Næste:
Næste:

Godt arbejdsmiljø er ikke for amatører

Selv om arbejdsmiljøet påvirker hele arbejdspladsen, er indsatsen ofte overladt til tilfældigheder. AM-PRO - sammenslutningen af selskaber og organisationer for arbejdsmiljøprofessionelle – ønsker derfor øget fokus på faglighed og uddannelse i arbejdsmiljøindsatsen

Et godt arbejdsmiljø er ikke bare en social og juridisk forpligtelse eller nogle flotte ord i skåltalen. Det er også god forretning.

Alligevel oplever AM-PRO - sammenslutningen af selskaber og organisationer for arbejdsmiljøprofessionelle – ofte, at virksomhederne nedprioriterer arbejdsmiljøområdet.

”Det kræver først og fremmest, at ledelsen påtager sig et ansvar, men arbejdsmiljø håndteres sjældent med samme ledelsesmæssige tyngde som andre vigtige fokusområder i virksomheden. Det skyldes bl.a., at der alt for sjældent sikres et kvalificeret og nuanceret beslutningsgrundlag, når det drejer sig om arbejdsmiljø. Det handler mere om kultur, og om at partnerne i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation er enige end det handler om sikkerhed og sundhed”, siger formand for AM-PRO Anders Kabel.

AM-PRO blev stiftet den 20. januar 2017 som paraplyorganisation for arbejdsmiljøprofessionelle selskaber,

netværker og foreninger i Danmark. Organisationen har følgende medlemsorganisationer: Arbejdsmiljønet, Arbejdsmiljørådgiverne, Center for Studier i Arbejdsliv, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin samt IDA Arbejdsmiljø (SAM).

Viden skal overføres til praksis
Ifølge Anders Kabel findes der megen viden om arbejdsmiljø og forebyggelsesmuligheder, men den omsættes i alt for ringe udstrækning til praktisk anvendelse ude i virksomhederne.

”Det skyldes især, at virksomheder, der ikke allerede har en vis arbejdsmiljøfaglig viden, ikke er motiverede for selv at opsøge mere viden, og så skal virksomhederne også erkende, at de har et behov, før de opsøger mere viden. Og så er det også bare svært at finde informationerne og vide, hvordan de passer ind i sammenhængen”, siger Anders Kabel.

Han mener derfor, at det er nødvendigt at anerkende behovet for troværdig videnmægling som en vigtig arbejdsmiljøaktivitet med henblik på at mobilisere den tilgængelige viden i forbindelse med udvikling af virksomhedernes egenindsats og arbejdsmiljøpraksis.

”Arbejdsmiljøprofessionelle kan sikre et fagligt troværdigt fundament for ledelsens beslutninger om arbejdsmiljø og med faglig indsigt sikre, at den teoretiske viden bliver overført til praksis”, siger Anders Kabel.

Generelt set har virksomhederne imidlertid ikke en tilstrækkelig adgang til arbejdsmiljøfaglig kompetent videnmægling, så den kan omsætte den tilgængelige viden til praktisk anvendelse.

”Virksomhederne bør derfor sikres adgang til arbejdsmiljøfagligt kompetent videnmægling enten ved at de selv råder over arbejdsmiljøsagkyndige på niveau med f.eks. ENSHPO’s fælleseuropæiske certifikat for arbejdsmiljøteknikkere eller -ledere, eller ved at de indgår en fast og gensidigt forpligtende aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller en arbejdsmiljøkonsulent med tilsvarende kompetencer”, siger Anders Kabel.

Det kræver først og fremmest, at ledelsen påtager sig et ansvar, men arbejdsmiljø håndteres sjældent med samme ledelsesmæssige tyngde som andre vigtige fokusområder i virksomheden.

Behov for systematisk opsamling af viden
Der findes en omfattende viden om arbejdsmiljø og vigtige erfaringer med arbejdsmiljøindsatser hos de forskellige arbejdsmiljøaktører, såvel internt i virksomhederne som hos de aktører, der på forskellig måde bidrager til virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats, men den megen viden forsvinder ofte ud i den blå luft.

