Næste:
Næste:

Dyrevelfærd i flere priskategorier

Dyrevelfærden har fået luft under vingerne, og nye undersøgelser viser, at forbrugerne er parate til at betale en højere pris for kyllinger, der har levet et ordentligt og anstændigt liv. Et liv med plads, og et liv hvor kyllingerne trives og udvikler sig naturligt inden slagtningen. Kyllingeslagteriet Danpo har med brandet De danske Familiegårde givet forbrugerne en valgmulighed, når det gælder hvilken grad af dyrevelfærd, man vil købe.

Danske slagtekyllingers livsbetingelser har gennem flere år og med jævne mellemrum skabt debat i pressen, politisk og blandt forbrugerne. Nu har kyllingeproducenten Danpo taget konsekvensen, og lanceret brandet De Danske Familiegårde, som er forbrugernes garanti for, at kyllingerne har levet et godt og værdigt liv. Kyllingerne findes i tre forskellige kategorier, der hver især udtrykker den dyrevelfærd forbrugeren betaler for. De tre kategorier er Gårdkyllingen, Fritgående Kylling og Økologisk Kylling. Den Fritgående og Økologiske kylling anbefales af Dyrenes Beskyttelse.

Tre kategorier
Gårdkyllingen, der er den nederste kylling på kvalitetsstigen, udklækkes og opdrættes hos den samme danske gårdfamilie. Kyllingerne lever et stille og roligt staldliv med højt til loftet, uden antibiotika og med adgang til foder og vand hele døgnet. Gårdkyllingen er af racen Ranger Gold, der er en langsomt voksende race. Det betyder, at kyllingen vokser i et naturligt tempo, og det øger både livskvaliteten og sundheden.

Den Fritgående Kylling lever et aktivt liv med masser af dagslys, frisk luft og fysisk aktivitet. De udklækkes og opdrættes hos den samme gårdfamilie, og ligesom Gårdkyllingen er de af racen Ranger Gold. De Fritgående Kyllinger bestemmer selv om de vil være ude eller inde, og hvornår de har behov for at spise og drikke. Udenfor kan de lægge sig i det høje græs, søge ro under buske, og pirke og skrabe i jorden, som er naturligt for kyllinger.

De Fritgående Kyllinger bestemmer selv om de vil være ude eller inde, og hvornår de har behov for at spise og drikke. Udenfor kan de lægge sig i det høje græs, søge ro under buske, og pirke og skrabe i jorden, som er naturligt for kyllinger


Den højeste kategori og dermed dyreste kylling i serien fra De Danske Familiegårde er den Økologiske Kylling. Her er der virkelig tale om frie fugle med luft under vingerne. Kyllingerne har frit spil på alle hylder. Adgang til strøet økologisk foder hele døgnet, adgang til vand, og store og frie udearealer, hvor de kan rode og skrabe i jorden. Det er kyllinger, som lever et helt naturligt og frit liv, og meget analogt til det kyllingeliv, som blev levet på de danske familielandbrug for 50 år siden. Racen er Hubbard, og kyllingerne er sunde og smagfulde.

Det Bevidste Valg har sat Anne Gitte Elbronn, der er marketing- og innovationschef i Danpo, i stævne, for at høre om kyllingerne fra De Danske Familiegårde, og hvorfor dyrevelfærden er kravlet højt op på den forbrugerpolitiske dagsorden. Her svarer hun på fem helt centrale spørgsmål om dyrevelfærd, forbrugerønsker og prissætning:

Hvad er De Danske Familiegårde?
- Det er et nyt brand, og et stort og langvarigt projekt, som helt grundlæggende handler om at give forbrugerne flere muligheder for at vælge dyrevelfærden fra eller til i deres husholdning. Eller i hvert fald graden af dyrevelfærd. For det er vigtigt at understrege, at danske kyllinger uanset hvilken kylling vi taler om, objektivt set lever et godt og værdigt liv. Men med serien De Danske Familiegårde, kan man som forbruger nu let og elegant tage stilling til den grad af dyrevelfærd, man vil servere på middagsbordet, når man står ved supermarkedets køledisk.

Vi har jo ikke bare kastet os ud i projektet med bind for øjnene. Vi har været grundige. Undersøgt markedet og spurgt forbrugerne hvad de ville have, og hvad de ville betale for en kylling med en højere grad af dyrevelfærd. Ikke mindst har vi over et halvt år testet hele ni forskellige kyllingeracer, for at finde de racer der kvitterer optimalt på smag, konsistens og kødstruktur. Det har taget et år at udvikle og implementere projektet der blev lanceret i fuld skala sidste sommer, og i dag kan vi konstatere, at forbrugerne har taget godt imod de nye valgmuligheder.

