de fleste til at tabe mælet.

Her er der både eventyr til en enkelt dag og til en hel sommerferie, og du behøver ikke tage hjem, når dagen er omme.

Her er der både eventyr til en enkelt dag og til en hel sommerferie, og du behøver ikke tage hjem, når dagen er omme. Højt oppe i Mols Bjerge ligger Fuglsøcentret nemlig, og her kan du tanke op med lækker mad og sove godt på de komfortable værelser, inden en ny dag med oplevelser i nationalparken begynder. På hotellet står personalet selvfølgelig klar med ideer og tips til, hvad du kan opleve i Nationalpark Mols Bjerge.

Vandresti gennem istidslandskab

Du må ikke snyde sig selv for en vandretur på Mols Bjerge-Stien, der har det blå stempel fra Dansk Vandrelaug, og som også står til at blive internationalt certificeret af European Ramblers Association. Vandrestien er 60 km lang, men du kan naturligvis nøjes med kortere etaper. Det helt specielle ved ruten er, at den går igennem Danmarks mest unikke istidslandskab, hvor den kuperede natur med bakker og dødishuller står tilbage som et vidne om isens enorme kræfter.

På ruten er der mange naturskift, som gør en tur her til noget helt særligt.

På ruten er der mange naturskift, som gør en tur her til noget helt særligt. Det ene øjeblik befinder du dig på tørre solrige overdrev, hvor der enten går vilde heste eller skovkvæg. Det næste øjeblik er du i en grøn bøgeskov eller på en strandeng, hvor du kan høre vandets skvulpen.

Vildhest. Foto: Nicole Wolter

Farverige blomster og sommerfuglehotspot

I nationalparken er der et væld af farverige blomster og smukke sommerfugle, som du også bør stoppe op for at nyde. Om sommeren blomstrer f.eks. blåklokken og den gule snerre i massevis. I det hele taget er der et rigt botanisk liv, som nogle steder omformer landskabet til en blomstersavanne.

Gul Snerre. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Det rige botaniske liv skyldes dels, at området gennemsnitligt får flere solskintimer og mindre nedbør end resten af Danmark. Dels skyldes det områdets nærringsfattige jordbund og bakkede terræn med solbagte sydvendte skråninger.

Men det er ikke kun blomsterne, der spreder massevis af farver i nationalparken. Sommerfuglene trives også i bedste velgående i nationalparken, og du finder både de almindelige arter og de mere sjældne af slagsen.


Pimpinelle-køllesværmer. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Kalø Slotsruin

Er du historieinteresseret, kan en tur til Kalø Slotsruin anbefales. Kalø Slot blev opført for omkring 700 år siden, og i dag kan du stadig se rester af slottet i Nationalpark Mols Bjerge. Rejsen tilbage i tiden begynder allerede på vejen til middelalderruinen. Her går du nemlig på Danmarks længste middelaldervej, der fører op til Kalø Slotsruin.

Det er et imponerende syn, og skal fantasien hjælpes lidt på vej, kan du også se en historisk rekonstruktion af Kalø Slot ved at downloade appen ’Kalø Slotsruin’. Appen er gratis og er udviklet af Nationalpark Mols Bjerge i samarbejde med forskere og historikere.

Mols Bjerge-stien. Foto: Nicole Wolter