Kampen om danskernes opmærksomhed er benhård. Litteraturen kæmper en hård kamp side om side med streamingtjenester, on demand-indhold og sociale medier. Men bøgerne har stadig godt fat i danskerne. Faktisk fylder vi ørene med litteratur som aldrig før, viser Mofibo-undersøgelsen Danskernes Lydbogsvaner 2022, der er lavet i samarbejde med Megafon.
Danskernes Lydbogsvaner 2022 viser, at 40 procent af lydboglytternes samlede litteraturforbrug er steget i takt med mediets succesfulde indtog på litteraturmarkedet. Interessen for berigende litteratur og historier er stadigvæk stor og mangfoldighed.
Lydbogsformatet har særlig vundet indpas, når vi er på farten, viser undersøgelsen, der har spurgt 3000 Mofibo-brugere. Over halvdelen lytter nemlig, mens de går en tur eller sidder i bilen. Men også den nødvendige rengøring i hjemmet, den daglige madlavning eller det hårde havearbejde bliver hyppigt piftet op med romanklassikere, gys eller fantasy-bøger af Mofibos lyttere.
Hvad enten man bor i Nykøbing Sjælland, Nykøbing Mors eller Nykøbing Falster er billedet det samme: Flere og flere lytter til bøger; faktisk er det kun i Syddanmark, der har været et lille fald det seneste år. Flere finder altså Mofibo-appen frem, når de vil fordybe sig i litteraturens fortryllende genrer.
Men hvad er det så, vi danskere lytter til: Biografier? Historie? Romaner? Romantik og Kærlighed? Det helt korte svar er: Krimier og spænding. De rædselsvækkende, grufulde og nervepirrende krimier og spændingsromaner har et fast greb i lytterne. Hele 49 procent foretrækker den genre. Den dystre (u)hygge gør sig nemlig rigtig godt i lydbogsformatet, hvor de dygtige indlæsere bringer liv (og død) til lydbogens sider.
Er du klar til at starte – eller fortsætte – den litterære rejse, kommer her et lille, men nervepirrende udpluk af krimilydbøger, der lige om lidt bliver tilgængelige på Mofibo.
KOMMENDE LYDBØGER PÅ MOFIBO
Richard Osman, den britiske komiker og TV-vært, er kendt for sin finurlige, videbegærlige person og sin subtile humor.
Nu har Osman skrevet sin tredje bog, Kuglen der ikke ramte, om Torsdagsmordklubben; et pensionsmodent firkløver bestående af Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron, der med bloddryppende passion kaster sig over uopklarede mord. Komikeren Osman spinder de morderiske fortællinger sammen med ærkebritisk humor i sin serie om Torsdagsmordklubben.
I Kuglen der ikke ramte bliver den aldrende vennegruppe dybt engageret i opklaringen af to mord, der er begået med et årtis mellemrum. Den snu vennegruppe støder ind i lyssky pengefolk, en tidligere KGB-agent og en tv-stjerne i deres gådefulde færd. Men fanget i et besnærende, morderisk spind får Elizabeth valget; dræb eller bliv dræbt. Finder de aldrende detektiver morderen, før blodet drypper igen?
C.J. Tudor er Englands kvindelige svar på Stephen King. Den britiske forfatter er på få år blevet et fænomen i krimiverdenen for hendes intense, psykologiske og kreative plots. Tudors debut, Kridtmanden fra 2018, blev kaldt overlegen, solgt til 40 lande og endte på adskillige bestsellerlister. Den 27. december udkommer Tudors fjerde bog oversat til dansk, nemlig Brændende piger.
Fortællingen foregår i Chapel Croft, hvor fortiden spøger den dag i dag. Otte protestantiske martyrer blev brændt på bålet for 500 år siden, to teenagepiger forsvandt sporløst for 30 år siden og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord. Den mystificerende fortælling væver fortidens synder sammen med nutiden i et intens og urovækkende roman.
Ildevarslende syner og rituelle pindedukker dukker snart op på den nye præst Jack Brooks og hendes 15-årige datters dørtrin. Byens blodige fortid spøger; alle skjuler noget i et fordækt spind af hemmeligheder.
“Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.” – Lukasevageliet kap. 12, vers 2-3.
Camilla Läckberg tilhører den berømmede krimielite. Den svenske krimidronning har i 20 år fået hårene til at rejse sig på sine læsere.
Läckbergs ultrapopulære Fjällbacka-serie følger forfatteren Erica Falck og hendes mand, kriminalbetjenten Patrik Hedström. Sammen opklarer de urovækkende mord og forbrydelser, der sender chokbølger gennem det idylliske Sverige.
Gøgeungen er 11. bind i Fjällbacka-serien. Nobelpristageren i litteratur Henning Bauer udsættes for et voldeligt overfald, mens han skriver 10. bog i sin verdenskendte serie. En anerkendt fotograf bliver brutalt myrdet i sit showroom. De tragiske begivenheder, der øjensynligt ikke har noget overlap, ryster det lille Fjällbacka-samfund. Men hvad har de at gøre med et mord i 1980’erne på en transkvinde? Gøgenungens protagonist, Erica Falck, indser, at selv i dag kaster fortiden sine lange, omklamrende skygger henover Fjällbacka.
Anna Jansson, den prisbelønnede forfatter bag den populære Maria Wern-serie, udkommer i januar med endnu en mørk og fængslende krimi om politikommisær Kristoffer Bark og en gruopvækkende mordgåde.
Fjerde bog i Kristoffer Bark-serien, At tale med de døde, er en dyster rejse ind i en morderisk, spirituel underverden. Bark, der stadig kæmper med en personlig tragedie, der hjemsøger ham, bliver hvirvlet ind i endnu en uopklaret mordsag, mens følelserne for kollegaen Mia Berger vokser.
I At tale med de døde bliver skelettet af en niårig pige fundet i en øde grotte. Politikommisær Bark og hans kollegaer er fanget i en politimæssig blindgyde; ledetrådene ender alle 50 år tilbage i tiden hos en plejefamilie, der kun tog imod unge piger, og som boede i en nedlagt – og nu nedbrændt – bedemandsforretning. Hvordan kommer Bark videre i efterforskningen?
Inger Wolf er kendt for sine medrivende krimiserier. Den danske forfatter er klar med første bog i en ny, bestialsk krimiserie.
Mordene på Helholm er første bog i den nye krimiserie om Agnes Vrangler. Hun er radiojournalist i Aarhus og elsker true crime. Al hendes fritid går med at dyrke genren på hendes egen blog – til stor fortvivlelse for kæresten. Da Vrangler i julen vender hjem til Helholm, den naturskønne perle i Kattegat, hvor h
un voksede op, bliver hun viklet ind i et grufuldt forløb i det lille, isolerede øsamfund.
Et menneskehoved findes i øens moseområde. Hvor er resten af kroppen? Vrangler øjner en unik mulighed for at lave sin egen true crime-fortælling. Men undervejs tvinges hun til genbesøge sin egen fortid på Helholm, hvor skyld, skam og fortielse pibler frem, mens jagten på den bestialske morder intensiveres.
Lotte Petri og Hans Petter Hougen er et litterært umage par. Den erfarne krimiforfatter og den pensionerede professor i retsmedicin har slået de litterære pjalter sammen i en Mofibo Original.
Den seneste roman i krimiserien mellem de to specialister har fået titlen Udyret. Specialisten er første ud af fire bøger i serien.
En hundelufter gør et markabert fund en tidlig søndag morgen i Fælledparken. Torsoen fra en kvinde sidder efterladt på en bænk i parkens morgenrøde. Parteringen er sket i præcision og drabsefterforskeren Sissel Jæger allierer sig med retsmedicineren Harald Sejersen. Sammen gør de to uhyggelige fund, der peger i retning af en drabsmand, der har uhindret adgang til hele Rigshospitalet og retsmedicinsk institut. Væsentlige ligdele mangler i efterforskningen, men Jæger og Sejersen er ikke i tvivl om, de er på jagt efter en kynisk seriemorder.
Udforsk over 600.000 e- og lydbøger.
Betal én fastpris og få adgang til tusindvis af gode historier. Prøv 7 dage gratis. Opsig når som helst.