Næste:
Næste:

Alt for mange unge vælger erhvervsuddannelserne fra på et spinkelt og tyndt grundlag. Ærgerligt: fordi der er meget at hente.

Det er nu, der skal vælges uddannelse

På trods af det forsømte forår, som coronavirussen har sat dagsordenen for, er der ingen vej uden om. I omegnen af 90.000 unge står lige nu på tærsklen til at vælge videregående uddannelse. Et svært valg, men også et valg med et utal af muligheder og langsigtede perspektiver.

 

Skal det være en erhvervsakademiuddannelse målrettet erhvervslivet, en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse fra et af universiteterne? Valget er svært. Det kræver dybe overvejelser. Ikke mindst kræver det en vis form for ærlig selvindsigt. En god og konstruktiv selvindsigt kan ske ved at mappe sine interesser, kompetencer og talent med de uddannelser der kvitterer på drømmejobbene. Det giver under alle omstændigheder et bedre overblik på uddannelsesmulighederne, og giver et godt afsæt til at vælge netop den uddannelse, man kan se sig selv i. Både her og nu, men måske også lidt længere frem.

Livslang læring

Samtidig er det vigtigt at huske, at uddannelse i dag ikke nødvendigvis er et valg for livet. Vi lever nemlig i en tid, hvor arbejdsmarkedet er i konstant bevægelse, og derfor hele tiden stiller krav om nye kompetencer, ny indsigt og opdateret viden. Derfor kan man som studerende ikke forvente, at den uddannelse man vælger i dag, også er det man beskæftiger sig med om 25 år. Arbejdsområder flytter sig, nye kompetencer kræves og kvalifikationer skal skærpes. Det kan ske med opkvalificering gennem kurser, og gennem kortere eller længerevarende videreuddannelse. Men en ting er sikkert: den uddannelse, man har, skal udbygges med nye kompetencer, for at sikre en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset om man har en faglært eller videregående uddannelse.

Mange erhvervsuddannelser på både grundforløb og hovedforløb bliver fravalgt alene på grund af tåbelige og ødelæggende fordomme. Det er trist for den enkelte studerende, og ærgerligt, fordi mange siger nej til noget, de ikke ved hvad er

- Vi lever i en tid, hvor uddannelse er tidens nye sort. Arbejdsmarkedet er en omskiftelig størrelse, hvor der hele tiden stilles nye krav til produkter, kompetencer, evnen til omstilling og kreativitet. Derfor er det vigtigt, at uddannelserne flugter med arbejdsmarkedets udvikling, og kan levere den arbejdskraft, der gør, at virksomhederne kan overleve i markedet både lokalt og internationalt. Men mindst lige så vigtigt er det, at de unge vælger uddannelse med hjertet, og stiller sig spørgsmålet, hvad jeg kan, og hvad jeg vil? Uddannelse skal nemlig ikke vælges med automatpiloten slået til. Den skal vælges efter interesse, kompetencer og talent, men bestemt også efter den rolle og arbejdsfunktion, man kan se sig selv i efter endt uddannelse.

Eksempelvis ved jeg, at mange erhvervsuddannelser på både grundforløb og hovedforløb bliver fravalgt alene på grund af tåbelige og ødelæggende fordomme. Det er trist for den enkelte studerende, og ærgerligt, fordi mange siger nej til noget, de ikke ved hvad er, siger Anthony Ansel-Henry, der er projekt- og udviklingschef for Copenhagen Skills, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, kommunerne og erhvervsskolerne, og som arbejder på at synliggøre erhvervsuddannelserne i det samlede uddannelsesbillede.

Fordomme i kø

Fordommene om erhvervsuddannelserne er mange og markante. Fordommene handler bl.a. om, at de studerende på erhvervsuddannelserne er dumme, at en faglig uddannelse lukker døren til videre uddannelse, og at der hersker et dårligt socialt studiemiljø med en udbredt mandehørm. Intet er mere forkert. For i dag læser mange af de fagligt uddannede videre på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller ved et universitet. Samtidig er erhvervsuddannelsessektoren i dag karakteriseret ved, at den stiller store faglige krav til de studerende, at andelen af kvinder er stigende. Samtidig er studiemiljøet udviklet på flere fronter. Det gælder etablering af bar- og cafémiljøer, udstrakt brug af gruppe- og projektarbejde i undervisningen samt sammenhængende og perspektiverende semesterprojekter. Med andre ord: Et studiemiljø hvor teori og praksis forenes på smukkeste vis og går hånd-i-hånd.