”Problemet er, at denne omfattende viden ikke samles systematisk op, og at der ikke finder nogen organiseret videndeling og erfaringsudveksling sted mellem de forskellige aktører. Det vil styrke kvaliteten og dermed også den praktiske anvendelighed af denne viden betydeligt, hvis den blev opsamlet systematisk, diskuteret på tværs af aktørgrupperne og konfronteret med praktiske erfaringer”, siger Anders Kabel.

En systematisk opsamling af viden og tværgående videndeling vil ifølge Anders Kabel samtidig kunne fremme mulighederne for at orkestrere en bredere og mere sammenhængende indsats koordineret mellem flere aktører.

Imidlertid er der flere årsager til at en sådan opsamling og videndeling ikke finder sted. F.eks. er det ikke en aktivitet, der indgår i de offentlige aktørers opgavebeskrivelser (resultatkontrakter mv.), for kommercielle aktører er det ikke en fakturérbar aktivitet, og nogle af organisationerne ønsker ikke at åbne for andre aktørers deltagelse og afviser f.eks. AM-PRO’s ønske om en form for tilknytning til Arbejdsmiljørådets dialogforum, som netop skal fremme orkestreringen af tværgående indsatser mv.

Anders Kabel ser derfor gerne, at der på nationalt plan organiseres en systematisk opsamling af viden om arbejdsmiljø og erfaringer med arbejdsmiljøindsatsen på tværs af aktørgrupperne ved at der udpeges et videncenter i en institution, der er neutral i forhold til de forskellige aktørers interesser, som ansvarlige koordinator, samtidigt med at der afsættes midler til at aktørerne kan bidrage til videnopsamlingen.

”Man kunne også facilitere forskellige netværk til videndeling på tværs af aktørgrupperne på en sådan måde, at netværksdialogen kan udfolde sig på grundlag af en gensidig respekt, forståelse og anerkendelse mellem aktørgrupperne”, siger Anders Kabel.

En sådan facilitering kan ifølge AM-PRO med fordel etableres sådan, at den forankres i institutioner, der har ansvar for f.eks. uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle.

AM-PRO opfordrer også til, at arbejdsmiljøprofessionelle i langt højere grad inddrages i dialogen med myndigheder og andre samarbejdspartnere på arbejdsmiljøområdet.

Bedre APV’er
”Der bør også stilles krav til den arbejdsmiljøfaglige kvalitet af arbejdspladsvurderinger ved blandt andet at afkræve bedre dokumentation, men her møder vi modstand på Christiansborg, hvor politikerne jo ikke er meget for at stille flere krav til virksomhederne, selv om det jo i sidste ende vil være en besparelse for virksomhederne, hvis noget af det tidskrævende arbejdsmiljøarbejde kan klares med en effektiv professionel indsats”, siger Anders Kabel og påpeger, at der også bør foretages vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af større ændringer som f.eks. IT-systemer, omorganisering, flytning.

I mange virksomheder med færre end 100 ansatte er arbejdsmiljøindsatsen overladt til arbejdsmiljøorganisationen (AMO), og arbejdsmiljø betragtes oftest som et personalepolitisk spørgsmål om trivsel og personalegoder, og ikke som et alvorligt spørgsmål om medarbejdernes helbred og arbejdsevne.

”I sådanne virksomheder forholder lederne sig derfor kun sjældent til deres ledelsesansvar for arbejdsmiljøet, og de efterspørger ikke af sig selv et kompetent arbejdsmiljøfagligt grundlag for beslutninger, der har arbejdsmiljømæssig betydning, men vil typisk blot forholde sig til de forslag, som AMO er blevet enig om”, siger Anders Kabel.

Ifølge AM-PRO er der behov for, at ledelsen pålægges at tage ansvar for at indsatsen foregår på et kvalificeret grundlag ved at der stilles krav til kvaliteten af virksomhedernes egenindsats og videnmægling.

”APV’en bør ikke kun baseres på en ”meningsmåling” blandt medarbejderne, men bør suppleres med en arbejdsmiljøfaglig kortlægning udført af en kompetent arbejdsmiljøsagkyndig, idet en meningsmåling altid vil være begrænset af den baggrundsviden, som respondenterne besidder”, påpeger Anders Kabel.

