Næste:
Næste:

Kostumetegning til forestillingen Bonnie & Clyde

SE OS NU! HØR OS NU! De usynlige, de vrede, de undertrykte gør oprør

 

Frankrig, maj, 2018

Den franske kvinde Priscilla Ludosky lancerer en protestbevægelse på Facebook mod afgiftsforhøjelser på benzin. Bevægelsen vokser sig stor, og i november protesterer 290.000 mennesker mod præsident Macron, og ’De Gule Veste’ er født. I flere måneder blokerer de veje, broer og brændstofsdepoter, men demonstrationerne ender ofte også med vold og hærværk. Et oprør er i gang, og det handler om meget mere end benzinpriser. Det handler om ulighed, følelsen af afmagt og af ikke at blive hørt.

Demonstrationerne koster 10 mennesker livet.

USA, januar, 1930

19-årige Bonnie Parker møder den 21-årige Clyde Barrow i et slumkvarter i Texas. De ser kun én udvej af fattigdommen, og snart har de formet Barrow-banden og røver bank efter bank. I dem genkender folk et had mod bankerne, og de får status af en slags folkehelte i en tid, hvor Depressionen har sat sine tydelig spor. Bonnie og Clyde bliver repræsentanter for en marginaliseret underklasse af fattige og socialt udstødte, der ikke føler, at de har en stemme.

Da politiet fanger og skyder dem den 23. maj 1934, har de 22 mord på samvittigheden.

Barrow-banden på flugt. Fra prøverne på Bonnie & Clyde

De Gule Veste og Bonnie & Clyde er begge eksempler på, hvad der kan ske, når almindelige mennesker får nok af at føle sig oversete og afmægtige. Men det er også eksempler på den brutalitet, som afmagten fører med sig.

They robbed the banks, when nobody liked the banks

Bonnie & Clyde var ikke den hårdkogt bankrøverbande, som de ofte fremstilles som. De var to helt almindelige unge mennesker, der desperat søgte en udvej af fattigdommen. De gjorde oprør mod et system, som en voksende gruppe af fattige, arbejdsløse amerikanere følte sig undertrykt af. ”They robbed the banks, when nobody liked the banks,” har man senere sagt om dem – og ligesom bevægelser som Occupy Wall Street og De Gule Veste tog de kampen op på vegne af de mange.

Fra prøverne på Bonnie & Clyde

Derfor sætter Betty Nansen Teatret nu Bonnie og Clydes historie op som en forestilling. I en hybrid mellem teater og dans fortæller koreograf Signe Fabricus’ forestilling historien om et oprør, der startede uskyldigt og eskalerede i brutalitet og vold.

Jeg prøver ikke at idolisere en morderbande, men at vise barmhjertighed. Vi skal ikke forsvare nogle, der har dræbt 22 mennesker, men man kan godt prøve at forstå, hvorfor de endte, hvor de gjorde. Var der et system, der fejlede, som skulle have hjulpet?


”Jeg prøver ikke at idolisere en morderbande, men at vise barmhjertighed. Vi skal ikke forsvare nogle, der har dræbt 22 mennesker, men man kan godt prøve at forstå, hvorfor de endte, hvor de gjorde. Var der et system, der fejlede, som skulle have hjulpet?” siger Signe Fabricius, koreograf.

  • En pink pelsbande bag rattet

    Forestillingens tid og univers er mere 2020 end 1930. Forbryderbanden bærer pink pelsjakker og danser til Trentemøller. Joggingtøj, dynejakker og neonskilte møder 30’er-romantik og golde ørkenlandskaber. Syv dansere med forskellige baggrunde spiller rollerne som Bonnie, Clyde og deres Barrow-bande, som sammen hærgede de amerikanske landevej.