Den udvikling er sket på trods af den politiske handlekraft på erhvervsuddannelsesområdet, hvor forholdene på erhvervsskolerne til stadighed er blevet ringere, på trods af politiske løfter om det modsatte. Den politiske turbolens som erhvervsskoleområdet har befundet sig i, har også kunnet konstateres i optagelsestallene. En trist kendsgerning alene ud fra det forhold, at der i dag er udviklet en lang række erhvervsuddannelser, der er helt evidente for at få samfundsmaskineriet til at køre rundt.

- Der er et hav af virkelige spændende erhvervsuddannelser på både grundforløb og hovedforløb. Uddannelser som virkelig spiller en markant rolle i erhvervslivet, og som de unge uddannelsessøgende på trods af fordomsparaderne alligevel har fundet ind til, fordi de kan noget, og virkelig giver faglig og personlig udvikling for den enkelte. At tage en erhvervsuddannelse i dag kræver en indsats og forudsætter, at man sætter sig selv i spil på alle niveauer. Der skal arbejdes med både hånd og ånd, der skal arbejdes på tværs og op og ned gennem systemerne, der skal knokles med teorierne, og til sidst skal det hele omsættes til en praksis, der giver mening på arbejdspladserne og i produktionen, fortæller Anthony Ansel-Henry.

Projekt- og udviklingschef i Copenhagen Skills Anthony Ansel-Henry mener, at uddannelse skal vælges efter talent, interesse og motivation. Men også efter hvor man ser sig selv på arbejdsmarkedet.

VIP-billet til verden

At uddannelse er vigtig for både den enkelte unge og for samfundet som helhed, hersker der ingen tvivl om. Uddannelse er motoren der driver samfundet frem, og den faktor der gør, at velfærden stiger og livskvaliteten i det brede billede øges. Uddannelsesmulighederne, når det gælder de videregående uddannelser, er utallige, og paletten af interessante, solide, værdiskabende og udviklingsorienterede uddannelser er mangfoldige og fintmasket. På den måde skulle det være muligt for selv den mest kritiske uddannelsessøgende at finde netop den uddannelse, de kan se sig selv i. Altså værdsætte sit eget talent og omsætte kompetencerne, motivationen og kreativiteten til nye innovative produkter eller services. For uanset hvilken uddannelse man vælger, skal der være et vist både fagligt og mentalt overskud, for at uddannelsesvalget bliver en succes.

- Gennem en erhvervsuddannelse får man kontant afregning på, om tingene virker eller ej, hvad enten det gælder programmering af en maskine eller i forbindelse med at koordinere implementeringen af ny teknologi. På den måde er en erhvervsuddannelse også et spejl af den tid vi lever i. På den ene side skal vi agere her og nu på en akut udfordring, og på den anden side være på forkant med fremtiden, så vi er parat til at tackle de ny dagsordener der bliver sat af ny teknologi, den økonomiske virkelighed og de politiske sigtelinjer. Når det er sagt er det også vigtigt at understrege, at en håndværksuddannelse er en VIP-billet til en international karriere. For det er nemlig sådan at håndværksmæssige kvalifikationer er efterspurgte i hele verden. Viden og faglighed lader sig nemlig ikke standse af nationale landegrænser, sprogforbistringer og kulturforskelle, forklarer Anthony Ansel-Henry.

Det er fedt – det er udfordrende

Studieliv har talt med fem studerende, som alle er i gang med en akademiuddannelse på Københavns Erhvervsakademi. De har alle en uddannelse som håndværker, som afsæt til den videreuddannelse de nu har kastet sig over.

