Næste:
Næste:

Hvilken type leder vil du være?

Livslang læring er kommet for at blive, og går man med lederdrømme og ambitioner i maven, er der slet ingen vej uden om. Det er bare om at komme i gang. Problemet opstår først, når valget af uddannelse skal træffes, og man begynder at overveje om én type lederuddannelse er at foretrække fremfor en anden. Svaret er at uddannelsesvalget skal afhænge af de fremtidige ledelsesopgaver.

I vores moderne arbejdskultur finder man ledelse de steder, hvor resultater skabes gennem andre. Men i dag ser billedet af ledelseslaget meget anderledes ud, og er langt mere nuanceret end det var tilfældet for blot få år siden. Med den nye og fleksible projektorganisering og de mange forskellige projektkonstruktioner er der udviklet en underskov af nye ledertyper, som i langt de fleste tilfælde støtter den klassiske linjeorganisering. De har i stedet fokus på udviklingen og fremdriften i projekterne, som sker på tværs af organisationen og det klassiske ledelseshierarki. Det gælder porteføljeledere, programledere, projektledere, faglige ledere, proceskonsulenter og tovholdere. Der er tale om forskellige nuancer af ledere, men ledere der alle sammen har en rolle og et ansvar de skal matche i forhold til fremdriften, fagligheden og udviklingen på de forskellige opgaver, der enten ligger i virksomhedens projektportefølje eller afdelinger. Det handler nemlig om at matche den udvikling, som virksomheden eller organisationen søger.

Skal matche behovet

Der findes et hav af uddannelsesmuligheder for topledere, mellemledere og ledere in spe fordelt ud over hele landet. Langt de fleste af høj kvalitet og med solide og veldokumenterede resultater. Det handler om master-, diplom- og akademiuddannelser, og de udbydes på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, men også i privat regi. Derfor kan det være noget af en udfordring at identificere netop den uddannelse, der matcher egne lederambitioner og den virkelighed, man skal være leder for i den virksomhed eller organisation, man repræsenterer. Derfor er et godt råd, når lederprofilen skal skærpes og lederkarrieren sættes på skinner, at tage udgangspunkt i de aktuelle og fremtidige ledelsesopgaver, når uddannelsesvalget skal træffes.

Det bedste spørgsmål man kan stille sig selv, hvis man påtænker at gå i gang med en lederuddannelse er, hvad mine fremtidige lederopgaver bliver, og hvordan de organiseres?

- Det bedste spørgsmål man kan stille sig selv, hvis man påtænker at gå i gang med en lederuddannelse er, hvad mine fremtidige lederopgaver bliver, og hvordan de organiseres? Hvis man står overfor at blive linjeleder eller afdelingsleder, så giver det god mening at vælge en videreuddannelse som fx Diplomuddannelsen i Ledelse, hvor man bliver trænet til at lede lange relationer, fordi en typisk dansk gennemsnitsansættelse er på ca. 7 år. Samtidig er det vigtigt at vælge en videreuddannelse, der rummer fag i økonomi, fordi linjeledere rapporterer direkte ind i årsregnskabet. Derudover er læring i hvordan man håndterer MUS-samtalerne yderst relevante, ligesom de psykologiske aspekter i at lede relationer og skabe resultater gennem andre er et must, fortæller Bjarke Nielsen, der er studieleder for Diplomuddannelsen i Projektledelse på Center for Videreuddannelse på DTU Diplom.

Studieleder Bjarke Nielsen fra DTU Diplom understreger, at der ikke er nogen ledertyper, der er bedre end andre. De er allesammen et vigtigt led i den samlede organisation.

Nyt lag af ledere

Anderledes ser det naturligvis ud, hvis man leder udviklingsprojekter eller har planer om at gøre det i fremtiden. Det forudsætter nemlig nogle andre lederkompetencer end de kompetencer en traditionel linjeleder skal spænde over. Derfor skal uddannelsesvalget selvklart være et andet, og et uddannelsesvalg der i langt højere grad sigter mod og fokuserer på eksekvering, projektorganisering og værdiskabelse i kortere relationer. Som projektleder på udviklingsprojekter er det præmissen, at man leder i korte relationer. Typisk af mellem fire til atten måneders varighed, hvorefter projektet brydes op, og en ny projektorganisation med nye medlemmer etableres. I den sammenhæng er det vigtigt, at uddannelsesvalget kvitterer på opgaven, der skal løftes. Derfor giver det god mening at vælge en videreuddannelse, der især vægter træning i at lede teams sammensat for kortere perioder, herunder værktøjer der giver handlegrundlag for at skabe tillid og tryghed. Samtidig er det også mere værdifuldt at lære det økonomiske sprog og de termer, som kendetegner projekter og ledelse af projektporteføljer, fremfor indsigt i hvordan eksempelvis et årsregnskab skal skrues sammen.

De nye ledertypers opgaver og ledelsesmandater er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at ledelsesopgaven i sin grundessens er at skabe resultater gennem andre.

- I vores moderne organisationer, med stor brug af projekt- og matrixorganiseringer, ser vi, at både virksomheder og offentlige organisationer har brug for en række forskellige ledertyper, der favner de opgaver, der ligger udover opgaveløsningen i det klassiske ledelseshierarki. De nye ledertypers opgaver og ledelsesmandater er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at ledelsesopgaven i sin grundessens er at skabe resultater gennem andre. Vi ser proceskonsulenter med et udpræget fokus på at støtte projektledere og linjeledere med omstillingsprocesser. Vi ser chefkonsulenter med ansvar for faggrupper og faglige løsninger, men vi ser også indsatsspecifikke ledertyper, som supply-chain-managere, der leder den del af organisationen, som strømliner logistikken, og HSE-lederen der har ansvaret for at forvalte arbejdsmiljø og sikkerhed samt mindske organisationens miljøpåvirkning. Derfor er der ikke nogen ledertyper, som er bedre end andre. De løser nemlig hver især særdeles vigtige opgaver. Derfor er mit råd, at valget af lederuddannelse er betinget af den specifikke lederudfordring, man påtager sig, forklarer Bjarke Nielsen.

Attraktivt univers

DTU rummer en bred portefølje af efter- og videreuddannelsesmuligheder, som hver især er state-of-the-art på sit felt. Det gælder enkeltstående kurser på specialist- og generalistniveau, en række diplomuddannelser samt en bred palette af masteruddannelser. Der er tale om et videreuddannelsesunivers, der kan imødekomme de flestes behov for kompetenceløft og fagprofessionel opgradering.