Næste:
Næste:

Bedre dyrevelfærd for slagtekyllinger - forbrugeren skaber udviklingen

Siden 29. oktober har forbrugerne haft mulighed for at vælge dyrevelfærden til, når der skal vælges kylling i supermarkedets køledisk. Det sker med en mærkningsordning udformet som en trappemodel, hvor antallet af hjerter på pakningen fortæller om den grad af dyrevelfærd, man køber. Mærkningsordningen er analog og i forlængelse til den, som blev lanceret for grisekød i maj sidste år.

Det er Fødevarestyrelsen, der er Miljø- og Fødevareministeriets kontrol- og reguleringsenhed på alt, hvad der vedrører fødevare- og veterinærspørgsmål i Danmark, der i samarbejde med en række interessenter i fødevarebranchen, herunder dyrlæger, dyreværnsorganisationer, industrien samt detailhandlen, står bag lanceringen af mærket.

Mærket er ikke et udtryk for, at dyrevelfærden i Danmark ikke er god. For det er den. Men med mærket er myndighederne med til at sikre en troværdig mærkningsordning, der sikrer endnu bedre dyrevelfærd i de danske kyllingestalde. Med det nye mærke får forbrugeren samtidig lejlighed til at give sit besyv med, når det handler om dyrevelfærd for slagtekyllinger. Ved at købe kyllingepakkerne med det nye dyrevelfærdsmærke tilkendegiver forbrugeren nemlig, hvor meget de er villige til at betale for øget dyrevelfærd. Og jo flere forbrugere, der vælger kyllingepakker med hjerter fra den nye mærkningsordning, desto flere dyr får bedre dyrevelfærd.

Dyrlæge og projektleder Mette Kirkeskov Sie fra Fødevarestyrelsen forventer at kalve- og oksekød samt mælk, er de næste fødevareprodukter, der bliver omfattet af mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd.


Forbrugeren spiller dermed en aktiv rolle i at diktere udviklingen i kyllingestaldene.

- Den ny mærkningsordning for dyrevelfærden for slagtekyllinger er hurtigt at afkode, og fortæller straks forbrugeren hvilken grad af dyrevelfærd, man er i færd med at købe. Forbrugeren spiller dermed en aktiv rolle i at diktere udviklingen i kyllingestaldene. For jo flere mærkede kyllinger der bliver solgt, bliver forholdene i staldene tilsvarende forbedret for endnu flere dyr, fortæller dyrlæge Mette Kirkeskov Sie fra Fødevarestyrelsen, der er projektleder for den statskontrollerede mærkningsordning Bedre Dyrevelfærd.

Et, to og tre hjerter

Generelt er dyrevelfærden i de danske kyllingestalde altid god, og tilhører den højeste europæiske standard. Omvendt er der altid plads til forbedring, der kan gøre forholdene endnu bedre. Den nye mærkningsordning opererer med tre kategorier med hver sit karakteristikum. For at kyllingepakken kan opnå et hjerte, er det et krav, at landmanden skal benytte kyllingeracer, der vokser 25 procent langsommere end de konventionelle racer. Det giver en mere harmonisk knogletilvækst i forhold til kyllingens vægtstigning, ligesom kyllingens hjerte- karsystem bliver skånet. Endvidere er der fokus på en øget indsats mod trædepudesvidninger, som kan opstå af mange forskellige årsager – eksempelvis på grund af fugtigt underlag. Herudover er det et krav at kyllingerne skal have minimum 10 procent mere plads end ved den konventionelle kyllingeproduktion. Det giver nemlig øget plads til naturlig adfærd.

To hjerter opnås, hvis kyllingerne har endnu mere plads. Her gælder det, at der minimum skal være 20 procent mere plads ved ren indendørsproduktion. Alternativet, der også udløser to hjerter, er ti procent mere plads indendørs men samtidig med adgang til en til overdækket udendørs veranda. Samtidig er det et krav, at kyllingerne har adgang til enten en form for beskæftigelsesmaterialer, som eksempelvis halmballer, platforme eller bunker med afskåret halm som man af erfaring ved optimerer dyrevelfærden eller forskellige typer af grovfoder.

Skal man som kyllingeproducent levere kyllingepakker med tre hjerter til den nye mærkningsordning, skærpes kravene yderligere. Her skal der som minimum være 30 procent mere plads, ligesom kyllingerne skal have adgang til udearealer med bunddække og beplantet med træer og buske. Ved tre hjerter er det ligeledes et krav, at kyllingerne får både grovfoder og forskellige former for beskæftigelsesmateriale.

Det er virkelig en sejr for dyrevelfærden, og en sejr for det bevidste valg, at den statskontrollerede mærkningsordning Bedre Dyrevelfærd nu også omfatter slagtekyllinger.


- Det er virkelig en sejr for dyrevelfærden, og en sejr for det bevidste valg, at den statskontrollerede mærkningsordning Bedre Dyrevelfærd nu også omfatter slagtekyllinger. Med ordningen bliver der stillet krav til racernes væksthastighed, så vi minimerer både knogle-, benog skeletproblemer. Der er skærpede krav i forhold til trædepudesvidninger, og så omfatter ordningen også, at transporttiden til slagteriet maksimalt må vare seks timer. Det er bestemt forbedringer der kan mærkes i staldene. Og efterlever landmændene ikke kravene, som de er defineret, vil det blive afsløret gennem kontrollen med mærket. Mærket er statskontrolleret for at skabe forbrugersikkerhed og troværdighed. Den går vi ikke på kompromis med, forklarer Mette Kirkeskov Sie.

Prisstruktur

Kyllingepakker med det nye dyrevelfærdsmærke er naturligvis dyrere end pakkerne med konventionelle kyllinger. Men ved at have et mærke med tre niveauer af dyrevelfærd, kan forbrugeren købe ind på det niveau, der passer til hans eller hendes pengepung.

- Mærket for Bedre Dyrevelfærd på grisekød har virkelig været en succes, som forbrugerne har taget til sig. Derfor har vi arbejdet hurtigt for også at udvide ordningen til slagtekyllinger, da vi ved, at slagtekyllinger udgør et stort segment i detailhandlen. Derfor kigger vi allerede så småt på, om ordningen også skal favne kalve- og oksekød samt mælk allerede fra ultimo 2019, og i fremtiden kunne det jo så være æg, hvis vi kan finde en fornuftig løsning, der giver mening for forbrugeren, siger Mette Kirkeskov Sie.