Næste:
Næste:

Efterskolen Hjarnø har elever i 8., 9. og 10. klasse, og for at udvikle den enkelte elev mest muligt, er undervisningen niveauopdelt på tværs af årgangene. Foto: Efterskolen Hjarnø

På Hjarnø er den enkelte elev i centrum

Efterskolen Hjarnø midt i Horsens fjord er en lille efterskole med mindre hold, hvor fokus er på den enkelte elevs faglige og menneskelige udvikling

Hjarnø midt i Horsens fjord kan virke langt væk, men efterskolebussen på tværs af landet og en 5 minutters færgetur gør den nem at komme til. Og når man først er der, er man tæt på – tæt på hinanden og et lille skolemiljø, hvor nærvær og den personlige udvikling er i fokus.

»Vi er en lille efterskole med plads til 72 elever, som kan noget andet end folkeskolen. Vi lægger vægt på, at vi kan give tryghed og nærvær til den enkelte elev. Vi har fokus på den boglige undervisning, og vores små klasser betyder, at eleverne lige pludselig tør række hånden op og sige noget. De er heller ikke så utrygge ved at skulle ind til en mundtlig prøve. Eleverne fortæller også, at de er rigtig glade for, at på Hjarnø kender alle hinanden, og det særlige miljø er bl.a. med til at sikre en tryghed, som udvikler den enkelte elev både menneskeligt og fagligt«, understreger efterskoleleder Line Hansen.

Eleverne fortæller, at de er rigtig glade for, at på Hjarnø kender alle hinanden

»At vi er en lille skole, betyder ikke, at vi er et lille fællesskab. Det føles faktisk større. Det er et betydningsfuldt, oprigtigt fællesskab, hvor du lærer færre mennesker, meget godt at kende«, tilføjer Aviaya, som går i 10. klasse.

Niveauopdelt undervisning sikrer optimal udvikling

Efterskolen Hjarnø har elever i 8., 9. og 10. klasse, og for at udvikle den enkelte elev mest muligt, er undervisningen niveauopdelt på tværs af årgangene.

»Det betyder, at vores hold ikke er lige store. Dem, der har lettest ved et fag, er på et lidt større hold, mens dem, der måske har lidt udfordringer i et fag, er på et mindre hold, hvor der er mere tid til den enkelte elev. Det justerer vi løbende, så vi hele tiden kan tilbyde den mest optimale undervisning og møde eleverne, hvor de er«, fortæller Line Hansen og tilføjer, at efterskolen til næste skoleår også tilbyder nye valgfag, hvor eleverne kan dyrke en særlig interesse.

»Det er otte små, korte valgfag, som vi kalder I-fag, fordi det står for interesse, indsigt og involvering. De kører et kvartal ad gangen og kan f.eks. være gastronomi, vinterbadning, IT, boldspil eller Dig selv i verden, som handler om velgørenhed«.

Fokus på de gode vaner

Aviaya, som går i 10. klasse, er især begejstret for det stærke fællesskab på Efterskolen Hjarnø. - Det er et betydningsfuldt, oprigtigt fællesskab, hvor du lærer færre mennesker, meget godt at kende, siger hun. Foto: Efterskolen Hjarnø

Ud over fokus på de boglige fag lægger Efterskolen Hjarnø også stor vægt på alle de gode vaner, som er med til at skabe fundamentet for læring og en sundere livsstil.

Hverdagen veksler derfor mellem undervisning, bevægelsesfag, hushygge, roomie-tid, måltider, forfriskninger og fritid, hvor eleverne kan udforske øen, slappe af, være kreative, træne eller være sammen med de nye venner på skolen.

Undervisningen i de boglige fag kombineres ofte med kreative og praktiske aktiviteter som f.eks. billedkunst og bevægelse, og så inddrager efterskolen også naturen i undervisningen.

»Det kan f.eks. være orienteringsløb med forskellige opgaver i matematik, eller i engelsk, hvor eleverne måske skal lytte til en podcast, mens de går en tur ned til stranden, inden der er en dialog om emnet i klassen bagefter«, siger Line Hansen.

Faste rammer og et aktivt fællesskab

Aktiviteter, bevægelse og sunde vaner er i det hele taget en fast del af hverdagen på Hjarnø. Alle elever skal være aktive mindst en time om dagen, og der bliver serveret sund og varieret kost. Begge dele i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og unge.

»Vi har fokus på sengetider, og der er heller ingen mobiler om natten. Søvn og bevægelse er en vigtig del af den mentale sundhed, og for læring, og vi starter derfor også alle dage med en gåtur, inden skolen starter. Det handler om at skabe en ramme, hvor eleverne får den søvn, de har brug for, en sund kost, og et aktivt fællesskab, som de trives i. Det skal være noget, vi gør sammen«, understreger Line Hansen.

Ud over bold- og multibaner, fitness- og wellness, kreativt værksted, samt helt nyt udendørs fitnessområde med udsigt over hav og marker, har efterskolen også hele Hjarnø til rådighed. Den lille ø er fyldt med muligheder, og efterskolen bruger hele øen som legeplads, når de dyrker bevægelse, madlavning og fællesskab.

Derudover tager alle elever ugentligt til BGI akademiet i Bjerre og bruger nogle af de mange forskellige idrætsfaciliteter der.

Læs mere om efterskolen Hjarnø og kom gerne på besøg.

Annoncer fra Efterskolerne