Næste:
Næste:

Investeringsplatform uden provision og med sociale aspekter appellerer bredt

På den digitale investeringsplatform eToro handler det om transparens og gebyrfrie transaktioner uden provision, når det gælder aktieinvesteringer. Investeringsplatformen giver let og hurtig adgang til verdens førende børser, og med de unikke services og værktøjer platformen rummer, appellerer den både til professionelle investorer og til almindelige mennesker med mod og lyst til investering.

Med op mod en million daglige handler og et kundeunderlag der tæller mere end 10 millioner brugere, har den højteknologiske fintechvirksomhed eToro for alvor etableret sig på det europæiske investeringsmarked.

Platformen er unik i sit udtryk og funktionalitet, fordi den rummer en række hidtil usete faciliteter. Det gælder bl.a. muligheden for at følge og kopiere mere erfarne og professionelle investorer, faciliteten med at se og kommentere på andre investorers investeringer og feeds samt muligheden for at interagere og erfaringsudveksle med andre købere på selve platformen eller gennem Facebook, Twitter eller Instagram. Netop de faciliteter betyder, at investorer der vælger at bruge eToro, føres ved hånden hele vejen og altid kan søge inspiration og hjælp fra andre brugere til at foretage netop de handler og investeringer, der sikrer, at investeringen ikke sættes over styr.

Uden provision og gebyrer

I sin grundessens handler eToro om at gøre aktiehandel og øvrige investeringsmuligheder på det globale marked tilgængelig og lettere for alle. Det er sket ved at udvikle en digital platform, der giver nem og let adgang til markederne verden over, og som er meget enkel og intuitiv at navigere på. Hertil kommer, at der er et meget lavt krav til minimumshandler, at minimummet varierer fra aktiv til aktiv, og at man kan købe en andel af en i en samlet handel. Men vigtigst af alt er nok, at eToro i sin forretningsstrategi, og som følge af bestræbelserne på at etablere sig solidt på det amerikanske marked, ikke længere belægger aktieinvesteringer og overskud af aktiehandel med provision og andre gebyrer. Det betyder helt bogstaveligt, at den eventuelle fortjeneste man får gennem sine handler, ene og alene tilfalder kunden. Netop det forhold står i skarp kontrast til mange andre mæglere, der som oftest tillægger transaktionerne, uanset om det angår køb eller salg, en omkostningsafgift, ligesom der oftest vil være et eller flere administrationsgebyrer forbundet med kundeforholdet. Det kan bl.a. være et kvartalsvist gebyr, for i det hele taget at få lov til at handle. Sådan er det ikke på eToro, som endda i særlige tilfælde absorberer stempelafgift og skat af finansielle transaktioner for kunder, hvor det er relevant.

Læringsakademi

eToros platform udmærker sig ved hele tiden at køre i realtid. Det betyder, at den kurs man sælger til, eller den kurs man køber til, er den faktiske kurs, man enten får ved sit salg, eller den kurs man betaler for sit køb. Ud over at tilbyde køb og slag af aktier på markederne verden over er eToros handelsplatform samtidig gearet til og leveringsdygtig i en række øvrige handelstransaktioner. Det gælder køb og salg af kryptovaluta, almindelig gangbar valuta, investering i råvarer, indeksinvestering samt de såkaldte ETF’er, hvor man køber sig ind i en investeringspulje.

Platformen er samtidig skræddersyet til at imødekomme forventningerne fra både erfarne og mindre erfarne investorer, fordi platformen på alle måder kvitterer professionelt, når det angår adgangen til daglige aktieanalyser, nye tendenser i markedet og investeringspotentialer der er særligt interessante. Hertil kommer, i forlængelse af de sociale og interaktive aspekter der er indlejret i platformen, et decideret læringsakademi, hvor man som kunde kan lære om nuancerne i investeringsmarkederne, og samtidig få en dybere indsigt i sammenhængene mellem afkast og investering, og de faktorer der udløser henholdsvis stabilitet og ustabilitet i markederne.