Det er vigtigt at kunne markere den sidste afsked på en værdig måde, selvom man ikke er religiøs. Med en humanistisk begravelsesceremoni bliver det levede liv hyldet uden religiøst indhold. I stedet er det den afdøde og dennes liv, der er i centrum. Ceremonien ved en humanistisk begravelse tager afsæt i et humanistisk værdigrundlag. Det vil sige, at hvert menneskes liv anses for at have helt særlig værdi, som er skabt af personens måde at bruge sit liv på – i relation til andre.

En humanistisk begravelse kan være en ceremoni, der afsluttes med en begravelse, men det kan også være i forbindelse med en bisættelse, hvor selve ceremonien foregår omkring kisten, inden den afdøde efterfølgende skal kremeres. Det kan også være en mindehøjtidelighed, der holdes efter, at afdøde er blevet begravet eller brændt.

Ceremonien planlægges sammen med de pårørende

Den humanistiske begravelses er personlig. Det betyder, at indholdet i ceremonien bliver planlagt, så den afspejler den afdødes liv, tanker og holdninger. Det sker ved, at de nærmeste pårørende og ceremonilederen mødes til en indledende samtale om afdøde og dennes liv og planlægger ceremonien – der både kan indeholde begravelsestale, som ceremonilederen holder, musikindslag, mindeord eller andre indslag fra de pårørende.

Ceremonilederne bliver uddannet i Humanistisk Samfund, som er en forening, der tilbyder humanistiske ceremonier ved livets store overgange. Og det er på uddannelsen, at ceremonilederne lærer, hvordan de kan tilrettelægge en ceremoni, der afspejler det liv, som den afdøde har levet. Samtidig kan ceremonilederen foreslå velegnede musikstykker, sange og digte, hvis de efterladte ikke har specifikke ønsker eller forslag.

Begravelsestalen, som ceremonilederen holder, er et centralt element i ceremonien. Talen skriver ceremonilederen ud fra samtalen med de nærmeste efterladte og sender den efterfølgende til godkendelse inden begravelsesceremonien.

Sådan kan en begravelsesceremoni foregå

Begravelsesceremoniens opbygning kan variere alt efter, hvordan den bedst gøres personlig, men typisk vil de overordnede rammer for ceremonien være, at den indledes med stemningssættende musik. Derefter vil ceremonilederen byde velkommen, tænde et stearinlys og lægge op til fællessang.

Efter fællessang vil ceremonilederen holde begravelsestalen, som efterfølges af et musikindslag eller en fællessang mere og et digt.

Til sidst vil ceremonilederen afrunde højtideligheden, slukke stearinlyset, hvorefter ceremonien afsluttes med musik.

Der er plads til, at der kan indgå flere indslag i ceremonien. Ved nogle begravelser ønsker en eller flere af de pårørende at sige nogle mindeord. Ceremonilederen vil da tilbyde at have en kopi af mindeordene, så han eller hun kan træde til, hvis det bliver for svært for den pårørende at gennemføre oplæsningen.

Ved en bisættelse, hvor den afdøde skal kremeres, kan ceremonien afsluttes ved, at de nærmeste bærer kisten ud til rustvognen, eller ved at kisten bliver stående, og følget i stedet forlader rummet – eventuelt efter at have gået forbi kisten.

Ved en kistebegravelse bæres kisten ud under det afsluttende musikindslag. De pårørende og ceremonilederen har ved den indledende samtale aftalt, hvad der skal ske ved graven. Det kan være, at følget synger en sang, at der spilles musik, eller at ceremonilederen læser et digt.

• Alle, der ønsker det, kan blive humanistisk begravet. Det kræver ikke medlemskab i Humanistisk Samfund.
• Pris: 3.500 kroner. For medlemmer af Humanistisk Samfund er prisen 3000 kroner.
• Humanistisk Samfund afholder ca. 50 humanistiske begravelser årligt.
• Ceremonien varer omkring 30-45 minutter afhængig af mængden af taler fra pårørende og musikalske indslag undervejs.
• Den humanistiske begravelsesceremoni kan bruges ved begravelser, bisættelser og mindehøjtideligheder.
• Det kan være svært at tale om sin egen død og begravelse med sin familie. Derfor tilbyder Humanistisk Samfund også vejledende samtaler med foreningens ceremoniledere.

Læs mere om humanistiske begravelser.