Næste:
Næste:

Økologisk chokolade fra Ecuador til Danmark

Santiago Peralta grundlægger af Pacari Chocolate fortæller her om sin idé og vision da han skabte virksomheden Pacari Chocolate, der har revolutioneret kakao- og chokoladeproduktion i Ecuador.

På få år har Santiago Peralta og hans kone og co-funder af virksomheden skabt en af de mest succesfulde eksportvirksomheder i Ecuador og formået at sætte Ecuador på verdenskortet som producent af noget af det fineste chokolade i verden.

Kerneværdierne i Pacari Chocolate er social ansvarlighed, og økonomisk bæredygtighed. Det samfundsøkonomiske projekt strækker sig over hele værdikæden, og denne model har bevirket at Pacari Chocolate har opnået akkrediteringen B-corp, for værende en af de virksomheder der arbejder med konceptet »Business as a force for good«.

Distributionsmodellen er Direct Trade, råvarene indkøbes direkte fra kakaobønderne til det dobbelte af markedsprisen, så selvsagt er producenterne de vigtigste aktører bag Pacari’s internationale succes.

Opstarten

Ideen om dét, der senere skulle blive til Pacari, så dagens lys omkring 2002 under en samtale Santiago Peralta havde med sin kone, Carla Barbotó om planer for fremtiden.

»Carla beggyndte at undersøge muligheden for at skabe en bæredygtig forretning, men det skulle også være økologisk og noget, der betalte bønderne en fair pris for deres afgrøder. Sidst, men ikke mindst, skulle det skabe merværdi for Ecuador. På en måde skulle det faktisk redde verden. Vi tænkte, at Ecuador havde eksporteret noget af verdens bedste kakao i mere end 200 år, men Ecuador havde aldrig haft et internationalt chokoladebrand. Kort sagt havde vi den bedste kakao, altså råmaterialet, så selvfølgelig skulle vi lave chokolade«.

At Ecuador er det land, som eksporterer mest af den fine kakaosort Arriba Naciona, gjorde det muligt at udvikle projektet.

Udfordringer og muligheder

Den første udfordring var, at det eneste kooperativ af økologiske kakaobønder var solgt til en fransk virksomhed. Det var derfor ikke muligt at købe råvaren derigennem, da alt blev solgt til Europa.

»Vi kunne ikke købe kakao i vores eget land, for én eller anden i Frankrig sad på den økologiske certificering. Derfor begyndte vi at certificere og organisere vores egne landbrug. Fem år senere - i slutningen af 2007 – havde vi industrialiseret produktionen en smule og vi eksporterede nu kakaonibs, som anses for at være det bedste råmateriale i kakaoverdenen«.

Nu kender verden Pacari

Efter at have haft succes med at eksportere råvarer, besluttede vi os for at skabe vores eget chokoladebrand. Det var blandt andet for at komme ind på markedet af Fine Chocolate, som i høj grad var domineret af europæiske chokolademærker.

»Vi indså, at hvis vi ikke har et mærke, har vi intet«.

Det var herefter, at mærket Pacari Chocolate så dagen lys. Vi ønskede at sætte Ecuador på verdenskortet for at være et land, der producerer chokolade af høj kvalitet, sætte fokus på kakao af forskellig oprindelse, og især kakaosortens Arriba Nacional fremragende kvalitet og aroma. Vores første barer var fra produktlinjen Single Region: Esmeraldas, Manabi og Los Ríos.

Noget tid senere producerede vi den ikoniske Raw Chocolate med 70 % kakao, der blev kåret til verdens bedste i 2012, 2016, og 2018 ved den prestigefyldte konkurrence International Chocolate Awards.

»Vi oplevede ikke megen støtte i begyndelsen. Carla og jeg rejste rundt til messer, mødte folk og lidt efter lidt udviklede det sig. Selvom vi stadig er små sammenlignet med andre, og mindre end 1% af verdens befolkning kender til kakao af høj kvalitet fra Ecuador, så har vi formået at skabe den bedste chokolade i verden. Med andre ord har vi skabt Lamborghinien i chokoladeverdenen«, fortæller Santiago Peralta.

Siden vi startede med at omlægge landbrugsproduktionerne fra konventionel til økologisk landbrug og samtidig dyrke biodynamiske afgrøder har vi udvidet produktionen betydeligt og givet bønderne en mulighed for at arbejde med en alternativ bæredygtig dyrkningsmåde, dette arbejde har bevirket at vi nu er et af de få internationalt Demeter akrediterede chokolade virksomheder i verden.

Verdens bedste chokolade

Pacari Chocolate fyldte 15 år i 2017, og i 10 af disse år har vi produceret chokolade af høj kvalitet. Pacari sælges nu i 43 lande i verden over og har en årlig produktion på over 400 tons, hvoraf 50% går til det europæiske marked. Pacari har vundet over 200 præmier ved konkurrencen International Chocolate Awards, hvor vi ligeledes har vundet den fineste titel for verdens bedste chokolader fra 2012 til 2018 for forskellige varianter af vores chokolader.

Det vigtigste resultat er dog »at uddanne folk, lære dem og bevise for dem, at det er fin kakao, og en fin råvare de dyrker, og dermed nedbryde de myter, som er blevet skabt af skabt af industrien gennem tiden«, fortæller Santiago.