Karoline Westphal Jensen

Karoline Westphal Jensen – 25 år Læser til produktionsteknolog

- Min uddannelsesvej er lidt kringlet. Først tog jeg en HTX-eksamen fra linjen i bioteknologi. Så gik jeg i gang med min drømmeuddannelse som automekaniker, der blev færdiggjort i 2018. Og siden august 2019 har jeg studeret til produktionsteknolog. Allerede i min læretid blev jeg klar over, at jeg skulle læse videre. Jeg vil nemlig gerne have ledelsesansvar. Altså medvirke til at styre og lede en organisation, så der både er tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere. Jeg elsker studiemiljøet. De praktiske og teoretiske udfordringer, og den kontante afregning på om vores løsninger virker eller ej. Lige nu drømmer om et job i medicinalindustrien med fokus på procesoptimering.

Dan Von Fromberg Gerdes

Dan Von Fromberg Gerdes – 31 år

Læser til automationsteknolog

- Efter ni år som automekaniker, som var den uddannelse, jeg gik i gang med efter folkeskolen, skulle der ske noget nyt. Flere perspektiver, mere uddannelse og flere udfordringer. Jeg tænkte flere veje, og i overvejelserne var både at blive lærer på Teknisk Skole eller værkførerassistent. Men valget faldt på uddannelsen til automationsteknolog. Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik. På uddannelsen bruger vi både hænder og hoved, og det er fedt at arbejde med at programmere robotter og fabriksmaskiner. Altså få tingene til at virke så produktionen sker stabilt, effektivt og hurtigt. Lige nu drømmer jeg om et frit job uden alt for mange rutiner.

Kamilla Amstrup Jørgensen

Kamilla Amstrup Jørgensen – 30 år

Læser til installatør

- Jeg har været noget omkring i uddannelsesverdenen. Jeg har en studentereksamen med matematik og biologi på A-niveau. Efter den gik jeg i gang med frisøruddannelsen, men fik allergi af den megen kemi. Så gik jeg i gang med uddannelsen til elektriker, men fik allerede under uddannelsen to arbejdsskader, og var klar over, at der skulle ske noget andet, når uddannelsen var i hus. Det blev installatøruddannelsen. Her får jeg muligheden for at arbejde dybere ned i elektrikerfagets teoretiske fagområder. Især med love, standarder og bekendtgørelser. Men installatøruddannelsens ledelsesaspekter, projekteringen af anlæg og de økonomiske udfordringer tænder mig bestemt også. Lige nu er det planen at blive overmontør i et mindre firma.

Kenneth Rasmussen

Kenneth Rasmussen – 24 år

Læser til automationsteknolog

- Jeg læser til automationsteknolog på 4. semester, og bliver færdig her i sommer. Jeg gik i gang med uddannelsen, fordi jeg ville have en bredere teknologisk indsigt samt ny teknisk vinden bygget ovenpå min elektrikeruddannelse. Kort sagt blive den bedste udgave af mig selv. Samtidig flugter uddannelsen med mit gamle fag, og der vil stadig væk være en tæt kontakt med byggepladser og andre tekniske installationer. Det i sig selv giver en stor tilfredsstillelse, ligesom det giver glæde at mestre de robot- og maskinkoder, der skal få tingene til at spille ude i den virkelige verden. Arbejdsmæssigt er det hele også på plads. Jeg har nemlig fået arbejde i Rosenfeldt og West Engineering, som arbejder med jernbanedrift. Jeg går i gang, når jeg har afsluttet uddannelsen.

Mette Foldager

Mette Foldager – 26 år

Læser til produktionsteknolog

- Jeg har altid haft flair for mekanik, og er faktisk uddannet som industritekniker. Jeg elsker at udvikle systemer og optimere dem, og som produktionsteknolog bevarer man kontakten til værkstedet, som jeg synes er meget vigtigt. På den måde giver videreuddannelsen til produktionsteknolog en klar kobling mellem hænder og hoved. Altså det praktiske og teoretiske. Det sætter jeg stor pris på ved uddannelsen, som samtidig giver store og stærke kompetencer, når det gælder evnen til samarbejde, ledelse, organisering, udvikling og kommunikation. Samtidig elsker jeg at lære. Og jeg tror ikke det slutter her. Sigtekornet er så småt ved at blive indstillet på en ingeniøruddannelse. Oprindelig har jeg en gymnasial uddannelse fra navigationsskolen i Marstal, og den baggrund har ført mig til, hvor jeg er i dag.