    Vores Bonnie og Clyde får et meget stærkt fysisk udtryk. Jeg har tænkt mig, at de skal danse så meget, at de næsten spytter blod. Publikum skal kunne mærke historien fysisk. Mærke flugt. Mærke kærlighed

    ”Vores Bonnie og Clyde får et meget stærkt fysisk udtryk. Jeg har tænkt mig, at de skal danse så meget, at de næsten spytter blod. Publikum skal kunne mærke historien fysisk. Mærke flugt. Mærke kærlighed,” siger Signe Fabricius, , koreograf.

    Astrid Elbo der spiller Bonnie i pink pels

    Mennesker i frit fald

    ”I en tid, hvor økonomien kollapser, er mennesker i frit fald,” lyder teksten, der åbner hele forestillingen, og det er den kontekst, som Bonnie og Clydes brutale banktogt, skal forstås ud fra.

    For Bonnie og Clyde var om nogen i frit fald – sammen med de 40 millioner andre amerikanere, der i 1930 levede under fattigdomsgrænsen. I slumkvarteret, hvor de voksede op, kunne de fleste kun drømme om at overleve. Bonnie drømte om en vej ud, og Clydes kriminelle løbebane startede tidligt af ren og skær sult.

    Barrow-banden på flugt. Fra prøverne på Bonnie & Clyde

    Skævheden mellem rig og fattig var allerede stor, og med børskrakket i 1929 eksploderede arbejdsløsheden, og tilliden til de banker, der skulle passe på ens hårdt optjente penge, forsvandt. Krakket havde afsløret et kynisk økonomisk system, og befolkningen følte sig snydt. Sikkerhedsnettet var væk, og ordensmagten blev en fjende, der ikke viste respekt for de mennesker, der var endt på bagsiden af den amerikanske drøm.

    Fast forward til 2019, og det hele lyder bekendt. Tilliden til politikere, embedsmænd og skattevæsenet er på et lavpunkt, og banksektoren står i en historisk tillidskris efter de mange skandaler. I Danmark er tillid til Folketinget faldet markant de seneste 10 år - særligt blandt lavtuddannede og lavtlønnede. Fordi vores samfund bygger på en indforstået kontrakt, om at vi betaler skat, og politikerne løser de store problemer, vi ikke selv kan. Men når krisen ruller, har systemet igen og igen vist sig at kollapse, og det rammer ofte de laveste i samfundet hårdest.

    Og så er der kun tilbage at gå på gaden. At gøre oprør og vise, at man har fået nok.

    Systemet vinder til sidst
    Mens De Gule Veste var aktive, frygtede mange, hvad vreden kunne føre til. Ville de storme præsidentpaladset og tvinge Macron fra magten?

    Barrow-banden: Fra prøverne på Bonnie & Clyde

    Men de ugentlige demonstrationer, trafikblokader og sammenstød med politiet blev til sidst så upopulære blandt mange franskmænd, at en gruppe moddemonstranter i røde halstørklæder sidst i januar 2019 gik på gaden i Paris for at protestere mod De Gule Vestes metoder. Den demonstration tiltrak cirka dobbelt så mange demonstranter som De Gule Vestes demonstration samme weekend.

    Opbakningen til præsident Macron stiger atter, og De Gule Veste er forsvundet fra både medie- og gadebilledet. Deres momentum er væk. Occupy Wall Street-bevægelse gik på samme vis langsomt i opløsning, og deres krav om større økonomisk lighed forsvandt sammen med dem.

    For Bonnie og Clyde vendte folkets sympati, jo mere voldelige de blev. Robin Hood-heltene, som man havde heppet på, viste sig at være lidt for koldblodige. I dag er deres eftermæle stort, men snarere som en gangster-myte end som en stemme for underklassens oprør. Alt, hvad de gjorde, var forgæves, for systemet fik de aldrig til at lytte efter.

    Forestillingen BONNIE & CLYDE spiller på Betty Nansen Teatret fra den 9. januar – den 1. februar.

    Under en pauser fra prøverne på Bonnie & Clyde