Næste:
Næste:

Fremtidens skole ligger i Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune har lagt en ambitiøs plan for Kommunens ni folkeskoler, som skal forberede eleverne på et foranderligt og højteknologisk samfund.

 

Coronakrisen har på mange områder vendt op og ned på vores hverdag, og vi er i den grad blevet mindet om, hvor foranderlig vores verden er, og hvor vigtig teknologi og forskning er for vores måde at arbejde og leve på. Klima og miljø er andre eksempler på emner, som kalder på vores vilje og evner til at håndtere og løse nye udfordringer.

Høje-Taastrup Kommune har gennem flere år haft et gennemgribende udviklingsarbejde i gang med en ambitiøs plan for at etablere Fremtidens Skole, som udvikler og ruster børn og unge til modige og kompetente medborgere i en spændende og foranderlig verden.

I Høje-Taastrup Kommunes skoler bliver eleverne ikke kun fagligt dygtige, men udvikler sig også indenfor det 21. århundredes kompetencer: Kommunikation, samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning.

Vi har fokus på at forberede eleverne til at blive aktive borgere i et højteknologisk og foranderligt samfund

”Vi er en udviklingsorienteret kommune, som er i fuld gang med at drøfte, hvordan folkeskolen skal udvikle sig. Vi har skabt rammerne for, at vores skoler kan være nysgerrige på anderledes måder at lære og lave skole. De kan afprøve og udvikle læring med støtte fra kolleger og ledelse.  Vi har fokus på at forberede eleverne til at blive aktive borgere i et højteknologisk og foranderligt samfund”, fortæller Flemming Ellingsen, der er centerchef i Institutions- og Skolecentret i Høje-Taastrup Kommune.

Fokus på innovation og samarbejde

På Høje-Taastrups ni folkeskoler er der fokus på innovation, design thinking, samarbejde og kommunikation.

”Vores elever skal lære og udvikle sig ved at løse problemer, idéudvikle, lege, bygge og bruge deres naturlige nysgerrighed. Vi drømmer om at skabe de folkeskoler, hvor læring er så nærværende og spændende, at eleverne næsten ikke vil hjem”, tilføjer Flemming Ellingsen.

Det er lærerne på den enkelte skole, der udvikler lokale modeller af fremtidens folkeskole med fokus på det 21. århundredes kompetencer, elevinddragelse i undervisningen, faglighed i projektarbejdet samt inspirerende samarbejdsaftaler med partnere udenfor skolen.

”I takt med at forventningerne fra arbejdsmarkedet har ændret sig, bliver vi også nødt til at ændre måden, vi laver skole på. Arbejdsmarkedet efterspørger i høj grad medarbejdere, som er kreative, samarbejdende, gode til at kommunikere og bevidste om, hvordan de indhenter brugbar viden, og som kender til brugen af it og teknologi”, understreger Pernille Zacho, der er lærer på Charlotteskolen i Høje-Taastrup.

Fagligheden trænes samtidig med samarbejdet

Det betyder, bl.a. at eleverne skal opleve, at de udvikler deres kompetencer inden for disse områder:

”Eleverne skal fx ikke kun lære, hvad samarbejde er, de skal lære hvordan man samarbejder, hvorfor vi samarbejder, og de skal lære, hvordan de selv agerer og virker i et samarbejde - hvilken ’rolle’ de oftest indtager. Er man den, som altid gerne vil have ret, eller er man den praktiske, som er god til at finde løsninger eller spørge om hjælp, når gruppen er gået i stå? De skal opleve, at de kan ændre deres måde at samarbejde på, så de måske får et bedre resultat. Det lærer man ikke ved, at en lærer fortæller én, hvordan man gør - det lærer man ved at afprøve det”, siger Pernille Zacho.

Hun understreger samtidig, at læring og træning i samarbejde og kreativitet følges ad med faglig læring i undervisningen:

”Man kan træne samarbejde, samtidig med at man lærer faglige kompetencer. Man kan træne ligninger, højtlæsning og naturfag, samtidig med at man afprøver bestemte samarbejdsformer. Eleverne evaluerer og vurderer sammen og øver kunsten at modtage feedback fra andre. Alt imens de får styr på ligninger”, påpeger Pernille Zacho.

Læreren som coach

De nye læringsformer lægger ifølge Pernille Zacho op til, at den daglige undervisning inddrager eleverne, så den kan udvikle sig i mange forskellige retninger. Undervisningen kan udspringe af dagligdagsproblemer, som eleverne får til opgave at undersøge og finde en løsning på.