Hvad siger landmændene?
- De har bestemt taget godt imod det nye koncept. For der er ingen tvivl om, at den enkelte landmand stræber efter at levere den højeste kvalitet for den indtjening, som naturligvis også skal være en del af arbejdet. Faktisk oplever vi, at de er stolte af at være bidragsydere til et projekt, der går foran og viser vejen til at skabe et nyt liv for danske kyllinger. For man skal bestemt ikke undervurdere, at den enkelte landmand, bliver glad over at se, at de kyllinger han klækker og opdrætter har et godt og værdigt liv, hvor kyllingen trives og udvikler sig naturligt. Den enkelte landmand kan så samtidig glæde sig over at sundere kyllinger er en bedre forretning end det modsatte. Netop derfor har landmanden også en stor interesse i, at kyllingerne udvikler sig optimalt. Og med de kyllinger der indgår i De Danske Familiegårde, er afregningen højere end ved konventionelle kyllinger. Så alene det forhold giver en incitamentsstruktur i at opdrætte kyllinger med en højere grad af dyrevelfærd.

Hvad koster det forbrugeren?
- Det er klart, at de kyllinger, der sælges under brandet De Danske Familiegårde, er dyrere end den konventionelle kylling fra Danpo, som vi slagter ca. 45 millioner af om året. Den konventionelle kylling er stadig en god og sund kylling, og den koster ca. 35 kroner i supermarkedet. I midterfeltet ligger så Gårdkyllingen, der lever et godt og frit staldliv med fri adgang til vand og foder, og den koster omkring 55 kroner i indkøb. Når det gælder de fritgående og økologiske kyllinger, der begge har adgang til udearealer og derfor mere plads, er prisen en lidt anden. Den Fritgående Kylling fra De Danske Familiegårde kan erhvervs for omkring 90 kroner, mens den Økologiske Kylling typisk koster 120 kroner. Men så får man altså også kyllinger, hvor der er et stærkt fokus på dyrevelfærden, og en kylling der prismæssigt er gradueret efter hvor meget dyrevelfærd, den enkelte kylling har fået. På den måde kan forbrugeren selv vælge hvor høj standarden for dyrevelfærd skal være, og i endnu i højere grad være med til at bestemme, hvad der skal ligge i køledisken. I hvert fald har vi givet forbrugeren et valg, og det valg kommer i større og større grad den enkelte kylling til gode, fordi der er flere og flere forbrugere, der gerne vil betale ekstra for øget dyrevelfærd.


Kan man smage det?
- Alene det at kyllinger fra De Danske Familiegårde vokser langsommere end konventionelle kyllinger, betyder at smagen i kyllingekødet får lov til at udvikle sig på helt andre betingelser end tidligere. Så ja, det kan man. Den langsommere opvækst gør også, at strukturen og biddet i kødet er helt anderledes, ligesom det er mere saftigt. Dette kan specielt opleves på de fritgående og økologiske kyllinger, da de har adgang til både inde- og udearealer. Det betyder, at de udvikler større lår og et mindre bryst, fordi de får brugt deres lårmuskler væsentlig mere, og derfor udvikler større og saftige lår.

Det er jo guld værd for os at Dyrenes Beskyttelse bakker op om kvaliteten på de fritgående og økologiske kyllinger, der er omfattet af brandet De Danske Familiegårde

Hvad med Dyrenes Beskyttelse?
- Det er jo guld værd for os at Dyrenes Beskyttelse bakker op om kvaliteten på de fritgående og økologiske kyllinger, der er omfattet af brandet De Danske Familiegårde. Den blåstempling er vi naturligvis glade for, men det er heller ingen hemmelighed, at de har været med på sidelinjen helt fra begyndelsen. Støttet os med rådgivning og vejledning, og været en meget aktiv part i hele dialogoen fra den første spæde tanke til det fulde projekt kunne foldes ud. Dyrenes beskyttelse har været med på hele rejsen, og den erfaringsudveksling vi har opsamlet, er bestemt en af grundene til at forbrugerne har taget den øgede dyrevelfærd til sig. Producenterne har også været med på hele rejsen, og brugt mange ressourcer på at hjælpe til i projektet. Bakket det op og været indstillet på forandringer og nye muligheder. Dialogen og den store interesse for projektet, hvor forbrugerne jo også spiller en aktiv hovedrolle, har givet det fornemme resultat, at vi nu kan købe kyllinger, hvor vi som forbrugere selv bestemmer, hvor meget dyrevelfærd vi er villige til at betale for. Og der er altså et vidt spænd i, hvor meget vi hver især vil ofre. Men vi har valget, og det er det afgørende, siger Anne Gitte Elbronn til slut.