Næste:
Næste:

Lexington – Splash Jam project

Bæredygtige byrum udviklet og designet til samvær og fællesskab

Det handler om byudvikling med mennesker i centrum. Om at skabe de bedste betingelser for at kunne bo, arbejde og leve i byen, og om at byen responderer på vores behov for tryghed, komfort og æstetiske oplevelser. Den moderne by rummer byrum, der inviterer til samvær og fællesskab i bæredygtige rammer. Gehl er specialiseret i at udvikle dagens og fremtidens byer.

Med hovedsæde i København og afdelinger i både New York og San Francisco har Gehl gennem små tyve år gennemført byudviklingsprojekter i stort set hele verden og på alle kontinenter. Der er tale om urban design fra øverste hylde, og byudviklingsprojekter gennemført med en klar strategi, og forankret i netop de behov og værdier som både borgerne og bystyret på forkant har formuleret som projektets mål og succeskriterier.

Borgerinddragelse er vigtigt

Gehl arbejder efter en helt særlig metode der er udviklet af arkitekt Jan Gehl og videreudviklet og finpudset gennem årerne af virksomheden. Arkitekt Jan Gehl var gennem mange år professor på Kunstakademiets Arkitektskole. Metoden handler i grove træk om at observere og registrere, hvordan det byrum der skal udvikles bruges i dag, for derigennem af finde det kvalitative afsæt, der skal udvikle byrummet med nye standarder, andre facetter og funktionsmuligheder. I metoden gøres der udstrakt brug af borgerinddragelse gennem workshops, kvalitative interviews og forskellige analyser, ligesom der ofte sættes pilotprojekter i søen for at afprøve ideerne og tankerne, inden det egentlige udviklingsprojekt sættes i gang.

Målet er naturligvis at skabe et udtryk og en funktionalitet, der kan kvittere på det moderne storbymenneskes krav, ønsker og drømme til hvordan livet skal leves i byen.

- Gehl er ikke en klassisk arkitektvirksomhed, der tegner bygninger. Gehl udfører planlægning og strategisk byfornyelse og byudvikling. Vi er eksterne rådgivere, strategikonsulenter og designere, der samarbejder med kommuner, developere, investorer, virksomheder og fonde i hele verden om at revitalisere og udvikle byer, bydele eller bykerner. Målet er naturligvis at skabe et udtryk og en funktionalitet, der kan kvittere på det moderne storbymenneskes krav, ønsker og drømme til hvordan livet skal leves i byen. Udviklingen sker i tæt samarbejde med især byplanlæggere, sundhedsafdelinger, tekniske forvaltninger og økonomisk ansvarlige, fortæller arkitekt, partner og medstifter af Gehl, Helle Søholt på telefonen fra New York, hvor hun deltager i et udviklingsseminar på Gehl Institute for Public Life, der bl.a. driver forskning omkring kvaliteten af det offentlige liv i byer.

Byer og sundhed

Mens byudvikling i det 20. århundrede havde fokus på at folde en logisk og brugbar infrastruktur ud, handler byudvikling i det 21. århundrede om at sætte mennesket i centrum ved at skabe liv og udfoldelsesmuligheder i byerne. Men også om at udvikle sunde byer, hvor det er både smartere og lettere at tage cyklen fremfor bilen. Byer hvor menneskerne, der bor i dem, er trygge ved at færdes til fods, og i det hele taget byer der lægger op til fysisk udfoldelse. Det er nemlig for længst dokumenteret, at mulighederne for fysisk aktivitet i byerne er lig med en betragtelig højere sundhedstilstand og livskvalitet.

Arkitekt, partner og medstifter af Gehl, Helle Søholt udvikler byer på tværs af landegrænser, kontinenter og kulturer.

- Der er ingen tvivl om at sundhed og løsninger, der indbyder til fysisk aktivitet, fylder meget på dagsordenen, når vi planlægger byudvikling i dag. Det er på alle kontinenter, og i alle former for projekter. Men der er bestemt også andre forhold, der spiller tungt ind på agendaen. Det er løsninger der tager højde for luftkvalitet og forurening, tiltag der mindsker energiforbruget, opsamling af regnvand i forskellige former for vandreservoir og i det hele taget foranstaltninger der kan dæmme op for konsekvenserne af klimaforandringerne med progressive og fremadrettede løsningsmodeller. Men udfordringerne ved byplanlægning tæller også håndtering af det der kaldes shrinking cities. Altså byer der bliver affolket på grund af helt særlige omstændigheder, og derfor skal have et nyt liv på nogle helt andre præmisser. Et godt eksempel på det er byen Detroit i det nordlige USA. Tidligere en stormagt i bilindustrien, men i dag er nogle kvarterer deciderede spøgelsesbyer, fordi affolkningen er sket i takt med at bilfabrikkerne blev lukket. Her er udfordringen ikke at gøre plads til de tilbageværende, men at skabe grobund for ny økonomisk og social udvikling, forklarer, forklarer Helle Søholt.

Der er ingen tvivl om at sundhed og løsninger, der indbyder til fysisk aktivitet, fylder meget på dagsordenen, når vi planlægger byudvikling i dag.

Internationalt udsyn

I dag er der mange faktorer, der spiller ind, når der skal byudvikles og byplanlægges. Faktorer som bl.a. den teknologiske udvikling, den politiske polarisering, klimaets forfatning og tendenserne til at forskellige befolkningsgrupper barrikaderer sig i særlige kvarterer, er det, en god byudvikling med udgangspunkt i mennesker skal dæmme op for og medtænke i de løsninger, der skal implementeres. Byplanlægning handler nemlig i høj grad om at skabe byrummene, hvor mennesker kan mødes på tværs, få oplevelser af både social og æstetisk karakter, og byrum som befolkningen har lyst til at indtage og gøre til sine egne.

- Som international aktør mener jeg, at Gehl er godt rustet til at møde enhver form for udfordring, når det gælder om at skabe og udvikle velfungerende byer. Vores internationale udsyn og erfaring giver en kæmpe inspiration, og gør os i stand til at se mønstre på tværs af landegrænser og kontinenter. Derfor tænker vi ikke længere i best practice men i next practice, fordi vi har fingeren på pulsen og ved hvad der rører sig rundt om i verden på alle fronterne for byudvikling. Men vi udfører altså også byudviklingsprojekter i mindre skala. Vi har fx fine samarbejder lige i øjeblikket med både København, Nyborg og Odense Kommune, siger Helle Søholt.