En læringssituation er dermed ikke præget af, at en lærer fortæller en elev, hvordan man gør. Den er i stedet præget af, at eleven finder vejen ved, at læreren stiller de rigtige undersøgende spørgsmål, som hjælper eleven til selv at finde svaret eller løse opgaven.

”På den måde er læreren ikke den med de rigtige svar, men mere coachen, som fører eleverne videre, hvis de går i stå i opgaven. Herved vænner eleverne sig til at løse flere opgaver selv, og pludselig oplever man som lærer, at eleverne tager utrolig meget ejerskab over deres egen læring, og dermed er der skabt mere rum for reflektion og motiverende undervisning”, fortæller Pernille Zacho.

Eleverne deltager i udviklingen af samfundet

Store dele af elevernes undervisning i Fremtidens Skole sker gennem længere og tværfaglige projektforløb med lokale, nationale eller globale problemstillinger, som eleverne kan relatere til. Fx har elever helt ned til 2. klasse for nylig arbejdet med forslag til udvikling af en ny børne- og ungemodtagelse til Aarhus Universitetshospital.

I Fremtidens Skole arbejder eleverne ofte i grupper på tværs af klasser og årgange, hvor de samskaber mulige løsningsforslag og prototyper, som præsenteres af en virkelig modtager, som efterfølgende giver feedback til elevernes bidrag til problemstillingen. Eleverne oplever, at deres stemmer, tanker og idéer vægter højt, og at de er med til at udvikle det samfund, de lever i. Undervisningen bliver således mere virkelighedsnær og autentisk”, fortæller lærer på Mølleholmskolen, Christoffer Lindved Dithmer.

Udvikler ny pædagogisk praksis

Han pointerer, at gennem arbejdet med fremtidens skole har lærerne udviklet en ny pædagogisk praksis, hvor elevernes lokalmiljø og de problemstillinger, eleverne møder i deres liv, tages med ind i den daglige undervisning. Her arbejder eleverne aktivt med det 21. århundredes kompetencer.

”Det stiller store krav til, hvordan det pædagogiske personale faciliterer projektforløb, der strækker sig over flere uger, og hvor eleverne arbejder med løsninger på konkrete problemer - fx hvordan teknologi kan bidrage til løsningsforslag”, siger Christoffer Lindved Dithmer.

I takt med at forventningerne fra arbejdsmarkedet har ændret sig, bliver vi også nødt til at ændre måden, vi laver skole på

Nye rammer til Fremtidens Skole

Den faglige og pædagogiske udvikling skal understøttes med de rette rammer: Høje-Taastrup Kommune er i gang med at løfte de fysiske rammer på skolerne, så de blandt andet understøtter det 21. århundredes kompetencer. Det sker over en årrække på alle skoler, men spydspidserne er kommunens to nye skoler: Læringshus Nærheden i Hedehusene og Børne- og Kulturhuset i Taastrup, der åbner i henholdsvis 2021 og 2022.

Plads til flere lærere, der vil være med til at udvikle Fremtidens Skole og fremtidens læring

Med ni skoler i kommunen rekrutterer Høje-Taastrup jævnligt lærere til skolerne, som spænder fra små til store skoler og fra landsbyskoler til byskoler og snart også to nybyggede skoler hvor arkitektur, pædagogik og læring er udviklet i et tæt samspil med fokus på Fremtidens Skole.

Find ledige jobs på skolerne her.

Læs mere om Fremtidens Skole her.

Det fælles setup for alle skoler i Høje-Taastrup Kommune omfatter bl.a.:

• Alle klasser på kommunens ni skoler laver innovative projekter ud fra en ‘design thinking’-model. Minimum 2 gange om året i 3–10 uger.

• Projekterne løser en konkret problemstilling, som ofte er stillet af en virksomhed, institution eller andre uden for skolen.

• Alle kommunens 500 lærere og pædagoger uddannes og understøttes i at undervise elever i innovative projektforløb - finansieret af AP Møller Fondens folkeskoledonation.

• Kommunen bygger to nye skoler, der er indrettet til at arbejde i innovative projekter som den primære undervisningsform: Læringshus Nærheden og Børne- og Kulturhuset. Øvrige skoler opdateres trinvis jf. erfaringerne herfra.