Et blik tilbage på 2023 viser med al tydelighed, at den verden, vores unge skal møde i fremtiden i, kan være både kompleks, uoverskuelig og svær at finde sig selv og sin rolle i.
Det kræver drøftelser om, hvilken rolle skolen skal spille i et børne -og ungdomsliv. Vi skal ikke alene undervise i den verden, vi kender. Vi skal i måske højere grad end tidligere klæde vores unge på til en fremtid, vi slet ikke selv kender.
Vores unge skal lære at møde det ukendte med tro, håb og tillid. Tro på egne evner, håb om at man som ung træffer de rigtige beslutninger og tillid til, at fællesskaber er tillidsfulde og udviklende.
Regeringen nedsatte for få måneder siden Trivselskommissionen, som skal komme med bud på øget trivsel blandt børn og unge fra 0 til 25 år. Det er en god idé.
På efterskolerne er vi også meget optaget af unges trivsel. Og at vejen til trivsel er fyldt med bump, huller og omveje, som alle mennesker skal finde vej i. Hvis trivsel stod alene, var opgaven som forældre og voksen måske at rydde alle bump væk i den tro, at så må trivslen da komme. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Livet er en buket af med -og modgang. Af glæder og sorger. Af pligter og fornøjelser. Trivsel opstår netop, når vi som mennesker finder modet og evnen til at leve i hverdagen uanset dens mange ansigter. Stod det til mig skulle vi derfor have også have et større samfundsmæssigt fokus på livsmod og livsduelighed, for det er i virkeligheden også det, det handler om, når vi taler om dannelse af unge.
Og det er grundlæggende også det, som efterskolens formål handler om. I efterskolernes hovedsigte står der, at vi skal skabe livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – netop så vores unge kan begå sig i den verden, de er en del af.
Det er ikke nogen let opgave, og derfor er et efterskoleår heller ikke bare let. Det er udfordrende og for nogle unge et år, der kræver alle ressourcer for at kunne komme igennem. Måske vil nogle unge sige: Når jeg kunne klare det efterskoleår, kan jeg klare alt. Det er præcis, hvad både livsmod og livsduelighed handler om: At når man er sammen med andre i stærke fællesskaber, løser man de udfordringer og bump, livet giver, og får mod til at indgå i livet med alt, hvad det byder.
Efterskoleformen har en mere end 150-årig tradition for at skabe livsmod gennem ritualer, vaner og fælles pligter. Derfor vil mange unge møde netop pligter, krav og begrænset frihed, når de møder ind til første skoledag på efterskolen. Det kan være svært både at forstå og acceptere. Men tænk på, hvor ofte vi i vores liv skaber faste vaner og rutiner i hverdagen for at mindske mængden af hverdagsbeslutninger. Sådan er det også på en efterskole, hvor 100, 200 eller flere elever lever og bor på samme matrikel. Betvivl ikke, om skolens hverdag ikke er gennemtænkt. På de allerfleste efterskoler er den både gennemtænkt og afprøvet. Rektor på UC Syd, Alexander Von Oettingen, skrev for nogle år tilbage bogen ’Dannelse der virker’ om efterskolernes pædagogiske arbejde. Jeg tror, det er sådan mange efterskolefolk tænker: Det er dannelse, der virker.
Efterskolerne laver efterskole på mange forskellige måder og har en stor grad af frihed til selv at definere, hvordan de tilrettelægger et efterskoleår, og hvilke aktiviteter, den enkelte efterskole tilbyder. Derfor er det vigtigt som familie, at I besøger efterskolen, taler med skolens medarbejdere, mærker skolens stemning og lytter til, hvordan de fortolker skoleformens hovedsigte.
Jeres børn er forskellige, og derfor skaber skoleformens mangfoldighed mulighed for, at I som familie selv vælger efterskole – ikke fordi fætteren, naboen eller klassekammeraten har valgt lige præcis den skole, men fordi I kan se jer selv i lige præcis den skole. Det samarbejde starter ikke ved tilmeldingen. Det starter ved besøget og samtalen om de værdier, efterskolen har, og de værdier I som familie har.
Husk også at spørge til hverdagen, rutinerne, fællesskabet og skolens blik på den enkelte elev i fællesskabet. Så finder I nemmere det rigtige match.
Både som efterskoler og som forældre skal vi også huske at lytte oprigtigt til, hvad vores børn er optaget af. Det er sjældent kun en ting. Mange efterskoler har særlige linjer og interessefag samt studieture, som i den grad taler til interessen blandt unge. Det er også en væsentlig del af et efterskolevalg, selvom det primært er i hverdagens pligter og rutiner dannelse og udvikling skabes.
Efterskolerne har igennem de sidste 25 år oplevet en stigende søgning. Selvom søgningen til 10. klasse er vokset mest, har de allerfleste skoler tilbud i både 9. og 10. klasse. På efterskolerne.dk kan I finde omkring 50 efterskoler, der også tilbyder 8. klasse. På nogle af dem skal I være ude i god tid. Men husk, at 90 procent af eleverne på efterskolerne synes efter et år, at de har valgt den helt rigtige skole, så er der ikke plads på jeres første prioritet, så bliver anden prioriteten oftest også det helt rigtige valg.
Hvis I oplever, at det kan være svært at finde penge til et efterskoleophold, så spørg til støtteordninger, når I besøger efterskolerne. Ud over at alle uanset indkomst får statsstøtte, har alle efterskoler en ekstra pulje penge, som kan supplere elevstøtten for de familier, der har størst behov.
På Efterskolernes Aften 10. januar holder mange efterskoler åbent mellem 18 og 21. Jeg vil gerne ønske jer rigtig god fornøjelse med som familie at udforske efterskolernes mangfoldige muligheder og forhåbentlig finde den skole, der kan skabe livsmod og livsduelighed for netop dit barn og jeres familie.
