Næste:
Næste:

Body SDS er en behandlingsform, som styrker kroppen gennem et værdifuldt samspil mellem psykisk indsigt og en særlig massageform hvor tryk, pres og strøg er i fokus.

Tilbage i sporet efter behandlingsforløb i Body SDS

Kim Ilardo er en livsglad, engageret og arbejdsom far, mand og medarbejder. Det er han heldigvis igen, efter at han ramlede ned i et sort hul for fem måneder siden. Et trafikuheld, der gav piskesmæld og hjernerystelse, rev fundstædig benene væk under ham og familien. Energien var væk, koncentrationen svær at holde og gennemslagskraften rusten. Vendepunktet kom med en behandlingsplan hos Body SDS i Parken.

En junimorgen på vej til sit arbejde som salesmanager i chokoladevirksomheden Summerbird, der producerer og forhandler gourmetchokolade, kortsluttede Kim Ilardos liv for en stund. I et lyskryds blev han ramt fra siden af en medtrafikant. Herefter fulgte et langt forløb med uendelige lægebesøg, medicinsk smertebehandling og en lang række konsultationer i fysioterapien. Men det samlede behandlingsforløb fik ikke rigtigt Kim ud af den osteklokke, han synes han befandt sig i.


Det virker

Han kunne ikke være den far, han gerne ville og vil være, den ægtemand hans hustru kunne forvente og den engagerede, talende og opsøgende medarbejder, som han gennem 12 år er kendt og respekteret for at være blandt sine kollegaer og arbejdsgiver. Livet havde kort sagt taget en uventet drejning, og netop en drejning som Kim med sine sicilianske rødder og sit italienske værdisæt havde svært ved at forlige sig med. Energien og handlekraften var som følge af trafikskaderne, og de smerter der fulgte, næsten væk, og udsigterne til et normalt liv med familie, venner, naboer og arbejde tonede uklart i horisonten. Gode råd var dyre, og de kom i form af et vink fra en kollega, der opfordrede ham til at opsøge Body SDS, som han mente, netop besidder den ekspertise, der kunne hjælpe Kim videre.

- Jeg har bestemt ikke noget at klage over i forbindelse med den hjælp og de behandlingstilbud, jeg fik fra det offentlige behandlingssystem, da jeg skulle på fode igen efter mit trafikuheld. De hjalp og ville virkelig gerne hjælpe. Men jeg er og var utålmodig. Vil gerne ud over stepperne, ud og betyde noget og opleve livet omkring mig. Det gik ganske enkelt for langsomt, og da en kollega foreslog at jeg lagde vejen forbi Body SDS, tænkte jeg, ja hvorfor ikke prøve det. Tænk hvis det virker, og jeg kan komme ud af mit vakuum. Og jeg kan love dig for, at det virker. Allerede efter første gang kunne jeg mærke en markant forandring i både min fysisk og i mit mentale mindset, forklarer Kim Ilardo.

Efter et kort behandlingsforløb hos Body SDS var Kim Ilardo igen klar til at arbejde efter et trafikuheld, der gav piskesmæld og hjernerystelse.

Samlet behandlingsplan

I dag er Kim Ilardo, blot seks uger efter sit første besøg hos Body SDS, ved at være i gear igen. Han er tilbage i sit arbejde på halvtid og føler, at han allerede snart kan være tilbage på fuld tid som før. En situation som han ikke troede mulig for bare nogle uger siden, men nu en omstændighed, som både hans arbejdsgiver og familie forholder sig aktivt til.

- Jeg ved ikke, hvad det er, de kan i Body SDS. Men noget kan de. De ved en hel masse om kroppen, og hvordan den fungerer. Hvad der hænger sammen, og hvordan man kan afhjælpe forskellige skavanker ved at trykke og massere de rigtige steder. Der er ikke tale om en egentlig massage, snarere om nogle tryk og strøg, som ligesom gør, at kroppen bliver løsnet, skubbes på plads og retter sig op. Et godt eksempel er, at jeg klagede over ondt i nakken. Og så begyndte behandleren ellers at trykke mig 30 centimeter nede på ryggen. Jeg protesterede og sagde, at det er i nakken smerterne sidder. Bare rolig var behandlerens replik, og wups var mine nakkesmerter borte. De aflæser på en eller anden måde kroppen, og kan på den måde afgøre, hvordan behandlingen skal gribes an, og derfra lægge en samlet og sammenhængende behandlingsplan der gør, at jeg i hvert fald er kommet ud på den anden side med et uovertruffet resultat, som jeg er meget taknemmelig for, fortæller Kim Ilardo.


Væk med stress

Med de gode erfaringer i mente fra det konkrete behandlingsløb om at komme skavankerne fra trafikuheldet til livs er Kim Ilardo samtidig blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde sin krop og psyke kontinuerligt ved lige, så den har noget at står imod med, og derfor altid forberedt på uforudsete hændelser.

- Jeg er på ingen måde hverken alternativ eller spirituel. Jeg er praktisk, og tingene skal virke. Men gennem mit behandlingsforløb er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at investere i sig selv ved at holde krop og sind ved lige.

- Jeg er på ingen måde hverken alternativ eller spirituel. Jeg er praktisk, og tingene skal virke. Men gennem mit behandlingsforløb er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at investere i sig selv ved at holde krop og sind ved lige. Derfor overvejer jeg lige nu at fortsætte i Body SDS en gang om måneden eller måske hver fjortende dag, fordi behandlingen virker afstressende og opbyggende på den mentale sundhed. Især de forskellige åndedrætsteknikker er virkelig noget, der rykker stressbarometret nedad. Og det tror jeg er sundt for alle. Selv min egen læge anbefaler mig at fortsætte, siger Kim Ilardo.