Næste:
Næste:

Smart teknologi giver planeten et pusterum

En gennemsnitlig dansker bruger 103 liter vand om dagen - det koster ikke bare penge, men slider også på planetens ressourcer. Hvad hvis vi kunne spare på vandforbruget og beskytte miljøet, uden at det gik ud over vores komfort og livskvalitet?

Vi har hørt det så mange gange før: Planetens helbred skranter, og vi må spare på energien, vandet og ressourcerne for at skåne miljøet.

De fleste af os vil gerne gøre en ekstra indsats for at få en grønnere og renere verden. Men hvor skal vi starte – og hvor meget batter det egentlig med de små valg, vi træffer i hverdagen?

Svaret er simpelt. Det kan batte rigtigt meget! Tænk bare over disse tal: En gennemsnitlig dansker bruger 103 liter vand om dagen, hvilket svarer til 37.600 liter vand om året. Det slider ikke bare på pengepungen, men også på planetens sundhedstilstand. Hvis hver enkelt dansker bare reducerer sit daglige vandforbrug en lille smule, bliver det til milliarder af liter på årsplan.

En gennemsnitlig dansker bruger 103 liter vand om dagen, hvilket svarer til 37.600 liter vand om året. Det slider ikke bare på pengepungen, men også på planetens sundhedstilstand.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver være så svært. Med små adfærdsændringer i det daglige kan du faktisk gøre en ret stor forskel. Du kan eksempelvis køle vandet fra hanen i køleskabet i stedet for at lade det løbe, til det bliver koldt nok. Eller slukke for vandet, når du børster tænder og for bruseren, mens du sæber dig ind. Noget så simpelt som at skifte en pakning kan også gøre en verden til forskel. En dryppende vandhane spilder i gennemsnit 100 liter vand om dagen – det medfører et vandspild fra danske husholdninger på hele 24 millioner liter om dagen.

Omkring to tredjedele af vandforbruget i private husholdninger kommer fra badeværelset.

Skal bæredygtigheden for alvor have et boost, kan saniteten i hjemmet med fordel udskiftes til nyere løsninger med vandbesparende teknologi. Det kan med det samme aflæses på vandforbruget, når man skifter et ældre toilet ud med et nyere, vandbesparende toilet. Samme effekt giver en bruser med sparefunktion eller en vandhane, der begrænser vandgennemstrømningen.

Potentialet for forandring er stort, men den kommer ikke af sig selv. I Danmark er vi vant til, at vandet fra hanen er rent og rigeligt, og at  priserne er lave. Det kan være medvirkende til, at vi nogle gange også tager det for givet. En undersøgelse fra sanitetsvirksomheden GROHE viser, at hver fjerde dansker ikke engang ved, hvordan de betaler for deres vand.

Det betyder dog ikke, at vi er ligeglade. Af samme undersøgelse fremgår det, at knap otte ud af ti danskere mindst et par gange om måneden tænker over deres vandforbrug, og at næsten hver anden dansker på daglig basis gør sig umage for at reducere det.

Hos GROHE er vi ikke i tvivl om, at bæredygtige produkter, kvalitet og komfort kan gå hånd i hånd

Danskernes vandforbrug er da også lavt sammenlignet med vore nordiske nabolande. Men der spildes stadig meget vand i de danske husstande. Vand, der kunne være blevet sparet – uden at det behøvede at gå ud over komfort og livskvalitet.

Omkring to tredjedele af vandforbruget i private husholdninger kommer fra badeværelset – og en tredjedel af vandet skylles direkte ud i toilettet. Med moderne cisterner, kan dette forbrug reduceres med op til 50%.

GROHE har eksempelvis udviklet en særlig teknologi til vandhaner, der gør, at hanen åbner i koldtvandstilstand og ikke i en blandingstilstand mellem varmt og koldt.

Der findes mange andre produkter på markedet, der kan understøtte en mere bæredygtig hverdag. GROHE har eksempelvis udviklet en særlig teknologi til vandhaner, der gør, at hanen åbner i koldtvandstilstand og ikke i en blandingstilstand mellem varmt og koldt. Derved sparer du energi til unødig opvarmning af vandet, når du bare skal børste tænder eller have et glas koldt vand fra hanen.

De nye intelligente teknologier gør sig også gældende, når det kommer til brusebadet. Takket være vandbesparende teknologi kan du på en kontrolleret måde reducere vandgennemstrømningen i brusehovedet, uden at nydelsen ved det varme brusebad af den grund bliver mindre.

Hos GROHE har bæredygtighed længe været en drivende faktor i udviklingen af nye produkter. I 2014 lancerede virksomheden bæredygtighedsprogrammet ”GROHE goes ZERO” med henblik på at få en CO2-neutral produktion. Gennem blandt andet øget energieffektivitet og fabrikkers og logistikcentres overgang til udelukkende at køre på grøn energi blev det mål nået i 2020.

"Hos GROHE er vi ikke i tvivl om, at bæredygtige produkter, kvalitet og komfort kan gå hånd i hånd. Som producent af sanitetsprodukter har vi en forpligtelse til at være bevidste om, hvordan vores produkter kan hjælpe til et mere bæredygtigt vandforbrug," fortæller Poul Christian Pedersen, landedirektør for GROHE Danmark.

For at skabe opmærksomhed om forbruget af vandressourcer har GROHE lanceret initiativet ”Vandbarometeret”. Her samles resultaterne fra virksomhedens undersøgelse af vandforbruget i de nordiske lande og borgernes syn på vandbesparende tiltag.

Små justeringer i de sanitære løsninger derhjemme er med til at lette presset på en af verdens knappe ressourcer.

”Vandbarometeret er et af vores bæredygtige tiltag, hvormed vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring denne ressource. Vi håber, at resultaterne kan få folk til at reflektere og motivere folk til et mere bæredygtigt vandforbrug,” siger Poul Christian Pedersen.

Som forbruger kan du gøre en forskel ved at udskifte pakninger i dryppende haner og toiletter og slukke for vandet, når du børster tænder. Men valget af sanitet har også stor betydning. Ved at vælge intelligente og vandbesparende løsninger til dit badeværelse og køkken, kan du reducere vand- og energiforbruget i den daglige husholdning – uden at gå på kompromis med hverken design, komfort eller livskvalitet.

”Små justeringer i de sanitære løsninger derhjemme kan gøre en stor forskel i dit vandforbrug og dermed være med til at lette presset på en af verdens knappe ressourcer,” afslutter Poul Christian Pedersen.