Ifølge Anders Kabel skal det derfor sikres, at en arbejdsmiljøsagkyndig deltager i APV-kortlægningens risikovurdering og i prioriteringen af APV-handleplanen, (ligesom en revisor skal påtegne virksomhedens regnskab), så det sikres at der tilføres arbejdsmiljøfaglig viden til de opgaver i handleplanen, hvor det vil være relevant.

Styrkelse af virksomhedernes egenindsats
Et positivt gensidigt samspil mellem ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøsagkyndige er ifølge AM-PRO afgørende for, at der kommer et bæredygtigt og langtidsholdbart resultat ud af egenindsatsen.

”Engageret medarbejderinddragelse er en forudsætning for at identificere arbejdsmiljøudfordringer, udvikle realistiske løsningsmuligheder og fastholde bæredygtige løsninger, hvor de ansatte har ejerskab til løsningerne”, siger Anders Kabel.

Ledelsesmæssig ansvarspåtagning er afgørende for en prioritering af arbejdsmiljøet, der kan sikre gennemførelsen af iværksatte løsninger og sikre sammenhæng mellem produktions- og arbejdsmiljøhensyn.

”Eksempelvis har ISSA (International Social Security Association) beregnet at arbejdsmiljøinvesteringer i størrelsesordenen 10.000 kr. pr. medarbejder i en række store europæiske virksomheder tjener sig selv hjem 2,2 gang allerede første år”, fortæller Anders Kabel.

Arbejdsmiljøprofessionel understøttelse af virksomhedernes egenindsats i form af kvalificeret videnmægling er vigtig for at sikre et ordentligt grundlag for, at ledelsen kan træffe de bedst mulige beslutninger om virksomhedens arbejdsmiljøudvikling.

Engageret medarbejderinddragelse er en forudsætning for at identificere arbejdsmiljøudfordringer, udvikle realistiske løsningsmuligheder og fastholde bæredygtige løsninger, hvor de ansatte har ejerskab til løsningerne

Arbejdsmedicinernes ekspertise bør bruges mere
I de fleste EU-lande har arbejdsmedicinerne en meget central rolle i forbedringen af arbejdsmiljøet, men i Danmark har vi valgt, at arbejdsmedicinerne er placeret på sygehusene og dermed langt væk fra arbejdet med det forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet.

”Det er vigtigt, at der indgår tilstrækkelig arbejdsmedicinsk kompetence i den arbejdsmiljøsagkyndige bistand, men her er vi inde på et problem i det forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet”, siger Anders Kabel og peger på det paradoks, at arbejdsmedicinerne slet ikke eller i meget ringe grad deltager i dialogen om det forebyggende arbejde.

”Arbejdsmedicinerne har stor viden på området, men fordi de administreres af regionerne og sidder på hospitalerne, så har de meget dårlige muligheder for at bidrage til det forebyggende arbejde. De kommer først ind, når skaden er sket”, siger Anders Kabel.

Danmark halter efter
AM-PRO prioriterer samarbejdet med andre europæiske organisationer for arbejdsmiljøprofessionelle højt og deltager derfor aktivt i samarbejdet i ENSHPO.

ENSHPO arbejder blandt andet for at harmonisere kravene til arbejdsmiljøprofessionelles kompetencer i EU og har været en drivende kraft i EU-projektet EU Safe, som analyserer mulighederne for at udvikle en fælles europæisk kompetenceplatform for arbejdsmiljøprofessionelle.

Det er afgørende vigtigt, at arbejdsmiljøprofessionelle er dygtige nok, selv om vi ellers i Danmark bryster os af vores stolte uddannelsestraditioner er Danmark stort set det eneste land i EU uden målrettet mulighed for uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle. ENSHPO’s europæiske kriterier for arbejdsmiljøprofessionelle kompetencer kunne være et godt udgangspunkt for nogle masteruddannelser på arbejdsmiljøområdet”, siger Anders Kabel.