Næste:
Næste:

Vægtløftning på Aalborg Sportshøjskole

Her får du en varieret træning med fokus på, at forbedring dit træk (snatch) og stød (clean and jerk). Vi vil gennem specifikke øvelser og programmer designet til dig, hele tiden forsøge at forbedre dine weak point og styrke, sådan du bliver en dygtig vægtløfter
 

Her i artiklen fortæller Tilde og Ida om deres oplevelse med vægtløftningAalborg Sportshøjskole.


>> Der er ingen tvivl om, at jeg var helt ny i vægtløftning og aldrig rigtig havde prøvet noget der lignende, inden jeg startede på højskolen. Det er gået hen og er blevet det absolut bedste for mig, og jeg kan faktisk ikke helt få nok af det. Mit hovedfag er det jeg ser allermest frem til hver mandag, når jeg vågner og en ny uge begynder. Jeg har altid været aktiv på forskellige måder, og har især spillet meget håndbold, men vægtløftning er helt klart det mest svære og lærerige jeg har beskæftiget mig med.

Jeg har allerede fysisk ændret mig meget, og der er kommet væsentligt flere kg. på stangen, men min mentalitet er den der har rykket sig allermest. Min tilgang til nye ting er forbedret i form af at det gået op for mig, at det kun er hovedet der sætter begrænsninger for hvad man kan, og det hele bliver bare lidt nemmere, når man rent faktisk tror på sig selv og ser tingene som en udfordring.

Det er nok det vigtigste der er sket for mig under mit ophold, og det skyldes helt klart det miljø jeg til hverdag begår mig i. Livet er også helt klart sjovere med en coach der får en til at åbne sine øjne og rent faktisk får en til af indse, at man kan meget mere end man lige går og tror. Det havde jeg i den grad brug for at få bekræftet << Tilde Busk

Grundlæggende går vægtløftning ud på, at du i tokampen skal løfte så tungt som muligt i dit træk og stød tilsammen. Til sammenligning med andre former for styrkesport, som tester grænsen for styrke, tester vægtløftning de menneskelige ballistiske grænser og dermed den eksplosive styrke. Derfor er løftene i vægtløftning oftest udført hurtigt og eksplosivt, hvilket stiller større krav til mobilitet, balance og smidighed end andre styrkegrene.

>> Jeg har valgt vægtløftning fordi jeg overordnet set gerne vil være bedre til crossfit - men, hvordan hænger det så̊ lige sammen.

På vægtløftningslinjen arbejder vi jo overordnet set med de to olympiske løft: stød og træk - men det er ikke det eneste. Der bliver arbejdet på grundstyrke, stabilitet, timing, mentalitet, sammenhold og meget mere. Vi løfter hinanden op i fællesskabet og udvikler os derigennem på bedst mulig vis. Og alt det kan netop også̊ hjælpe mig selv i mange andre situationer og ikke mindst i crossfit. Med hjælp fra det stærke sammenhold på vægtløftning og Mathias som kompetent lærer, bliver man virkelig bedre fysisk og ikke mindst mere bevidst om de ting man laver - og hvorfor man gør det. Han skubber os hele tiden til grænsen, men er også̊ bare kanon god til at mærke, hvornår grænsen fra person til person er nået, og derfor udvikler man sig også̊ mentalt. Han er nemlig god til at behandle os alle forskelligt, og behandler os derved ens.Jeg er ekstremt glad for mit valg om at have vægtløftning som hovedfag. Det giver mig følelsen af at udvikle mig fysisk og personligt. Så hvis du vil forbedre dit mentale, din styrke og din generelle kropsbevidsthed - så̊ er vægtløftning på Aalborg Sportshøjskole lige i din ånd.<< Ida Vinkel Averhoff

Vægtløftning er den eneste olympiske styrkesportsgren og har været en del af den olympiske familie siden det første OL i 1896. På vægtløftning arbejder vi bl.a. med benstyrke, træk, stød, teknik, smidighed, mobilitet, hastighedsmåling, core styrke og restitution.

Så hvad enten du er nybegynder eller elite indenfor vægtløftning, kan vi tilbyde dig træning og sparring i dagligdagen på et meget højt niveau. Selve træningen foregår i skolens styrkeunivers, som har landets bedste faciliteter til vægtløftning og anden styrketræning.