Næste:
Næste:

Foto: Ola Matsson

Årets outdoor-eventyr: Her er 5 skidestinationer med oplevelser for hele familien

Tag børnene med på sjove og lærerige oplevelser i sneen denne vinter. Sverige og Norge har det hele til en uforglemmelig skiferie, hvor I får tanket op på samvær og aktivt udeliv.

 

Knasende sprød sne, høj sol og sus i maven. På skiferien kan hele familien sætte indendørslivet på snooze og være sammen om sjove udendørs oplevelser med fornuftig afstand til andre skigæster, der ligesom jer vil nyde de lange dage på bakkerne. Skandinaviens populære skidestinationer byder på trygge omgivelser og pister til alle niveauer. Hvis børnene endnu ikke har lært at stå på ski eller trænger til en opgradering af teknikkerne, kan de få undervisning på hold, hvis størrelse tager hensyn til sikkerhed og afstandskrav. Børn mellem tre og ni år kan komme på skiskole med Valle og en gruppe veluddannede skilærere.

Snemandsmaskotten Valle. Foto: Ola Matsson

”Valle er vores søde snemandsmaskot, som kan noget helt særligt med hensyn til at lære børnene om tricks og regler på pisterne og få dem til at grine,” fortæller Linda Morell fra SkiStar. Valle har også sin egen app med bl.a. tegneserier, opgaver og musik. Med app’en kan børnene lære om Valles skiregler på en sjov måde allerede inden ferien.

Mærk suset på Fun Rides og i Snow Parks

På alle SkiStars destinationer finder du de særlige Fun Rides, som er områder med broer, hop, bølgende terræn, tunneller og andre ting, der garanter et sus i maven. Fun Rides henter inspiration fra både Snow Parks og skicrossbaner, men de ligger alle på blå pister, så de fleste kan være med i deres eget tempo. Det er legen, der er i højsædet.

Snow Parks med hop, bokse og rails finder du også på alle skistederne, og her er der udfordringer for skiløbere i alle aldre og på alle niveauer. Brug hjelm, tag det roligt, og vis hensyn til andre, lyder nogle af rådene. Så er der plads til hele familien.

5 eventyrlige skisteder for familier med børn

Sälen – udforsk Skandinaviens største skiområde på grønne og blå pister

Sälen er et af Sveriges mest populære skisteder for familier med børn og er samtidig Skandinaviens største. Her kan du stå på ski i hele fire områder med sammenlagt 100 pister, heraf de fleste grønne og blå. I Sälen finder du flere Fun Rides og Snow Parks foruden et stort udvalg af familievenlige restauranter, caféer og legepladser.

Læs mere om Sälen.

Sälen. Foto: Ola Matsson

Åre – fra stjerneskiløb til sjov på børnebakken

Åre har været værtsby for VM i alpinski tre gange, senest i 2019, og her møder du et pulserende byliv kombineret med hyggelig, svensk fjeldstemning. Prøv de verdensberømte pister – også over trægrænsen – men også det store område designet specielt til børn og nybegyndere inklusive kælkebakke. Åre er kendt for gastronomiske oplevelser og gode shoppingmuligheder.

Læs mere om Åre.

Åre. Foto: Johan Huczkowsky

Vemdalen – Sveriges måske hyggeligste skisted

Vemdalen er Sveriges tredjestørste skiområde, kendt for maleriske, højtbeliggende byer og god snesikkerhed. Her kan hele familien stå på ski på grønne og blå pister, og i et af Vemdalens tre områder kan børnene som noget helt unikt tage en stolelift op til en lang grøn nedfart, men bare rolig – hvis I hellere vil have fart og spænding, er der 15 røde og 11 sorte pister til rådighed foruden Snow Parks og Fun Rides.

Læs mere om Vemdalen.

Vemdalen. Foto: SkiStar

Hemsedal – sjov for de eventyrlystne i Skandinaviens svar på Alperne

Hemsedal i Norge bliver kaldt Skandinaviens Alper, fordi I her kan stå på ski på tre bjergtoppe på over 1000 meter. Hemsedal er det perfekte valg til jer, der drømmer om parker, off piste og klatrevæg og samtidig familievenlige omgivelser uden store afstande. I Hemsedal kan børnene selvfølgelig også møde Valle, som ovenikøbet har indrettet flere af lejlighederne på det nye SkiStar Lodge.

Læs mere om Hemsedal.

Trysil – familieferie for feinschmeckere

Norges største skisportssted, Trysil, er det rigtige valg for familien, der drømmer om velpreparerede pister i et stort men overskueligt område og samtidig om skiferie med et luksuriøst præg. Her kan du vælge at bo på et af to alpinhoteller i verdensklasse med pool, spa og legerum til børnene. Valle står klar på børnebakkerne, og her er parker og Fun Rides til de lidt mere øvede.

Læs mere om Trysil.

Trysil. Foto: Ola Matsson

Fakta om de 5 skisteder

  • Åbne lifter. I modsætning til i Alperne kommer du op på pisterne i åbne lifter (T-lift, tallerkenlift, rullebånd og stolelifter) med frisk luft og god udsigt undervejs. Der er sammenlagt 171 åbne lifter på de fem skisteder, og kun i Åre er der en kabinelift og en gondol, som denne sæson fyldes mindre end sædvanligt, for at gæsterne kan holde afstand.
  • Sammenlagt 367 pister. Heraf er næsten tre fjerdedele blå og grønne,
  • Skiskole med Valle. Skiundervisning og udendørs børneaktiviteter på alle skisteder.
  • Fun Rides og parker. Med respekt for reglerne er der plads til skiløbere i alle aldre og på alle niveauer.

Læs mere, og book årets skiferie her.

Solnedgang i Trysil. Foto: Ola Matsson